Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

STAR har fordelt 107,5 mio. kr. fra regional uddannelsespulje

16-01-2024

Kommunerne modtager samlet 107,5 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje til at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet via korte erhvervsrettede kurser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fordelt 107,5 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje til landets kommuner. Puljen har til formål at hjælpe ledige i beskæftigelse via korte, erhvervsrettede kurser.

Kurserne kan bevilges fra første ledighedsdag. På den måde kan ledige hurtigt komme i gang med opkvalificering på vejen mod beskæftigelse.

Målgruppen er alle ledige, som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (undtaget personer i fleksjob).

Kurserne fremgår af positivlisterne for de enkelte RAR-områder. Positivlisten for hvert område findes her:

De Regionale Arbejdsmarkedsråd

STAR har udmeldt midlerne direkte til den enkelte kommune. Kommunerne skal huske at godkende tilsagnet i Tilskudsportalen.