Om arbejdspligt

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten.

Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

Lovforslag  om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp, som blev vedtaget maj 2024, medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for personer, der er:

Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have det, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang. 
• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.

Pensionister er undtaget for indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter integrationsloven. Pensionister skal således ikke deltage i den foreslåede arbejdspligt.  

Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for pensionister. Under spørgetimen om det skærpede beskæftigelseskrav og ny arbejdspligt, d. 8. oktober 2024 med KOMBIT, oplyste KOMBIT, at det ikke havde været teknisk muligt at fjerne pensionisterne i den første udgave af de lister, som KOMBIT udsendte til kommunerne medio september 2024. 

KOMBIT har i den forbindelse oplyst, at før omtalte lister er bruttolister, som er udsendt med den intention at støtte kommunerne i at identificere personer, der kan blive omfattet af arbejdspligten fra 1. juli 2025, fordi de ikke opfylder det fremrykkede beskæftigelseskrav.

KL og KOMBIT har udsendt information til kommunerne om, hvordan de kan trække lister i KY om målgruppens forventede størrelse. KOMBIT har oplyst, at de stiller opdaterede lister til rådighed i december 2024.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Kommunen kan nedsætte antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i. Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk og psykisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.

Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, og kommunen vil derfor ikke generelt kunne vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, personen skal deltage i.

Lovforslag om arbejdspligt ændrer ikke på muligheder for, at personer kan blive fritaget for indsats. Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten, vil således kunne blive fritaget for indsats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold, fordi jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom. 

Ligeledes vil personer, som bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, f.eks. fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, kunne blive fritaget for indsats.

Vejledning om fritagelser

Der vil være en indfasningsperiode for arbejdspligten. For alle de personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i peroden 1. januar til og med 31. maj, betyder det, at de skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.

For de personer, der bliver omfattet arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden 1. juli til 30. november 2025, betyder det, at de skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg og arbejdspligt skal have en uddannelsesplan med jobmål, dvs. en plan, hvor der registreres både uddannelsesmål og jobmål.

Det fungerer ligesom dagpengemodtagere under 25 år med uddannelsespålæg, hvor der kan registreres både jobmål og uddannelsesmål i Min-plan.

Med arbejdspligten begrænses mulighederne for at give tilbud om vejledning og opkvalificering til personer, der bliver omfattet af arbejdspligt. En person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificering, inden personen bliver omfattet af arbejdspligten, vil kunne deltage i tilbuddet, efter at personen er blevet omfattet af arbejdspligten, uanset at tilbuddet ikke vil kunne gives til personer i arbejdspligt.

Det betyder at personer, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificeringen inden 1. januar 2025 både vil kunne påbegynde eller fortsætte tilbuddet efter 1. januar 2025, så længe tilbuddet er givet inden 1. januar 2025.

I arbejdspligten kan følgende tilbud, aktiviteter m.m. indgå:

• Nytteindsats
• Særligt tilrettelagt nytteindsats
• Virksomhedspraktik
• Job med løntilskud
• Ordinære løntimer
• Vejledning og opkvalificering i begrænset omfang
• Transport mellem aktiviteter
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge
• Danskuddannelse og danskundervisning
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
• Timer, hvor personen er ansat som vikar en jobrotationsordning
• Samtaler med jobcenteret
• Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan danskuddannelse som led i arbejdspligten udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For personer med mere end fem års ophold er der efter en konkret vurdering fortsat mulighed for at give tilbud om yderligere danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, de har behov for det.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

1. Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2. Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
3. Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job. 

Det kan eksempelvis være AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, og som er målrettet et eller flere konkrete job. Som udgangspunkt vil det være en betingelse, at det enkelte kursus i sig selv kan føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen vil kunne føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job.

Herudover er det en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet om vejledning og opkvalificering vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et truckcertifikat eller et hygiejnebevis. 

Det er ikke en betingelse, at personen har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse hos en arbejdsgiver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har taget kurset. 

Det er heller ikke en betingelse, at personen kan nå at søge eller påbegynde et bestemt konkret job, som er opslået inden tilbuddet afgives. Det vil således være tilstrækkeligt, at der enten hyppigt eller med jævne mellemrum er opslået konkrete job inden for det geografiske område, som personen står til rådighed for. Det vil herudover ikke være en betingelse, at det konkrete job er på fuld tid.

En person i arbejdspligt vil som udgangspunkt skulle deltage kontinuerligt i en beskæftigelsesrettet indsats i 37 timer om ugen. Det vil sige, at personen hver uge vil skulle deltage i indsats, medmindre personen er fritaget for indsats efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Jobcenteret vil kunne nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i.

Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer i alt om ugen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Aktiviteterne kan foregå i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil f.eks. timer hvor der søges job på en almindelig café ikke kunne medregnes. Udeblivelser fra aktiviteterne uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som udeblivelser fra tilbud sanktioneres.

