Spørgsmål og svar til indsatserne
Styrelsen modtager løbende spørgsmål om pulje til at få flere unge med psykiske lidelser og mistrivsel videre i job eller uddannelse via IPS-metoden. Spørgsmålene og svarene er derfor publiceret på denne side.
-
18-10-2023
Der er mulighed for at tænke bredt i forhold til at inddrage behandlingsaktører, som alternativ til regionen i målgruppe 2. I den enkelte kommune kan man være med til at vurdere hvilke aktører, der er relevante i den lokale kontekst.
Det kan fx være:
- misbrugsbehandlere
- psykolog
- forløb hos en relevant civilsamfundsaktør
- psykosocial støtte via kommunale tilbud, herunder individuelle samtaler og/eller gruppeforløb.
- social- og sundhedsforløb
Kommunen skal i ansøgningen beskrive, hvordan det skal foregå, og hvilke samarbejdsaktører, der inddrages som alternativ til den regionale behandlingspsykiatri.
-
18-10-2023
Ja. Det er en forudsætning, at den unge selv har lyst til at deltage i indsatsen og har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse. Både i IPS-indsatsen og den IPS-lignende indsats skal den unges egne præferencer tilgodeses.
-
07-11-2023
Ja, kommuner, der ønsker at afprøve metoderne fra IPS til en udvidet målgruppe af unge i psykisk mistrivsel (målgruppe 2), skal følge IPS-principperne. Dog kan samarbejdet med psykiatri erstattes af samarbejde med andre relevante behandlingstilbud/støtteindsatser, hvor den unge er tilknyttet, jf. princippet om, at IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling.
Se uddybning vedr. princip 2 i bilag 3: Kort om de otte principper for IPS.
-
07-11-2023
STAR tilbyder sammen med Arbejdsmarkedskontorerne løbende processtøtte. Herudover samarbejder STAR med et landsdækkende IPS-ambassadørkorps forankret i regionerne. Ambassadørerne tilbyder undervisning i IPS-metoden, råd og vejledning vedrørende samarbejde mellem kommune og region.
-
07-11-2023
Nej, der stilles ikke krav om formaliserede samarbejdsaftaler. Men det vil være nødvendigt med en forventningsafstemning med de relevante aktører om, hvordan det sikres, at den IPS-lignende indsats er koordineret og integreret med behandlings-/støtteindsatsen.
-
07-11-2023
Der kan undtagelsesvis anvendes virksomhedspraktik i en IPS-indsats. Om der er behov for en forudgående virksomhedspraktik, må bero på en konkret og faglig vurdering i det enkelte tilfælde. Det er også en mulighed at oprette såkaldte hybridpraktikker, hvor den unge er i en virksomhedspraktik kombineret med ordinær ansættelse i samme virksomhed. Løntimerne afspejler virksomhedens reelle behov for arbejdskraft, og den unge modtager løn for de timer, hvor den unge løser arbejdsopgaver på ordinære vilkår.
Virksomhedspraktik indgår i monitoreringen, men indgår ikke i resultatmålene.
-
07-11-2023
Ja, relevante støtteindsatser, gruppeforløb eller sundhedstilbud givet efter LAB vil kunne være alternativ til det regionale behandlingstilbud.
Det er en forudsætning, at der kan sikres et tæt samarbejde med de relevante aktører som erstatning for samarbejdet med den regionale behandlingspsykiatri jf. princippet om, at IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling.
Med tæt samarbejde forstås, at indsatserne koordineres, så de samtænkes og times rigtigt. IPS-konsulenten skal som udgangspunkt ugentlig have personlig kontakt til den behandlingsaktør/støtteindsats, der træder i stedet for den regionale behandlingsaktør.
-
29-02-2024
Markøren anvendes således:
- ”IPS STAR” anvendes ved forløb i den regionale behandlingspsykiatri.
- ”IPS-lignende indsats STAR” anvendes ved forløb i socialpsykiatrien eller andre støtte-/behandlingstilbud.
"IPS STAR" er en national markør, der kan anvendes på tværs af alle målgrupper både i og udenfor puljen.
Forløb i den regionale behandlingspsykiatri trumfer forløb hos socialpsykiatrien og andre aktører, når deltageren ved opstart får flere tilbud samtidigt.
Deltageren beholder samme markør gennem hele forløbet, også selvom pågældende starter forløb i den regionale behandlingspsykiatri undervejs i en IPS-lignende indsats. Markøren beholdes, så længe den enkelte deltager er i efterværn. Når efterværnet slutter, skal I registrere en slutdato på den enkelte borgers markering.
For IPS-projekter i Region Sjælland: Markøren ”IPS Sjælland” sidestilles i STARs monitorering med ”IPS STAR” (målgruppe 1). Deltagere i målgruppe 1 kan derfor enten have en af de to markører eller begge markører. Deltagere i målgruppe 2 kan kun have markøren ”IPS-lignende indsats STAR”.
-
29-02-2024
Nej, deltageren beholder samme markør gennem hele forløbet samt i efterværn. Når efterværnet slutter, skal der registreres en slutdato på den enkelte borgers markering.
-
29-02-2024
Nej, der vil ikke være en særskilt markør for borgere i efterværn. Persongruppemarkøren skal beholdes, så længe borgeren er i efterværn.
-
12-04-2024
Ja, unge på uddannelseshjælp, som omfattes af IPS-indsatsen, skal kontinuerligt have ret- og pligttilbud frem til de påbegynder uddannelse eller ordinær beskæftigelse, jf. § 105 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Uddannelseshjælpsmodtagere kan få øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud.
Kontanthjælps- og ressourceforløbsmodtagere skal fortsat modtage ret- og pligttilbud efter LAB § 90.
-
12-04-2024
Unge i ressourceforløb er fortsat omfattet indsatsgarantien under gældende regler.
-
12-04-2024
Der er desværre ikke udsigt til, at socialt frikort kan køres over eIndkomst. STAR anerkender, at socialt frikort kan være en administrativ udfordring for både sagsbehandler, borger og virksomheder.
I den nye kontanthjælpsaftale er der vedtaget et indkomstfradrag, som indeholder et fribeløb på 5.000 kr. om måneden for borgere på den nye grund- eller mindstesats. Det betyder, at unge, der i dag er på uddannelseshjælp, ikke får nedsat deres ydelse for de første 5.000 kr., som personen tjener ved siden af sin kontanthjælp.
-
19-06-2024
Kommunerne skal ikke indsende halvårlige statusrapporter. Der er kun krav om, at kommunerne sender del- og slutregnskaber.
-
19-06-2024
Kommunerne fik tilsagn til puljen den 20/12-2023, men den effektive projektstart blev fremskudt til den 1/3-2024. Derfor løber projektet indtil den 1/3-2027.