Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Gode relationer mellem jobcenter og a-kasser gør en forskel for borgeren

25-09-2023

Den første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget viser, at det gør en forskel for borgeren, at jobcenter og a-kasse samarbejder om den gode overlevering. Langt størstedelen af borgerne er tilfredse med deres indsats i forsøget.

"Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser” er blevet evalueret. Forsøget blev aftalt som led i aftale om forenkling af en aktiv beskæftigelsesindsats fra 2018. Evalueringen viser bl.a., at:

  • A-kasser og jobcentre oplever, at samarbejdsaftaler skaber gode rammer for samarbejde mellem a-kasse og jobcenter, men at der også skal være tætte relationer, så man kender hinanden mellem a-kasse og jobcenter.
  • Den fælles jobsamtale bruges til at forstå og planlægge ud fra, hvor medlemmet er nu og skabe en god overgang, hvor jobcenter og a-kasse kan tale hinanden – og skiftet op
  • A-kasserne har fokus på jobrettede emner som søgning af konkrete job og sparring på ansøgningsmateriale eller forberedelse til kommende jobsamtale i en virksomhed.
  • 47 pct. af forsøgsdeltagerne oplever at blive præsenteret for konkrete job. 32 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne svarer, at de bliver præsenteret for konkrete job. 68 pct. af forsøgsdeltagerne svarer, at de er tilfredse med den jobrettede vejledning ved samtalerne, mens 41 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne er tilfredse.
  • Forsøgsdeltagerne oplever positivt udbytte af jobsamtalerne med hjælp til at søge bredere, se flere veje til drømmejobbet, skærpe ansøgningsmaterialet og få kontakter ind i virksomheder.
  • Forsøgsdeltagerne har en systematisk højere tilfredshed med deres kontaktforløb i a-kassen, sammenlignet med ikke-forsøgsdeltagere.
  • 72.899 forsøgsdeltagere er visiteret til forsøget i perioden sep. 2020 – jan. 2023.
  • 73 pct. af forsøgsdeltagerne, der har haft den fulde forsøgsperiode på tre mdr. i a-kassen, har modtaget tre eller flere samtaler.

Første del af slutevaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser 2023

Hvornår er der mere nyt?

Styrelsen følger med i forsøget via monitorering, der løbende offentliggøres på jobindsats.dk:

Jobindsats.dk: Forsøg med mere ansvar til a-kasser (A-kasseforsøget)

Slutevaluering af effekten af forsøget forventes at foreligge i efteråret 2023

Øvrige oplysninger om forsøget, evaluering og medvirkende a-kasser kan også findes på star.dk, bl.a. kan tilgås tidligere evalueringer om forsøget.

Initiativet Mere ansvar til a-kasser