Spørgsmål og svar om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Opdateret: 12-04-23

Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal laves en beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats er ikke ændret. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.

Der er ikke indsat overgangsregler ved indførelsen af den forenklede vejledningspligt i § 35, stk. 1, i loven med virkning fra 1. januar 2024.

Som følge af at de tidligere gældende regler om kommunernes vejledningspligt er ophævet med virkning fra 1. januar 2024, skal en ansøger eller modtager af hjælp efter de pr. 1. januar 2024 gældende regler have skriftlig vejledning om rettigheder og pligter ift. rådighed og sanktioner.

Det afgørende for overholdelse af vejledningspligten er, om en borger forud for tidspunktet for hændelsen skriftligt er vejledt om, at fx udeblivelse fra en jobsamtale eller et tilbud medfører, at borgeren skal have en sanktion samt om, hvilke sanktioner borgeren kan blive pålagt. Denne skriftlige vejledning kan godt ligge forud for d. 1. januar 2024.

Hvis borgerens forseelse ligger før 1. januar 2024, og borgeren er vejledt korrekt på hændelsestidspunktet efter de tidligere gældende regler (dvs. mundtligt ved en samtale, fået udleveret og eftersendt skriftlig vejledning samt blevet genvejledt hvert halve år), så vil kommunen godt kunne træffe afgørelse om en sanktion i fx januar 2024. Borgeren er således blevet vejledt efter de regler, der var gældende på hændelsestidspunktet, og som stillede større krav til, hvordan vejledningen skulle ske, end de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Borgerens retssikkerhed er derfor varetaget, uanset at afgørelsen først træffes efter den 1. januar 2024. Da reglerne om sanktioner ikke er ændret, er der ikke behov for en ny vejledning i denne situation.

Hvis borgerens forseelse sker efter den 1. januar 2024, og korrekt vejledning er givet efter de tidligere gældende regler, herunder genvejledning hvert halve år behøver kommunen ikke i denne situation efter 1. januar 2024 at vejlede skriftligt på ny før en afgørelse om en sanktion.

Har en borger ikke været vejledt om sine rettigheder og pligter ift. rådighed og sanktioner i længere tid, skal kommunen vurdere, hvornår en borger igen skal have vejledning skriftligt og evt. mundtligt. I vurderingen kan indgå, om borgeren har svært ved at forstå sine rettigheder og pligter.

Det følger af god forvaltningsskik, at en kommune er forpligtet til at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede, selvom borgeren hverken direkte eller indirekte har bedt om vejledning.

De gældende regler om kommunernes vejledningspligt stiller ikke længere krav om, at kommunen skal genvejlede hvert halve år.

Det bemærkes, at pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav. Kommunerne skal herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundtligt eller digitalt. Det kan f.eks. være for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Det kan f.eks. indebære, at kommunen vil skulle gentage vejledningen, når kommunen vurderer, at det er relevant at gentage vejledningen, eller hvis borgeren beder om vejledning.

Opdateret: 12-04-23

Fra d 22. marts kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere gives som ret- og pligttilbud for ledige. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere, kan dog fortsat få øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud. Det skyldes, at de er underlagt krav om kontinuerlig aktivering. For disse grupper indgår øvrig vejledning og opkvalificering derfor også fortsat i fokusmålet for skærpet tilsyn.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej. Mestringstilbud er tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som fremover ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål for sygedagpengemodtagere.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97. Jobcentrene kan dermed fortsat give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud.

Opdateret: 21-06-23

Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.

Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Uddannelserne skal som udgangspunkt være umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det kan fx være danskuddannelse for udlændinge, erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. Hvis en uddannelse ikke udbydes generelt fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige, vil tilbuddet ikke være et tilbud om ordinær uddannelse.

Der er i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.

Opdateret: 12-04-23

Der er ikke ændret i reglerne om nytteindsats.

Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud, for de målgrupper, der skal have et ret- og pligttilbud. Disse indsatser vil desuden indgå i fokusmål på samme måde som før den 22. marts 2023.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her: 

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.

En kommune kan bevillige kursus efter reglerne om den regionale uddannelsespulje i § 97, ”inden for en pulje”, jf. § 97, stk. 1. Det vil sige så længe, der er penge at bevillige. Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.

Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.

Opdateret: 12-04-23

Opgørelsen af ordinære løntimer i fokusmålingerne foretages på baggrund af lønoplysninger fra SKAT’s E-indkomstregister.

Opdateret: 12-04-23

Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et jobcenter eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Jobcentret og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.

Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:

• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.

For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Opdateret: 12-04-23

Jobcentrets eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

Opdateret: 10-01-2024

Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, som jobcentret står for at indkalde til.

Det drejer sig om den første jobsamtale med jobcenteret, og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, der afholdes senest, når borgeren har været ledig i 16 måneder.

Jobcentret skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.

Opdateret: 12-04-23

Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.

Opdateret: 25-10-23

A-kassen kan indstille til tilbud, hvis borgeren er enig. Indstillingen skal sendes til jobcenteret via dialogmodulet på Jobnet.

