-
Født Efterlønsalder 1. halvår 1954 60½ 2. halvår 1954 61 1. halvår 1955 61½ 2. halvår 1955 62 1. halvår 1956 62½ 2. halvår 1956 63 1. halvår 1957 63 2. halvår 1957 63 1. halvår 1958 63 2. halvår 1958 63 1. halvår 1959 63½ 2. halvår 1959 64 1. halvår 1960 64 2. halvår 1960 64 1. halvår 1961 64 2. halvår 1961 64 1. halvår 1962 64 2. halvår 1962 64 1. halvår 1963 65 2. halvår 1963 65 1. halvår 1964 65 2. halvår 1964 65 1. halvår 1965 65 2. halvår 1965 65 1. halvår 1966 65 2. halvår 1966 65 1. halvår 1967 65 2. halvår 1967 65 1. halvår 1968 66 2. halvår 1968 66 1. halvår 1969 66 2. halvår 1969 66 1. halvår 1970 66 2. halvår 1970 66*) *) I 2025 tages der stilling til, om personer, der er født i 1971 eller senere, skal have forhøjet efterlønsalderen yderligere. En evt. forhøjelse kan højst ske med ét år.
Efterlønsberegner
Her kan du lave en vejledende beregning af, hvor meget du kan få i efterløn med eller uden arbejde ved siden af.
Efterlønsberegneren kan give dig et fingerpeg om, hvor meget du kan få i efterløn, og hvor meget du økonomisk kan få ud af det, hvis du udskyder at gå på efterløn eller har lønindtægter ved siden af efterlønnen. Bemærk, at de beløb, som beregneren viser, er før skat.
Dine indtastninger og beregnerens resultater kan kun ses af dig selv.
Hvis du har spørgsmål til beregning af efterløn, skal du tale med din a-kasse.
Om beregningen
Beregningen tager udgangspunkt i, at du er berettiget til den højeste efterlønssats som fuldtidsforsikret. Din efterløn kan være mindre end det, beregneren viser, hvis du er deltidsforsikret eller du i gennemsnit har haft en indtægt på mindre end 21.501 kr. (2022) om måneden (inkl. eget bidrag til ATP og eget bidrag til en arbejdsmarkedspension, men efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag) i de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder.
Inden du går i gang
Det er en god idé at have følgende oplysninger parat, før du går i gang med beregneren:
- Dine pensionsordninger
- Din arbejdstid pr. måned og din timeløn
Du kan finde en oversigt over dine danske pensionsordninger på www.pensionsinfo.dk under punktet ”Dine aftaler”. For at se de pensionsoplysninger, du skal bruge til denne beregner, skal du flytte skyderen til din efterlønsalder.
www.pensionsinfo.dk (nyt vindue)
Sådan taster du dine pensioner ind
-
Kapitalpensioner og aldersopsparinger bliver udbetalt som et engangsbeløb.
Du skal oplyse, hvad den samlede bruttoværdi af dine kapitalpensioner og aldersopsparinger er i kr. ved din efterlønsalder.
På www.pensionsinfo.dk finder du beløbet under ‘På én gang’ som udbetalingsform. Indestående hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal du oplyse som kapitalpension.
Har du en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangsydelse, skal du bruttoficere dens depotværdi, inden du taster den ind i efterlønsberegneren. Du kan omregne depotværdien til brutto ved at dividere med 0,627.
Læg beløbene sammen, hvis du har mere end en kapitalpension eller aldersopsparing.
-
En ratepension udbetales løbende – typisk hver måned – men i et bestemt antal år. På www.pensionsinfo.dk er ratepensioner opført som ”Om året i en årrække”.
Oplys den samlede værdi af dine ratepensioner, som du selv har oprettet i din bank, dit forsikringsselskab el.lign., ved din efterlønsalder.
Oplys også ratepensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, men som ikke bliver helt eller delvis udbetalt, mens du er på efterløn. Læg beløbene sammen, hvis du har mere end en ratepension af denne type. På www.pensionsinfo.dk er livsvarige pensioner opført som ” Om året, så længe du lever”.
Hvis du har en ratepension, som er led i et ansættelsesforhold, og den udbetales løbende, mens du får udbetalt efterløn, kan du se under ”Ratepension i ansættelsesforhold”, hvordan du skal oplyse om den.
-
En privat livsvarig pension er en pension, du selv har oprettet, der udbetales livsvarigt.
Du skal oplyse det beløb, du vil kunne få udbetalt ved efterlønsalderen. Det er ved denne pension således ikke det opsparede beløb, du skal angive.
Læg beløbene sammen, hvis du har mere end en pension af denne type.
Efterlønsberegneren skal ikke bruge oplysninger om fx din folkepension, ATP Livslang Pension, førtidspension eller Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) m.m.
-
En tjenestemandspension er en pension, du har optjent som tjenestemand mv. i staten, i en region eller i en kommune.
Oplys det årlige beløb i kr., du vil få udbetalt i tjenestemandspension ved efterlønsalderen. Læg beløbene sammen, hvis du har mere end en pension af denne type.
Hvis du får udbetalt tjenestemandspensionen løbende, mens du får udbetalt efterløn, og du er født før 1956, skal du i stedet angive det i rubrikken ”Hvor meget får du årligt udbetalt i tjenestemandspension i efterlønsperioden?”
-
Du skal oplyse det beløb i kr., du årligt vil kunne få udbetalt i livsvarige pensioner ved efterlønsalderen. Du skal kun oplyse om pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Du skal altså se bort fra pensioner, som du selv har oprettet i din bank, dit forsikringsselskab el.lign.
Hvis du løbende får udbetalt en pension, som er led i et ansættelsesforhold, mens du får udbetalt efterløn, og du er født før 1956, skal du i stedet angive det i rubrikken ”Hvor meget får du årligt udbetalt fra livsvarig pension i ansættelsesforhold i efterlønsperioden?”
-
Du skal oplyse det beløb i kr., du årligt vil få udbetalt i ratepensioner, mens du får udbetalt efterløn. Du skal kun oplyse om ratepensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales løbende, mens du får udbetalt efterløn. Du skal altså her se bort fra pensioner, som du selv har oprettet i din bank, dit forsikringsselskab el.lign. og ratepensioner, der er led i et ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden.
-
Hvis du har fået udbetalt pension inden efterlønsalderen, medregnes den udbetalte pension ved beregningen af fradraget i efterlønnen for pensioner, hvis den er udbetalt mellem dit 60. år og efterlønsalderen.
Hvis du har fået udbetalt en kapitalpension, aldersopsparing eller lignende, skal du oplyse størrelsen på det udbetalte beløb. Hvis du har fået udbetalt en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangsydelse, skal du bruttoficere beløbet, dvs. omregne til brutto. Se også under punktet ”Kapitalpension og aldersopsparing m.v.”
Hvis du har fået udbetalt en løbende pension, skal du oplyse det samlede beløb, du har fået udbetalt løbende mellem dit 60. år og efterlønsalderen.
Resultat
Efterløn medregnet fradrag for pensioner og arbejde for personer, der går på efterløn, når der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen
Kr.
aaaa
Kontakt
Kontakt din sagsbehandler i kommunen eller din a-kasse, hvis du ønsker information og vejledning om dine muligheder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ikke tilbyde dig individuel rådgivning eller behandle din konkrete sag.
Tekniske problemer vedr. efterlønsberegneren meldes til styrelsen.