Tilsyn med Seniorpensionsenheden
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Seniorpensionsenhedens bestyrelse og sender et årligt tilsynsbrev.
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Det er et overordnet tilsyn med, om Seniorpensionsenhedens bestyrelse driver Seniorpensionsenheden i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet skal således ikke kontrollere eller monitorere den daglige drift i Seniorpensionsenheden, da det er bestyrelsens ansvar.
Tilsynets fokus er på borgernes retssikkerhed og effektiv administration.
Tilsynet med Seniorpensionsenhedens bestyrelse er tilrettelagt som et årligt tilsyn, hvor ministeren sender et tilsynsbrev, der bygger på blandt andet følgende materiale:
- Seniorpensionsenhedens årsrapport
- Seniorpensionsenhedens interne og eksterne revisionsprotokollater
- Beretningen fra Seniorpensionsenhedens bestyrelse til tilsynet inkl. en række nøgletal til belysning i udviklingen i effektiviseringer, retssikkerhed, digitalisering og kontrol
- Redegørelse fra Ankestyrelsen om kvaliteten i sagsbehandlingen i klagesager
Seniorpensionsenheden er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar, der er oprettet ved lov. Seniorpensionsenheden varetager opgaven med tilkendelse af seniorpension, mens det er Udbetaling Danmark, som beregner og udbetaler af seniorpensionen.
Tilsynsmateriale for 2023
Materiale til tilsynet med bestyrelsen for Seniorpensionsenheden for 2023Seniorpensionsenhedens årsrapport 2023Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2023
Tilsynsmateriale for 2024
Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024