Jobcenteret skal sende afgørelsen til borgeren via E-boks. Hvis jobcenteret giver afslag, skal jobcenteret sende en kopi af afslaget til a-kassen via dialogmodulet.

Hvis jobcenteret godkender tilbuddet, skal tilbuddet registreres i Min Plan. Det er jobcenteret, der følger op på tilbud.

STAR har ikke fastsat regler for dokumentation ved a-kassens indstilling af tilbud. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem jobcenter og a-kasse.

Opdateret: 29-01-2024

Der er ikke krav om, a-kasserne skal hjælpe virksomhederne med at registrere i VITAS. Det er jobcenterets ansvar, da de har bevillingskompetencen ift. tilbud.
A-kasserne har heller ikke adgang til VITAS, og den support/sagsbehandleradgang, som jobcenteret har, kan ikke bruges af a-kasserne.

Opdateret: 22-03-2024

Det er jobcenteret, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele ledighedsperioden. Det betyder bl.a., at det er jobcenteret, der som ansvarlig myndighed har ansvaret for at vurdere, om betingelserne for tilbuddet er opfyldt. Derfor har de også ansvaret for at følge op – også i de tilfælde, hvor a-kassen har indstillet til tilbuddet.

Det aftales i det konkrete samarbejde mellem a-kasse og jobcenter, hvilke informationer som a-kassens indstilling til tilbud skal indeholde. Der er ikke fastsat minimumskrav til indstillingerne. Jobcenteret kan ikke kræve, at a-kassen skal udføre opgaver i forbindelse med indstillingen, der ligger under jobcenterets myndighedsansvar, fx påse at de formelle betingelser for tilbuddet er opfyldt.

Jobcenteret vil i overensstemmelse med de gældende regler skulle registrere de afgivne tilbud i »Min Plan«. A-kassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud.

Jobcenteret vil kunne registrere sin opfølgning på tilbud i samtaler af typen ’Anden samtaler’ i perioden, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.

Se i øvrigt: Hvem skal hjælpe virksomhederne med at registrere oplysninger om tilbud i VITAS?

I bemærkningerne til andet lovforslag om nytænkning er der lagt op til en arbejdsgang, hvor a-kassen og borgeren sender en fælles indstilling til jobcenteret, hvis de er enige om indstillingen.

I de tilfælde, hvor de er uenige om en indstilling, skal a-kassen ikke sende en indstilling til jobcenteret. A-kassen kan i disse tilfælde henvise personen til selv at rette henvendelse til jobcenteret. Borgeren må derfor gerne henvende sig direkte til jobcenteret om tilbud. Jobcenteret kan ikke afvise borgere i at tage kontakt derom. Arbejdsgangen bør dog som udgangspunkt være, at a-kassen indstiller til tilbud i de første 3 mdr., hvis borger er enig.

En situation, hvor borgeren henvender sig til jobcenteret på egen hånd om tilbud, fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget. Hvis den situation opstår i praksis, er det STAR´s vurdering, at jobcenteret, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, bør hjælpe borgeren og ikke sende borgeren over i a-kassen, da jobcenteret har ansvaret for at bevilge tilbud.

Som det også fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, kan jobcentrene med fordel gå i dialog med a-kassen i de første 3 måneder om fx et konkret tilbud, hvis der er behov for det.

Opdateret: 22-03-2024

STAR har ikke fastsat regler for formatet for a-kassens og borgerens fælles indstilling af tilbud til jobcenteret. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem jobcenter og a-kasse. Det betyder, at jobcenteret ikke kan kræve, at der skal anvendes en særlig skabelon til indstilling af tilbud, hvis a-kassen ikke er enig heri. Jobcenteret kan heller ikke afvise at behandle en a-kasses og borgers indstilling til tilbud, på baggrund af, at a-kassen og borgeren ikke har anvendt en skabelon, som jobcenteret har ønsket.

Opdateret: 12-12-23

Gruppen af dagpengemodtagere, som melder sig ledige efter reglernes ikrafttræden ved årsskiftet skal have deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
Dagpengemodtagere i a-kasseforsøget, som allerede har deres kontaktforløb i a-kassen ved årsskiftet, fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når tre måneders ledighed.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved reglernes ikrafttræden, som er meldt ledige på det tidspunkt, og som fx har været ledige i to måneder, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i jobcenteret.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved reglernes ikrafttræden, men som ikke er ledige på det tidspunkt, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de i det nye år bliver ledige igen.

Opdateret: 19-10-23

Det er kun dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i jobcenteret. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Det er alene dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, der ikke skal have et kontaktforløb i a-kassen (i de første 3 ledighedsmåneder). Når borgeren er ledig dagpengemodtager (på arbejdsfordeling) i de første tre måneder, skal denne fortsat have sit forløb i a-kassen.

Generelt gælder det, at selvom borgeren får en særindsats eller lignende i jobcenteret, fx varslingsindsats, har a-kassen fortsat ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder. Dagpengemodtagere skal derfor stadig have deres kontaktforløb de første 3 mdr. i a-kassen, uanset om de også deltager i fx en varslingsindsats parallelt.

