Spørgsmål og svar om nyt kontanthjælpssystem

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten. Læs mere om den nye mindstesats på BMs hjemmeside

Arbejdspligt kan have følgende indhold:

• Nytteindsats,
• særligt tilrettelagt nytteindsats,
• virksomhedspraktik,
• job med løntilskud,
• ordinære løntimer,
• vejledning og opkvalificering med klart beskæftigelsesfokus og i begrænset omfang,
• transport mellem aktiviteter,
• forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge,
• danskuddannelse og danskundervisning,
• indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan tilbud om danskuddannelse som led i arbejdspligten have samme omfang som i dag, hvor danskuddannelse som led i programmet efter integrationsloven maksimalt kan udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For borgere med mere end fem års ophold er der – ligesom i dag – efter en konkret vurdering mulighed for yderligere danskundervisning efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, disse har behov for dette.

Aftalepartierne er enige om, at brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen skal begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Tilbud kan bevilges i særlige tilfælde, hvis jobcentreret vurderer, at fx truckcertifikat eller hygiejnebevis kan bringe den enkelte i ordinær beskæftigelse.

Det er forventningen, at borgere der er omfattet af arbejdspligten indgår i aktiviteter i det omfang, kommunen har vurderet og løbende vurderer, at de kan bidrage. Det fremgår ikke af aftalen, at der forventes at være pauser mellem aktiviteterne i arbejdspligten, da der er tale om en kontinuerlig indsats.

Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Der skal fx tages højde for, om borgeren kan varetage indsatsen i forhold til de helbredsmæssige forhold, når kommunen afgiver et tilbud som led i arbejdspligten. Kommunen vil – ligesom i dag – helt kunne fritage borgeren fra de beskæftigelsesrettede indsatser i arbejdspligten i en periode, hvis kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens helbred eller sygdom.

Kommunen skal ved afgivelse af tilbud som led i arbejdspligten også tage hensyn til, at borgeren eksempelvis modtager sociale foranstaltninger, psykiatrisk behandling eller lignende. Sådanne indsatser og understøttende tiltag vil skulle medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.

Nyttejob skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer, mv.

Af den politiske aftale fremgår det, at særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have aktiviteter i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det er muligt at etablere nytteindsatspladser hos offentlige institutioner i såvel stat som region og kommune. Det er endvidere muligt at etablere tilbud om nytteindsats i selvejende institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Både kommuner, regioner og staten vil derfor skulle bidrage til at løfte opgaven med nytteindsatserne.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads, hvilket vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Den særligt tilrettelagt nytteindsats forventes at blive en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det vil betyde, at der vil gælde samme regler om erstatning, som der i dag gælder for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. virksomhedspraktik, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

KL og KOMBIT har udsendt information til kommunerne om, hvordan de kan trække lister i KY om målgruppens forventede størrelse.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være en indfasningsperiode for arbejdspligten. Borgere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser). Denne målgruppe omfattes af arbejdspligt pr. 1. januar 2025, og jobcenteret skal have implementeret arbejdspligten for disse borgere senest den 1. juli 2025.

Målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år udvides fra den 1. juli 2025. Borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligt den 1. juli 2025. For disse borgere skal arbejdspligten være implementeret senest den 1. januar 2026.

Arbejdspligten kan for den enkelte borger sammensættes af en række forskellige aktiviteter og tilbud, heriblandt nytteindsats og særlig tilrettelagt nyt-teindsats. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, og der opfordres fortsat til brug af lønnede timer, når muligt.

Da arbejdspligt skal være en kontinuerlig indsats som udgangspunkt på 37 timer om ugen, må det dog forventes, at der i mange tilfælde også vil være brug for at give tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats

Ja - formålet med nytteindsats udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål; at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked. Denne udvidelse gælder for alle målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer i alt om ugen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Aktiviteterne kan foregå i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil f.eks. timer på en almindelig café ikke kunne medregnes. Udeblivelser fra aktiviteterne uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som udeblivelser fra tilbud sanktioneres efter gældende regler.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligt, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering, hvis der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, når der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen f.eks. får et truckcertifikat eller hygiejnebevis.

Der kan altså f.eks. gives AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, når kurset i sig selv vil kunne føre til, at personen kan søge eller påbegynde et konkret job. Der kan dog efter en konkret vurdering gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen kan føre til, at personen kan søge eller påbegynde et konkret job.
Jobbet behøver ikke være på fuld tid, og en arbejdsgivererklæring er ikke en betingelse.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

• Tilbud om danskundervisning til personer, som bliver omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Regne- og ordblindekurser efter FVU-loven
• Særlige tilbud om sundhedsfaglig vejledning ved gentagne sygemeldinger.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden - ligesom i dag – skulle have danskuddannelse som led i deres program.

Jobcenteret kan uanset begrænsningen i muligheden for at give tilbud om vejledning og opkvalificering give tilbud om danskundervisning som led i arbejdspligten, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som efter de gældende regler. 

Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. 

Hvis en person deltager i danskundervisning i sin fritid fx via et frivilligkursus – kan det ikke indgå i arbejdspligten.

Den politiske aftale, der indeholder ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst), får virkning fra 1. juli 2025. Lovforslaget der implementerer aftalen træder allerede i kraft d. 1. januar 2025. Det betyder, at kommuner og borgere har seks måneder til at forberede sig på de nye regler, inden de får virkning fra d. 1. juli 2025.

Det er forventningen, at lovforslaget om ny arbejdspligt og lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem sendes i ekstern høring i løbet af sommeren 2024. Når lovforslagene er sendt i ekstern høring, vil de være tilgængelige på høringsportalen. Lovforslagene forventes fremsat i oktober 2024 og vedtaget i december 2024.

Lovforslaget om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp følger en anden tidsplan end de to andre lovforslag. Lovforslaget blev fremsat af udlændinge-og integrationsministeren d. 10. april 2024 og udkast til lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.

Fritidstillægget og medicintilskuddet er dele af den politiske aftale, der også indeholder en række andre ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst) Aftalen og dermed også fritidstillægget og medicintilskuddet forventes at få virkning fra 1. juli 2025.

Medicintilskuddet indebærer en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for borgere, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og for alle børn under 18 år, som bor hos forældre, der modtager kontanthjælp, fra forældrenes første dag med ret til hjælp.

Lovforslag  om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp, som blev vedtaget i maj måned i år, medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have det, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang. 
• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem og kun, hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem. Fra 1. juli 2025 vil beskæftigelseskravet gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

Der ændres ikke på selve indholdet i kravet, men målgruppen, der omfattes af kravet, udvides.
Det er estimeret, at ca. 10.000 fuldtidspersoner, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, fra 1. juli 2025 ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års arbejde inden for de seneste 10 år. Derfor forventes de at overgå til mindstesats i det nye kontanthjælpssystem.

Der er tale om en ny ordning, hvor kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Hvis personen forsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der kan iværksættes for personen.Kommunerne får en indfasningsperiode på to år. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027. Efter første afklaring skal kommunen foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år. Afklaringsordningen beskrives nærmere i lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem.