Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Få et fingerpeg om udviklingen i ledigheden

05-10-2023

En ny måling på Jobindsats.dk giver et tidligt fingerpeg om, hvordan ledigheden vil udvikle sig.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har offentliggjort en ny måling, der viser antallet af jobparate ledige, der er tilmeldt som ledige på Jobnet.dk.

Tallene i den nye måling afspejler den kendte udvikling fra de endelige ledighedstal og kan dermed anvendes som en tidlig indikator på den seneste måneds udvikling i ledigheden, inden de endelige ledighedstal senere bliver offentliggjort.

Opgørelsen over antal jobparate ledige tilmeldt Jobnet.dk bliver opdateret hver måned cirka fire hverdage efter månedens afslutning, mens det endelige ledighedstal for seneste måned først bliver offentliggjort noget senere på måneden.

Aktuelt viser tallene, at der i september 2023 var 102.900 jobparate fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk. Det er i forhold til august 2023 et fald på 8.700 fuldtidspersoner, svarende til 7,8 pct. Det fremgår af statistikken, at det er normalt, at antallet af tilmeldte falder fra august til september måned.

Jobindsats.dk: Tilmeldte ledige på Jobnet