Opdateret: 26-02-2024

Uddannelsespålægget gives efter § 30, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), til dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn og vurderes at ville kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Styrelsen vurderer, at en uddannelse fra udlandet, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, vil betyde, at dagpengemodtageren ikke skal have et uddannelsespålæg. Det er en forudsætning, at dagpengemodtageren kan dokumentere, at uddannelsen med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark.

Ved tvivl om, hvorvidt en uddannelse i udlandet kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, kan vi henvise til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens landehåndbog eller at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis der ikke kan findes svar i landehåndbogen.

Landehåndbogen: Generelle vurderinger og uddannelsessystemer (nyt vindue)

Opdateret: 11-03-2024

• Overgangsgruppen består af dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved årsskiftet til 2024
• Dagpengemodtagere, som er ledige ved årsskiftet til 2024, og som fx har været ledige i to måneder, de fortsætter deres kontaktforløb i jobcenteret efter hidtil gældende regler.
• Dagpengemodtagere, som er ledige ved årsskiftet til 2024, er alene overgangspersoner i forhold til det aktuelle ledighedsforløb de er i, og de skal derfor fortsætte deres kontaktforløb i jobcenteret. 
• Hvis en dagpengemodtager i overgangsgruppen bliver afmeldt og tilmeldt som ledige igen efter årsskiftet til 2024, er dagpengemodtageren ikke længere omfattet af overgangsgruppen. Det betyder, at dagpengemodtageren er omfattet af de nye regler og er omfattet af reglerne om, at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsperioden. Det vil sige, at dagpengemodtageren vil have sit resterende kontaktforløb i a-kassen i de første tre måneders ledighed.
• Dagpengemodtagere, som ikke er ledige ved årsskiftet til 2024, men som tidligere fx har været ledige i to måneder, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de bliver ledige igen.

Opdateret: 01-03-2024

• Hvis en overgangsperson bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen efter årsskiftet til 2024, er dagpengemodtageren ikke længere en overgangsperson.
• I praksis bliver en dagpengemodtager blandt andet afmeldt og tilmeldt som ledig igen i Det Fælles It-baserede Datagrundlag (DFDG) i følgende situationer:
  - Dagpengemodtageren går fra at være delvis ledig til at være fuldt ledig.
  - Dagpengemodtageren sygemeldes og raskmeldes.
  - Dagpengemodtageren selvbooker ikke en jobsamtale i jobcenteret eller a-kassen inden for den frist, der er fastsat af jobcenteret henholdsvis a-kassen.
• Dagpengemodtageren er som udgangspunkt omfattet af de nye regler og overgår til a-kassen i de første tre måneder, når der foreligger en afmelding med efterfølgende tilmelding som ledig i DFDG, uanset årsag, tidspunkt og varighed mellem afmeldingen og den efterfølgende tilmelding.
• Overgangsreglerne er fastsat for at sikre, at dagpengemodtageren får et sammenhængende forløb. Det er derfor ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager overgår til et kontaktforløb i a-kassen i tilfælde, hvor der er tale om administrative til- og afmeldinger.
• Hvis en a-kasse eller jobcenteret bliver opmærksom på, at en dagpengemodtagers (overgangspersons) kontaktforløb er overgået fra jobcenteret til a-kassen efter en afmelding med efterfølgende gentilmelding, eller hvis dagpengemodtageren selv henvender sig herom, kan a-kassen og jobcenteret sammen vurdere, om kontaktforløbet skal overgå til jobcenteret igen.
• Vurderingen bør tage afsæt i, hvad der giver bedst mening for dagpengemodtageren i forhold til fx om der er gennemført samtaler i jobcenteret som led i kontaktforløbet og hvor lang tid, der forventes at være tilbage, inden dagpengemodtageren har haft 3 måneders dagpengeforbrug.
• Hvis det vurderes, at kontaktforløbet skal overgå til jobcenteret igen, skal a-kassen afslutte kontaktforløbet.

Opdateret: 24-04-2024

• Overgangspersoner er dagpengemodtagere, som er ledige ved årsskiftet til 2024, og som har været ledige i mindre end 3 måneder ved årsskiftet til 2024.
• Overgangspersoner er omfattet af de gamle regler før årsskiftet til 2024. De fortsætter derfor deres kontaktforløb i jobcenteret efter de gamle regler om kontaktforløbet. Det betyder blandt andet, at jobcenteret skal holde to fælles jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneder, hvor a-kassen deltager.
• En overgangsperson, som bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen i 2024, er ikke længere en overgangsperson. Det kan fx være en person, som bliver afmeldt som ledig i februar 2024, fordi dagpengemodtageren har fået job, hvorefter dagpengemodtageren bliver ledig igen i april 2024. Dagpengemodtageren skal have den resterende del af de første 3 måneder af kontaktforløbet i a-kassen. A-kassen og jobcenteret skal holde samtaler mv. efter de nye regler for Et forenklet kontaktforløb.
• Det forventes, at der er få overgangspersoner efter marts 2024, som skal have deres kontaktforløb hos jobcenteret efter de gamle regler.
• Opsummerende skal følgende dagpengemodtagere have et kontaktforløb efter de gamle regler (før 1. januar 2024):

- En overgangsperson i forhold til det aktuelle ledighedsforløb, dagpengemodtageren er i, jf. også ovenfor.

- En dagpengemodtager med over 3 måneders ledighed ved årsskiftet til 2024. Det kan fx være en dagpengemodtager, som er blevet ledig i juni 2023, og som fortsætter med at være ledig henover årsskiftet til 2024.

• Følgende dagpengemodtagere skal have et kontaktforløb efter de nye regler om Et forenklet kontaktforløb:

- En overgangsperson, som bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen i 2024, og som derfor ikke længere er en overgangsperson, jf. også ovenfor.

- Dagpengemodtageren er ikke ledig ved årsskiftet til 2024. Det kan fx være en dagpengemodtager, som er blevet ledig i november 2023, men som kommer i job i december 2023. Dagpengemodtageren fortsætter med at være i job henover årsskiftet til 2024 og bliver ledig igen i marts 2024. I det tilfælde skal dagpengemodtageren have den resterende del af de første 3 måneder af kontaktforløbet i a-kassen.

- Dagpengemodtageren er omfattet af a-kasseforsøget ved årsskiftet til 2024. Hvis dagpengemodtageren er omfattet af a-kasseforsøget fortsætter dagpengemodtageren sit kontaktforløb i a-kassen, indtil dagpengemodtageren når 3 måneders ledighed. Dette gælder uanset om pågældende på det tidspunkt er ledig eller ej.

• Jobcenteret og a-kassen skal ikke holde fælles jobsamtaler efter de gamle regler med dagpengemodtagere, som er omfattet af de nye regler efter årsskiftet til 2024. Det betyder, at jobcenteret og a-kassen i disse situationer ikke skal holde to fælles jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneders ledighed. Jobcenteret skal i disse situationer derfor ikke indkalde a-kassen til fælles jobsamtaler efter de gamle regler.
  Se i øvrigt: Hvordan anvendes samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ i forhold til den 1. samtale i jobcenteret?

Opdateret: 19-10-23

Fra 1. januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til jobcenteret.
Overleveringen fra a-kassen til jobcenteret sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer.
Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at dagpengemodtageren sendes videre i jobcenteret på det rigtige tidspunkt.
Når dagpengemodtageren er skiftet til jobcenteret vil jobcentrene fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed.

Opdateret: 03-12-2024

Det følger af Anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen, at a-kasserne fra 1. januar 2024 fik ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af dagpengemodtagernes ledighedsforløb, hvorefter kontaktforløbet fortsætter i jobcentret. Modellen for administration af dagpengemodtagerens overgang fra a-kasse til jobcenter blev videreført fra a-kasseforsøget.

I modellen overgår borgerne sidst i den måned, hvor de nærmer sig tre måneders dagpengeforbrug, når personen har brugt mindst 410 dagpengetimer. Hvis personen ved månedsskiftet har brugt 409,9 timer, forbliver vedkommende i a-kassen en måned længere (160,33 timer) og vil derfor overgå planmæssigt ved et forbrug på 569,99 timer. I modellen er der derfor borgere, der overgår hhv. før, på dagen og efter, der er gået tre måneder.

I tal for dagpengemodtagernes overgang ses det, at overgangen i gennemsnit sker kort før, at dagpengemodtageren har været i a-kassen i tre måneder (476 timers forbrug) beregnet ud fra dagpengetællere. Beregnet ud fra sammenlagt ledighed overgår dagpengemodtagerne ved 460 timers ledighed. Præcist tre måneders ledighed svarer til 480,99 timers forbrug.
I uger svarer det til, at dagpengemodtagerne i gennemsnit overgår efter 12,87 uger ud fra forbruget i dagpengetælleren og 12,44 uger beregnet ud fra sammenlagt ledighed. 
Modellens viser, at:

• 96,4 pct. af dagpengemodtagerne overgår fra a-kasserne til kommunen planmæssigt, hvilket vil sige, at de overgår mellem 410 timer og 569,99 timer.
• 11 pct. overgår ved præcis 3 måneders dagpengeforbrug, dvs. 480,99 timer. 

NB: Tallene dækker over personer, der er overgået fra a-kassen til kommunen i perioden marts – august 2024.

Opdateret: 10-01-2024

Den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet registreres ligesom i a-kasseforsøget ved brug af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” (id 75).

I forbindelse med tilmelding som jobsøgende pr. 1.1.2024 eller senere registrerer STAR/Det Fælles Data Grundlag (DFDG) ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvis borgerens dagpengetæller status – og under hensyn til overgangsreglerne ift. placering af ansvar for kontaktforløb – indebærer, at a-kassen skal have ansvaret for kontaktforløbet for den pågældende borger.

A-kassen skal dog selv registrere og indberette startdato for a-kassens ansvar for kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed i situationer, hvor a-kassen er bekendt med, at de til DFDG indberettede dagpengetællere ikke afspejler medlemmets aktuelle dagpengestatus, og a-kassen skal varetage kontaktforløbet.

• Hvordan understøttes overgangen af borgere fra a-kassen til jobcentret?

Fra 2024, hvor a-kasserne overtager kontaktforløbet de første tre måneder af en dagpengemodtageres ledighedsperiode, skal a-kasserne via DFDG underrette jobcentrene om, hvornår ansvaret for kontaktforløbet afsluttes i a-kassen og dermed overgår til jobcenteret.

A-kassen opgør, registrerer og indberetter, når ansvaret for kontaktforløbet skal overgå til jobcentret. Registrering sker ved, at a-kassen afslutter fravær 75, og indberetning skal ske, når a-kassen konstaterer, at et medlem:

1. Er i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2. Har 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 7, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3. Er udmeldt af forsikringssystemet.

A-kassen registrerer slutdato og ophørsårsag på ”Kontaktforløb er hos a-kassen” efter reglerne i databekendtgørelsens § 63, stk. 3-6.

Det er vigtigt, at både a-kasser og jobcenter inden januar 2024 er fortrolige med, at det er via registrering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvornår og af hvilken årsag en borger slutter sit kontaktforløb hos a-kassen og overgår til jobcentret.

• Udvikling af IT-løsning

Alle a-kasser skal fra 2024 have udviklet eller tilkøbt en it-løsning som gør, at den enkelte a-kasse, via registrering og opdatering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” kan registrere, hvornår en person (et medlem) starter og afslutter sit kontaktforløb i a-kassen og overgår til jobcentret.

Ligesom i a-kasseforsøget registreres og indberettes dette til DFDG ved at registrere fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”.

• Kommunikation til DFDG - registrering af kontaktforløbsdata

Kommunikationen til DFDG sker via a-kassernes fagsystemer (fraværsdata). Er der a-kasser, som ikke kan sende fraværsdata vedrørende ”Kontaktforløb er hos a-kassen” via deres fagsystem til DFDG, skal a-kassen kontakte deres it-leverandør, således data kan tilgå DFDG fra den pågældende a-kasse. Det er den enkelte a-kasses ansvar, at fraværsdata tilgår DFDG.

• Sådan fungerer registreringen af overgang fra a-kassen til jobcentret

Forløbet på tre måneder i a-kassen afsluttes ved førstkommende månedsskifte, efter at borgeren har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer for fuldtidsforsikrede og 333 timer for deltidsforsikrede. I a-kasseforsøget svarede dette i gennemsnit til, at den ledige var 484 timer i a-kassen.

Eksempler:

Eks. 1: Medlem får udbetalt dagpenge for maj måned - udbetalingen af den 410. time sker den 31. maj. Ved det førstkommende månedsskifte, dvs. den 1. juni, overgår ansvaret for kontaktforløbet fra a-kassen til JC.

Eks. 2 (undtagelse til eks. 1): Medlem får udbetalt dagpenge for maj måned den 8. juni, da medlemmet først her har indsendt sit dagpengekort. Da a-kassen ved udbetalingen den 8. juni konstaterer, at den 410. time er blevet udbetalt for maj måned, afslutter den fravær 75 her og kontaktforløbsansvaret overgår dagen efter til JC.

• Hvordan kan jobcentret følge borgernes dagpengeforbrug?

STAR udstiller i dag en webservice (UnemploymentBenefitsAccountService) til jobcentrene, hvor jobcentrene kan læse oplysninger om dagpengemodtageres forbrug af dagpenge i timer. Det er endvidere muligt for jobcentrenes fagsystemer at abonnere på en besked om opdatering af dagpengetællerne. Jobcentrene kan i de fortløbende beskeder se, hvor mange dagpengetimer en dag-pengemodtager har brugt og dermed anslå, hvornår borgeren forventes at overgå fra a-kassen til jobcentret. Dagpengeoplysninger, herunder dagpenge-forbrug, vises i dag i Momentum og Facit.

• Kontaktforløbets gennemsnitlige periode

Et ledighedsforløb på præcis tre måneder er 481 timer for fuldtidsledige. I a-kasseforsøget var de ledige i gennemsnit tilknyttet a-kassen i 484 timer.

Det følger af reglerne i LAB § 19 og BAB §§ 18 og 19, at dagpengemodtagere skal tilmelde sig/være tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret eller på Jobnet. Ledige medlemmer af en a-kasse kan også henvende sig i deres a-kasse for at blive tilmeldt, hvis den enkelte a-kasse tilbyder denne service til sine medlemmer. JC skal derfor fortsat tilmelde ledige, hvis ledige henvender sig til dem derom, mens de er i kontaktforløbet i a-kassen.

Opdateret: 16-05-2024

Dagpengemodtagere får ved ledighed tildelt en markering om, at deres kontaktforløb er i a-kassen (fravær id 75 ’Kontaktforløb er hos a-kassen’). Dag-pengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg skal dog have deres kontaktforløb i jobcenteret.

Målgruppen for uddannelsespålæg defineres som dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. A-kassen skal senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende visitere dagpengemodtageren til et kontaktforløb i jobcenteret.

Hvis det derfor, fx ved første jobsamtale i a-kassen eller tidligere, viser sig, at dagpengemodtageren er i målgruppe for uddannelsespålæg, afslutter a-kassen ansvarsperioden (med årsag 45 ’Borger er i målgruppe for uddannelsespålæg’).

Fra 14. maj 2024 om eftermiddagen vil personer under 25 år, der gentilmelder sig ikke få sat et fravær id 75, hvis det seneste fravær id 75 er afsluttet med årsag 45 (i målgruppe for uddannelsespålæg). Det betyder, at disse personer vil fortsætte deres forløb i jobcenteret.

I de tilfælde, hvor personen når at gennemføre uddannelse og blive ledig igen inden personen er fyldt 25 år, eller på anden vis ikke længere er i målgruppen for uddannelsespålæg, skal jobcenteret visitere personen til a-kassen, da personen efter reglerne ikke længere opfylder betingelserne for at være i målgruppen for uddannelsespålæg.

Opdateret: 19-10-2023

Nej. Regler hvad angår selvbooking, indkaldelse og samtalernes form er de samme for de to samtaler, hvor a-kassen kan deltage.

Opdateret: 19-10-2023

Kun hvis a-kassen skal deltage i samtalen.

Alle jobsamtaler, ud over den første jobsamtale i a-kassen, skal som udgangspunkt selvbookes. I det tilfælde hvor dagpengemodtageren har valgt, at a-kassen skal deltage i den første samtale i jobcenteret, eller ifm. ”16 månederssamtalen”, hvor a-kassen som udgangspunkt skal deltage, har jobcenteret dog mulighed for at indkalde til samtalen. Det vil derfor være en hjælp for jobcenteret, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen.
Hvis jobcenteret vælger at indkalde til hhv. den første samtale i jobcenteret eller 16-månederssamtalen, skal jobcenteret indhente information om, hvilken samtaleform dagpengemodtageren ønsker for samtalen (fysisk, via video eller telefonisk).
Jobcenteret kan også vælge, at samtalen skal selvbookes, selv om a-kassen skal deltage. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Opdateret: 19-10-2023

Alle jobsamtaler, undtaget den første jobsamtale i a-kassen, kan afholdes fysisk, telefonisk eller via video. Det indebærer også den første samtale i jobcenteret og ”16-måneders samtalen”.
Med undtagelse af den første jobsamtale, er det som udgangspunkt dagpengemodtageren, som bestemmer samtalens form. Den aktør, som har ansvaret for dagpengemodtagerens kontaktforløb hhv. a-kassen eller jobcenteret, kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes fysisk, såfremt a-kassen/jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Fsva. a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale i jobcenteret kan a-kassen vælge at deltage over video eller telefonisk, medmindre dagpengemodtageren anmoder om, at a-kassen deltager fysisk sammen med personen. Dagpengemodtagere kan altså bestemme, at a-kassen skal deltage fysisk, men det forudsætter, at de også selv deltager fysisk.
Jobsamtaler for personer på barsel skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder herom.
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Opdateret: 19-01-2024

Fra 1. januar 2024 overtager a-kasserne ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for ledige dagpengemodtagere inden for de første tre måneder, jf. § 27, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Efter de første tre måneder er det jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 1, i LAB.

Kommunen har ansvaret for kontaktforløbet efter de første tre måneder, jf. § 2, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB), og skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. § 5 i LOB. Jobcenteret skal derfor – i overensstemmelse med den hidtil gældende forpligtelse – tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet således, at a-kassen deltager i jobsamtaler med jobcenteret, når personen ønsker dette, mens jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet. Det drejer sig om den første jobsamtale med jobcenteret efter de første tre måneder (den såkaldte overdragelsessamtale) og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder.

A-kassen har pligt til at deltage i disse samtaler og har derfor også et ansvar for at deltage i samtalerne, hvis borgeren ønsker det, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, i LAB.

Dagpengemodtagere skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. § 34, stk. 1, i LAB. Jobcenteret vælger dog, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil sige i de jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, mens jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet. Det vil derfor være en hjælp for jobcenteret, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamler med dagpengemodtagere i jobcenteret.

Opdateret: 19-01-2024

Det fremgår af den nye § 34, stk. 1, 2. pkt., i LAB, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2. Det drejer sig pr. 1. januar 2024 om den første jobsamtale med jobcenteret efter de første tre måneder (den såkaldte overdragelsessamtale) og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Hvis a-kassen ikke deltager i samtalerne, skal personen selv booke jobsamtalen digitalt, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., i LAB.

Følgende fremgår af afsnit 3.1. om implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslaget (L 129):

”Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, idet flere samtaler kan selvbookes af dagpengemodtagere. Og det bliver muligt for det enkelte jobcenter at vælge om samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, skal selvbookes eller om jobcenteret indkalder. Det vil dermed som noget nyt være muligt, inden for de rammer som den enkelte arbejdsløshedskasse og jobcenter aftaler, at understøtte, at dagpengemodtagere også kan selvbooke disse samtaler. ”

Det betyder, at brug af selvbooking af fælles jobsamtaler er afhængig af rammerne, som a-kasser og jobcentre aftaler. Rammerne skal kunne understøtte, at der kan ske selvbooking af fælles jobsamtaler. Det kan fx ske ved, at jobcentrene og a-kasserne har aftalt timeslots, hvor de fælles jobsamtaler kan afholdes, men det er ikke et krav, at de har aftalt timeslots.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamtaler med dagpengemodtagere i jobcenteret.

Opdateret: 22-03-2024

Hvis borgeren ikke ønsker, at a-kassen deltager i 1. samtale efter overgangen til kontaktforløb i jobcenteret, udstikker jobcentret en frist for selvbooking af en almindelig jobsamtale. Hvis samtalen bliver afholdt uden a-kassens deltagelse, registreres den afholdte samtale som en jobsamtale. Jobcenteret kan aflæse, om en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale med jobcenteret, såfremt a-kassen har registreret borgerens ønske om dette. Se spm./svar om: Hvordan er a-kassernes mulighed for teknisk at tage stilling til den lediges til-/fravalg af a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale med jobcenteret?

Samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ anvendes til kommunikation om indkaldelser til den 1. samtale efter overgangen til kontaktforløb i jobcenteret i de samtaler, hvor borgeren har ønsket, at a-kassen skal deltage, og hvor a-kassen derfor også skal bookes til samtalen. Hermed ved a-kassen, at det er en samtale, den skal deltage i. For borgere, der er omfattet af overgangsreglerne i forhold til deres aktuelle ledighedsforløb (dagpengemodtagere, der er ledige ved årsskiftet til 2024, og som har mindre end tre måneders dagpengeforbrug og derfor fortsætter kontaktforløbet i jobcenteret), skal samtaletypen ´fælles jobsamtale´ anvendes som hidtil, både når a-kassen deltager, og når a-kassen ikke deltager i samtalen.

Opdateret: 22-03-2024

18. marts 2024 kommer en ny registreringsmulighed (udfaldsrum i en kodeliste), så sagsbehandler i såvel a-kasse som jobcenter målrettet kan registrere, hvis en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale (overgangssamtalen) med jobcenteret.

Se i øvrigt: Hvordan anvendes samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ i forhold til den 1. samtale i jobcenteret?

Opdateret: 19-01-2024

Dagpengemodtagere, der inden årsskiftet til 2024 var omfattet af a-kasseforsøget og derfor allerede havde deres kontaktforløb i a-kassen ved årsskiftet fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når 3 måneders ledighed. Fra 1. januar 2024 er de omfattet af de nye regler om kontaktforløbet.

Det betyder blandt andet, at de tidligere forsøgs-a-kasser ikke skal indkalde dagpengemodtageren til fælles jobsamtaler.

Dagpengemodtageren har et kontaktforløb i a-kassen i de første 3 måneder. Kontaktforløbet overgår til jobcenteret ved udgangen af den kalendermåned, hvori a-kassen har registreret 410 timers forbrug af retten til dagpenge (fuldtidsforsikrede). Herefter har dagpengemodtageren sit kontaktforløb i jobcenteret, hvor a-kassen kan deltage i den første jobsamtale. Der holdes ingen fælles jobsamtaler i a-kassen fra og med 1. januar 2024.

Opdateret: 10-01-2024

Dagpengemodtagere, som har været ledige i mindre end 3 måneder ved årsskiftet til 2024, og som er ledige ved årsskiftet fortsætter deres aktuelle ledighedsforløb i jobcenteret.

Det betyder, at personen er omfattet af de gamle regler (før årsskiftet), dvs. a-kassen har ikke ansvaret for kontaktforløbet for disse personer i de første 3 måneder, og der skal afholdes samtaler mv. efter de gamle regler. Det betyder, at der inden for de første 6 måneder skal afholdes en cv-samtale (inden for 2 uger), 4 individuelle jobsamtaler med jobcenteret og 2 fælles jobsamtaler med a-kassen. Der skal dog ikke afholdes 2 rådighedssamtaler i de første 6 måneder. Rådighedssamtaler afholdes efter behov. Dette gælder så længe, personen er omfattet af overgangsreglerne.

Hvis personen bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen efter årsskiftet til 2024, er personen ikke længere omfattet af overgangsreglerne. Personen er omfattet af de nye regler (efter årsskiftet). Det betyder, at personen har sit resterende kontaktforløb i a-kassen i de første tre måneder af ledighedsperioden, og der skal afholdes samtaler mv. efter de nye regler.

Opdateret: 23-09-2024

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil med nedenstående vejledende beskrivelse gerne hjælpe kommuner og a-kasser med at forstå processen for 1. jobsamtale i jobcenteret. Beskrivelsen kommer både omkring processen for ledige, der ønsker a-kassens deltagelse, og processen for ledige der ikke ønsker, at a-kassen deltager på 1. jobsamtale i jobcenteret.

• Hvad gælder om processen for 1. jobsamtale i jobcenteret?

Det er den ledige, der vælger, om a-kassen skal deltage i 1. jobsamtale i jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed. Såfremt den ledige ønsker a-kassens deltagelse i samtalen, skal a-kassen deltage. Jobcenteret skal være med til at muliggøre a-kassens deltagelse. A-kassen er forpligtiget til at deltage, hvis den ledige ønsker det.

Sagsbehandler i såvel a-kasse som jobcenter kan i egne fagsystemer registrere, hvis en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale (overgangs-samtalen) med jobcenteret. Dette sker ved, at sagsbehandler registrerer deltagelsesvalget ’Borger ønsker a-kassedeltagelse ved første samtale i jobcenteret’ (deltagelsesvalg type id 3). 

Når a-kasse eller jobcenter registrerer dette i egne fagsystemer modtager den anden part en teknisk besked om dette via DFDG.  A-kassen kan med fordel være opmærksom på (senest ved sidste samtale inden overgang til jobcenteret), at registrere i fagsystemet, såfremt borgeren/medlemmet ønsker a-kassens deltagelse ved 1. samtale i jobcenteret.

Registreringen af medlemmets ønske sker ved, at sagsbehandler registrerer deltagelsesvalget ’Borger ønsker a-kassedeltagelse ved første samtale i jobcenteret’ (deltagelsesvalg type id 3). Registreringen kan ske på et vilkårligt tidspunkt og vil blive stående i DFDG, indtil der er afholdt en fælles jobsamtale (Samtaletype id 17) eller indtil den ledige skifter a-kasse. Registreringen vil give jobcenteret bedre mulighed for at planlægge 1. jobsamtale i jobcenteret. 

Når kontaktforløbet overgår fra a-kassen til jobcenteret, skal jobcentersystemet se, om der i DFDG er registreret en id3, der markerer, at medlemmet ønsker a-kassens deltagelse. Hvis der ikke er registreret en id3, der markerer, at medlemmet ønsker a-kassens deltagelse, kan jobcenteret gå ud fra, at a-kassen ikke skal deltage i samtalen, medmindre jobcenteret har anden viden.

Hvis den ledige ikke ønsker, at a-kassen deltager i samtalen, udstikker jobcentret en frist for selvbooking af jobsamtalen. Hvis samtalen bliver afholdt uden a-kassens deltagelse, skal den afholdte samtale registreres med samtaletypen ”jobsamtale” (Samtaletype id 7).

Hvis den ledige ønsker, at a-kassen skal deltage i samtalen, kan jobcenteret enten indkalde den ledige og a-kassen til samtalen, eller udstikke en frist for selvbooking af samtalen. Samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ (Samtaletype id 17) skal anvendes ved selvbooking og ifm. indkaldelse til samtalen. Hermed sikres det, at a-kassen ved, at det er en samtale, den skal deltage i.  

Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne skal tilrettelægges. Brug af selvbooking af fælles jobsamtaler er afhængig af de rammer, som a-kasser og jobcentre aftaler. Rammerne forudsættes at understøtte, at der kan ske selvbooking af fælles jobsamtaler. Det kan fx ske ved, at jobcentrene og a-kasserne har aftalt time-slots, hvor de fælles jobsamtaler kan afholdes. Hvis a-kassen deltager digitalt skal jobcenteret sørge for, at a-kassen via indkaldelsen modtager link/telefonnummer, der giver a-kassen adgang til at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i samtalen.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse i samtaler med jobcenteret.

Opdateret: 24-10-2023

Jobcenter og a-kasse må henvende sig til dagpengemodtageren i hele ledighedsperioden - uanset hvem der har ansvaret for kontaktforløbet.

De må også gerne f.eks. invitere dagpengemodtageren til jobmesser, de selv holder, mens ansvaret for kontaktforløbet er hos den anden aktør.

Det kan være en god idé at orientere den anden aktør om kontakten med dagpengemodtageren, men det er ikke et krav.

En ledig dagpengemodtager kan formidles på jobordrer af både jobcentre og a-kassen, uagtet hvem der har ansvaret for den lediges kontaktforløb på tidspunktet for formidling.

Opdateret: 09-02-2024

En ledig kan ikke selvbooke en jobsamtale i jobcentret, før ansvaret for kontaktforløbet er overgået til jobcenteret efter de første tre måneder (når slutdato for fravær id 75 er passeret). Tilsvarende gælder, at jobcenteret ikke kan indkalde dagpengemodtagere til jobsamtale i jobcenteret eller udstikke frister for selvbook af jobsamtale, før slutdato for fravær id 75 er passeret. Det gælder også for den 1. jobsamtale i jobcenteret, hvor a-kassen deltager, hvis borgeren ønsker det.

Opdateret: 24-10-2023

Der er ikke krav om en samarbejdsaftale, men det kan være en god idé at have en. Det er kommunen og a-kassen, som selv skal udforme aftalen.