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

• Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
• Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Begrænsningen af brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering betyder blandt andet, at der ikke kan gives tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er omfattet af arbejdspligten.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden skulle have danskuddannelse som led i deres program.

Se do. spm./svar (nr. 2.) eksempel på ”korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus”

Jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af danskundervisning som led i arbejdspligten efter LAB, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som gælder for tilbud om danskundervisning for øvrige job-, uddannelses- og aktivitetsparate personer, der kan få tilbud efter LAB.

Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Der er tale om et nyt tiltag, hvor kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Hvis personen forsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der kan iværksættes for personen for at understøtte, at personen bliver en del af arbejdsmarkedet. Kommunerne får en indfasningsperiode på to år. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027. Efter første afklaring skal kommunen foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år. Afklaringstiltaget beskrives nærmere i lov om et nyt kontanthjælpssystem.

Som led i arbejdspligten kan personen deltage i aktiviteten forberedelse til danskundervisning eller jobsøgning i op til 4 timer om ugen i alt uden for hjemmet.

Timerne med forberedelse til danskundervisning og jobsøgning skal foregå et sted, som jobcenteret har anvist. Herudover skal stedet registrere personens fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist. Timerne skal dermed være dokumentérbare. Timer på en almindelig café, vil ikke kunne medregnes.

Ja tilbud/indsatser, der gives efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Hvis en person får et tilbud efter barnets lov, som de skal deltage i, vil det kunne medregnes i det samlede timetal i arbejdspligten.

Med lovforslag om en ny arbejdspligt stilles der ikke krav om, at social- og sundhedstilbud dokumenteres i jobcenteret og indberettes til Det fælles datagrundlag (DFDG).  

Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.

Den samlede konkrete faglige vurdering af indsatsen i arbejdspligten skal fremgå af borgerens journal. 

Såfremt indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen medregnes i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal det at fremgå af journalen.

En person skal ikke stå til rådighed for en indsats som led i arbejdspligten, hvis den pågældende ikke kan deltage i indsatsen på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forværres ved deltagelse i indsatsen. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt en person er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold.

Med lovforslaget om arbejdspligt fastholdes gældende muligheder for, at personen kan blive fritaget helt eller delvist for indsats. Der er dog foretaget få justeringer på integrationsområdet, således at reglerne for fritagelser ensrettes.

Tilbud om sundhedsfaglig vejledning kan gives til personer, der har gentagne sygemeldinger fra tilbud i arbejdspligten, hvis det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Med sundhedsfaglig vejledning forstås vejledning fra en sundhedsperson. Der vil eksempelvis kunne være tale om tilbud i en kommunal sundhedsklinik med vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bliver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad. 

I tilbuddet må der alene gives generel sundhedsfaglig vejledning, idet der ikke må opstå et patientforhold i det konkrete tilfælde. 

I tilbuddet vil der bl.a. kunne vejledes om håndtering af helbredsmæssige udfordringer, søvn og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). 

Der vil derimod ikke kunne gives tilbud i form af motion i motionscenter, kostvejledning på madlavningshold eller helhedsorienterede forløb til personer med bestemte diagnoser m.v.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Ja – en persons ordinære løntimer kan medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten.

Ordinære løntimer kan være en vej til varig beskæftigelse. Det primære formål med indsatsen i arbejdspligten er, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Når lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft 1. juli 2025, vil en kontanthjælpsmodtager kunne tjene op til 5.000 kr. om måneden uden at det fradrages i deres ydelse. Det gælder også for personer omfattet af arbejdspligten.

Den endelige model for monitorering er under udarbejdelse.

Det forventes, at der skal monitoreres på følgende: om personer omfattet af arbejdspligten kontinuerligt har løntimer og/eller er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, herunder nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats, virksomhedspraktik, jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet. 

Det er ikke muligt løbende at monitorere på data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene. Det er ikke muligt at monitorere på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet.

Det forventes også, at der vil blive monitoreret på andelen af borgere i målgruppen for arbejdspligt, som er fritaget, og at niveauet herfor sammenlignes kommunerne imellem.

Kommunerne pålægges fremover at skulle registrere de nye aktiviteter ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet” samt ”særligt tilrettelagt nytteindsats”. Disse aktiviteter kan indgå i opgørelsen af arbejdspligten. Databekendtgørelsen tilpasses således, at disse oplysninger kan indsamles. Derudover giver lovforslaget ikke anledning til, at kommunerne pålægges nye registreringskrav. 

STAR er løbende i dialog med Jobcentrenes it-leverandører om IT tilpasninger i den forbindelse.

Der kan ikke monitoreres på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet. Det er således ikke muligt løbende at monitorere data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene.

Arbejdspligten skal evalueres 18 måneder efter fuld implementering, dvs. medio 2027. Indholdet af evalueringen er endnu ikke fastlagt, men KL og andre interessenter forventes at blive inddraget i forhold til udformning og rammer. Arbejdspligten bliver dog løbende monitoreret i mellemtiden. Der vil således være mulighed for at skabe en fælles forståelse for, hvilke data, der skal måles på.

