Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar til Kommunal Revision

Spørgsmål og svar til den kommunale revisionsordning af generel interesse, som styrelsen har samlet.

  • Vejledningen til login kan downloades her:

    IT-vejledning - Login (Kommuner) (pdf)

  • De kommunale revisionsresultater skal indberettes i Kommunal Revision senest den 15. juni i året efter regnskabsåret. I praksis for, at Kommunal Revision kan registrere indberetningen, skal kommunen trykke på knappen "Foreløbig godkendelse" i Kommunal Revision.

    Herefter indgår kommunens revisionsresultater i aggregerede landstotaler, hvor alle kan se, om der er områder med særlige udfordringer på landsplan.

    Når kommunalbestyrelsen efterfølgende har behandlet revisionsresultaterne, skal disse godkendes ved indberetning i Kommunal Revision, hvorefter de offentliggøres på kommuneniveau i Kommunal Revision. Revisionsresultaterne skal godkendes senest den 31. august.

  • Revisionsresultaterne er offentligt tilgængelige og kan dermed ses af alle.

    Revisionsresultaterne skal i første omgang indberettes, senest den 15. juni, hvorefter de offentliggøres som aggregerede landstotaler.

    Det er ikke muligt at identificere revisionsresultater for specifikke kommuner før revisionsresultaterne er endeligt godkendte.

    Når kommunerne senest den 31. august har endeligt godkendt revisionsresultaterne, er samtlige revisionsresultater offentlig tilgængelig for alle interesserede.

  • Ministerierne indlæser de centralt fastsatte kontrolpunkter senest den 1. januar i revisionsåret.

    De kommunale revisorer kan herefter løbende indlæse de kommunespecifikke kontrolpunkter som det passer ind i den lokale revision.

  • Ja, Kommunal Revision tillader, at kommuner kan indlæse eventuelle kommentarer til revisionsresultaterne.

    Det er den kommunale revisor, der skal indlæse eventuelle kommentarer på vegne af kommunen, da det kun er de kommunale revisorer der har mulighed for at indlæse dokumenter i Kommunal Revision.

    Eventuelle kommentarer skal indlæses som PDF-filer.

  • I forbindelse med revisionen udarbejder revisor en beretning til kommunen med resultaterne af deres revision i kommunen.

    Kommunerne har tidligere skullet indsende en revisionsberetning vedrørende områderne med refusion og tilskud fra staten til ressortministerierne, men skal ikke indsende en revisionsberetning efter den nye revisionsmodel.

  • Et kontrolpunkt er et undersøgelsesområde i revisionen.

    Kontrolpunktet er opstillet som et spørgsmål revisor vil undersøge i forbindelse med revisionen.

    Kontrolpunkterne er formuleret således, at svares der nej til spørgsmålet i kontrolpunktet, findes der en fejl.

  • En kontobro er en oversigt over hvordan de kommunale konti passer sammen med finanslovens hovedkonti.

  • Et revisionsår er det år revisionen behandler i forbindelse med deres revision.

    I praksis følger revisionsåret kalenderåret. Resultaterne af revisionen i kommunerne offentliggøres på Kommunal Revision omkring 8 måneder efter revisionsårets afslutning.

  • Revisionstryk er det kvantitative omfang af revisionen.

    Indikatoren revisionstryk opgør hvor mange kontrolpunkter der gennemgås i kommunen og hvor mange stikprøver der er foretaget i forbindelse med gennemgangen af kontrolpunkterne.

    kommunalrevision.star.dk

  • Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder, hvilke lovområder, der er omfattet af den nye revisionsmodel.

    BEK nr 432 af 26/04/2024

  • Ja. Alle revisionsresultater, der er indlæst på kommunalrevision.star.dk vil være mulige at tilgå efter endt revision, også fra tidligere revisionsår. Rækken af tilgængelige revisionsår vil starte i 2021 for Esbjerg, Frederikssund, Greve, Gladsaxe, Jammerbugt, København, Middelfart, Odder, Ringkøbing-Skjern, Tønder og Tårnby. For de resterende 87 kommuner vil det tidligste tilgængelige revisionsår være 2022.

  • Nej. Når de indlæste revisionsresultater godkendes, godkendes kommunens samlede revisionsresultater for alle områder i kommunen, hvor der modtages statsrefusion efter bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder.

    BEK nr 432 af 26/04/2024

  • Nej, kommunen kan ikke selv indlæse dokumenter i Kommunal Revision. Hvis kommunen ønsker at indlæse dokumenter med bemærkninger om revisionen, skal kommunen sende dem til revisoren, som kan indlæse dem på vegne af kommunen. Kommunens dokumenterne vil efterfølgende indgå i de offentligt udstedte dokumenter på Kommunal Revision. Revisor skal have indlæst dokumentet før kommunen godkender endeligt.

  • Ja, kommunen skal selv registrere og indberette sine opfølgningsaktiviteter på siden "Kommunal opfølgning" i Kommunal Revision. Kommunens registreringer vil efterfølgende indgå i de offentligt udstedte revisionsresultater på Kommunal Revision. Kommunen skal have registreret opfølgningsaktiviteter før kommunen godkender endeligt.

  • Ja, kommunen skal fortsat indsende en revisorpåtegnet endelig refusions- og tilskudsopgørelse. Den endelige opgørelse skal indsendes til ressortministerierne senest den 15. maj, jf. §58, stk. 2, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder.

    BEK nr 432 af 26/04/2024

  • Nej, kommunerne skal ikke længere indsende revisionsberetninger vedrørende områderne med statsrefusion og –tilskud til ressortministerierne.

  • Der er indlæst en kontobro mellem den kommunale kontoplan og finansloven i Kommunal Revision. Den viste kommunale kontoplan er en kort version, der som udgangspunkt viser kommunens udgiftskonti, som det kan ses i afsnit 2.3 i vejledningen til kommunerne om kontrolpunkter, kontobro og revisionsresultater.

    Den korte version er valgt af hensyn til overskueligheden i figurerne og tabellerne. Kontobroen kan udtrækkes til Excel ved at følge afsnit 2.2. i vejledningen

    I vejledningen til regnskabsnoten fremgår alle de kommunale refusionskonti, der hører til de enkelte hovedkonti på finansloven.

     

    Vejledning Kontrolpunkter, Kontobro, Revisionsresultater Og Opfølgning Kommuner (pdf)

  • Det er aftalt med KL, at ressortministerierne fra og med revisionsåret 2025 samlet kan opstille op til 15 centralt fastsatte kontrolpunkter årligt. Kontrolpunkter gentages i to år og falder herefter bort.

    Der forventes opstillet 7-8 nye kontrolpunkter årligt, så der i et revisions-år er 7-8 nye kontrolpunkter og 7-8 kontrolpunkter der gentages fra tidligere revisions-år.

    Revisor har mulighed for at fravælge besvarelsen af kontrolpunkter med følgende begrundelser: 1) Revisor har undersøgt området inden for de seneste to år og vurderer, at der ikke er behov for at gentage opfølgningen, 2) Kommunen har ingen udgifter på området og 3) Kommunen har næsten ingen udgifter på området.

    I revisionsårene 2021-2024 kunne ressortministerierne samlet opstille op til 40 centralt fastsatte kontrolpunkter.

  • Hvis du fortsat har spørgsmål, kan du skrive til Kommunalrevision@star.dk

Sidst opdateret: 28-05-2024