Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Antallet af forgæves rekrutteringer fortsat højt, men aftagende

20-12-2022

Ny rekrutteringssurvey viser, at antallet af forgæves rekrutteringer fortsat ligger på et højt men aftagende niveau.

En ny rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver et billede af virksomhedernes rekrutteringssituation. Undersøgelsen bygger på jobopslag i perioden marts til august 2022, som overordnet var præget af stigende beskæftigelse.

  • Undersøgelsen fra december 2022 viser følgende:
    14 pct. af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg endte med at stillingen ikke blev besat. Det er lavere end i september- og junimålingerne, som begge lå på 18 pct. ikke besatte stillinger.
  • 13 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg blev besat med en ny medarbejder, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer. Samlet var 28 pct. af arbejdsgivernes rekrutteringsforsøg således forgæves eller levede ikke op til den specifikke efterspørgsel i perioden marts til august 2022. Det er lavere end målingerne i september og juni (begge 29 pct.).
  • Målt i antal svarer det til, at der i 63.350 rekrutteringsforsøg ikke blev ansat nogen, og at i alt 124.410 rekrutteringsforsøg ikke levede op til arbejdsgivernes specifikke efterspørgsel.
  • Der er denne gang ganske store variationer mellem de enkelte regioner i den forgæves rekrutteringsrate. Den er i december 2022 mindst i RAR Østjylland og størst i RAR Sjælland.
  • Der er store forskelle mellem branchernes rekrutteringsudfordringer – størst i hotel- og restauration og lavest i undervisning. Der er også store forskelle mellem RAR-områder inden for samme branche.

Du finder rekrutteringssurveyen her:
Rekrutteringssurvey, december 2022 (pdf) (nyt vindue)Info om metoden finder du her:Rekrutteringssurveys