Med lovforslag om en ny arbejdspligt afskaffes rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen. Arbejdsgiver skal i forbindelse med etablering af nytteindsats orientere tillidsrepræsentanten på det relevante P-nr. om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet.

Der vil også kunne gives et tilbud om nytteindsats med det formål, at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

For personer omfattet af arbejdspligt kan der endvidere gives et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for eksempelvis lokalsamfundet. Der skal ikke ske orientering af en tillidsrepræsentant i forbindelse med et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, da tilbuddet ikke foregår på en arbejdsplads med ordinært ansatte.

Der er ikke yderligere justeringer til nytteindsatsordningen.

Arbejdspligten kan for den enkelte borger sammensættes af en række forskellige aktiviteter og tilbud, heriblandt nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, og der opfordres fortsat til brug af lønnede timer, når muligt.

Da arbejdspligt skal være en kontinuerlig indsats som udgangspunkt på 37 timer om ugen, må det dog forventes, at der i mange tilfælde også vil være brug for at give tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats.

Nytteindsats skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer mv.

Med lovforslag om arbejdspligt etableres et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som kan gives til personer der omfattes af arbejdspligten.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Det er dermed tiltænkt for en gruppe længere væk fra arbejdsmarkedet, som der ikke kan organiseres mere beskæftigelsesrettede tilbud til.

For at øge fleksibiliteten ophæves varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet Det betyder at nytteindsats kan gives til flere på den samme arbejdsplads og i en længere periode. 

[Indsæt eller link til oversigt over forskellen på nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats – (PP fra kommunenetværk)

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have indsats i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Ja - formålet med nytteindsats udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål; at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked. Denne udvidelse gælder for alle målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads og længere forløb i særligt tilrettelagt nytteindsats. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet ophæves.

Det betyder at kommunen kan etablere længere forløb i både nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats, da der ikke vil gælde en begrænsning for tilbuddets varighed.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Det betyder endvidere at kommunen kan etablere flere tilbud om nytteindsats hos den samme arbejdsgiver, da der ikke vil gælde en begrænsning for, hvor mange personer i nytteindsats der højst må være i forhold til antallet af ordinært ansatte hos arbejdsgiveren.

Derudover vil nytteindsatstilbud ikke tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet for tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Etablering af nytteindsats, skal ikke godkendes af tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, men arbejdsgiver er forpligtet til at drøfte den praktiske gennemførsel med tillidsrepræsentanten.

VITAS opdateres fra 1. januar 2025.

https://vitas.bm.dk/Start/Index

Med lovforslag om arbejdspligt bliver særligt tilrettelagt nytteindsats en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det betyder, at der vil gælde samme regler om erstatning, som for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

Ja, særlig tilrettelagt nytteindsats kan foregå i et lejet lokale, men kravene til indholdet i særligt tilrettelagt nytteindsats skal fortsat efterleves.

Der er ingen regler om, hvad man kan tale om, mens de nyttige opgaver udføres, og det vil i mange tilfælde være naturligt at tale om dansk arbejdskultur og mulige jobveje, men den særlige tilrettelagte nytteindsats kan ikke helt eller delvist bestå af jobsøgningskurser og jobsøgning. Der kan heller ikke holdes jobsamtaler/opfølgningssamtaler samtidig med, at borgerne udfører opgaver i nytteindsatsen.

Ja, det er op til kommunerne at aftale evt. samarbejde om nytteindsatspladser.

Det vil være op til kommunerne at tage initiativ til etablering af nytteindsats.

Kommunerne kan registrere følgende udgifter på hovedkonto 5:

• Udgifter til projektrelaterede aktiviteter udført af ansatte som har til opgave at bistå og supervisere personer, som er i tilbud i et særligt tilrettelagt nytteindsatsprojekt.
• Udgifter til faciliteter til særligt tilrettelagte nytteindsatser fx pavilloner, toiletvogne og lignende (hvis der ellers ikke er rimelig mulighed for fx ophold i tørvejr eller adgang til toiletfaciliteter).
• Udgifter til arbejdsredskaber, der er knyttet til særligt tilrettelagt nytteindsatsprojektet.

Ovenstående punkter skal forstås i snæver forstand og er en udtømmende liste.

Andre typer af udgifter herunder udgifter som følge af myndighedsopgaver skal altid registreres på hovedkonto 6.

Der er ingen ændring med hensyn til registrering af udgifter til det eksisterende redskab med nytteindsats efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 23 g, stk. 1, i integrationsloven. Alle driftsudgifter ved tilbud om nytteindsats skal registreres på hovedkonto 6, dog således at følgeudgifter som udgifter til mentor, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og hjælp til transportudgifter til personer i tilbud om nytteindsats uændret skal registreres på hovedkonto 5.

Vejledningen om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering i tilbud m.v. forventes opdateret med vejledning om kontering for særligt tilrettelagt nytteindsats i løbet af 1. halvår 2025.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne