Spørgsmål og svar om reformen

Det fremgår af udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love, at øvrig vejledning og opkvalificering vil kunne udgøre et ret og pligt tilbud pr. 1 juli 2026. 

Ligesom det er tilfældet i dag med de gældende regler for kontaktforløbet, skal kommunen efter de første 6 måneder holde jobsamtaler med borgeren, når kommunen vurderer, at der er behov for det. Derudover har jobparate borgere ret til jobsamtaler i hele kontaktforløbet. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte, at personen får den indsats, der er behov for med henblik på at bistå personen i hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse og blive helt eller delvist selvforsørgende. 

For dagpengemodtagere vil der fortsat være krav om, at kommunen skal holde en jobsamtale om en intensiveret indsats med borgeren, senest når borgeren har været ledig i 16 måneder.

Fremover får kommuner og a-kasser mulighed for at undtage én ud af fire ledige fra de obligatoriske krav til samtaler og tillbud i kontaktforløbet. Det er med til at understøtte, at kommuner får større frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov og forudsætninger. Her kan man konkret vurdere, at en ledig ikke har behov for alle samtalerne eller ikke har behov for et tilbud.

Efter en samlet reform vil det fungere som følger. Inden for de første 6 måneder af borgerens kontaktforløb skal kommuner holde jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kommunerne skal give dagpengemodtagere mindst to jobsamtaler i perioden fra de overgår til kommunen og inden for de første 6 måneder. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal altså samlet set have mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneder. 

A-kasserne skal afholde mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagerne i løbet af de første tre måneders ledighed. 

Første jobsamtale skal holdes med alle jobparate ledige. Med andre ord skal kommunen holde første samtale med de jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, og a-kassen skal holde første samtale med dagpengemodtagerne.

Kommunen skal desuden give mindst et aktiveringstilbud til mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder.

Den konkrete opfølgningsmodel for den tidlige, lovpligtige indsats vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen. Vi forventer, at opfølgningen justeres, så der tages højde for, at kommuner og a-kasser får mulighed for at undtage op mod 25 pct. af de ledige tæt på arbejdsmarkedet fra de lovpligtige samtaler, og kommuner ligeså får mulighed for at undtage tilsvarende for tilbud.

Styrelsen vil fortsat måle på afholdelsen af de lovpligtige samtaler og aktiveringstilbud. Data bliver opdateret og offentliggjort månedligt på Jobindsats.dk

Kommunerne får med beskæftigelsesreformen større frihed til at tilrettelægge indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Indsatsen skal i højere grad tilpasses den enkelte persons behov. 

Det vil ligesom i dag være op til kommunen at sikre, at personen får den rette indsats, men der kommer til at være væsentligt færre krav til fx antal samtaler og tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kravet om én jobsamtale inden for de første 2 uger efter personens første henvendelse til kommunen om hjælp  vil være et minimumskrav, og kommunen kan fortsat vælge at give mere end én samtale til personen. 

For personer, der på tidspunktet for den årlige afklaring er på Særligt tilrettelagt Uddannelse (STU) vil den årlige afklaring først skulle ske senest en måned efter, at personen har afsluttet eller er ophørt på STU.

Beskæftigelsesreformen udvider og fremrykker den afklaring, der fik virkning fra 1. juli 2025. Det betyder for det første, at målgruppen udvides fra at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år til også at omfatte dem under 30 år. For det andet skal afklaringen ske efter ét år i kontanthjælpssystemet frem for efter to år, og derefter skal den foretages på ny hvert år i stedet for hvert andet år. 

Afklaringen medfører, at kommunen fremover årligt skal vurdere, om en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager er på den rette ydelse og får den rette indsats. Hvis kommunen vurderer, at personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes med henblik på, at personen kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

Formålet er at understøtte, at der tages hånd om personer længere fra arbejdsmarkedet, så ingen overlades til sig selv i længere perioder.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Sådan vil det også være fremadrettet. Der vil ikke blive fastsat regler om, hvordan kommunen skal inddrage og orientere borgerne i forbindelse med den årlige afklaring.

Afklaringen gælder ved siden af de øvrige gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

Det vil fortsat være op til den enkelte kommune at tilrettelægge indsatsen for den enkelte ledige på grundlag af en vurdering af den pågældendes behov og forudsætninger. 

Kommunen vil fortsat skulle give personen en tværfaglig indsats f.eks. gennem social- og sundhedstilbud, hvis det vurderes, at personen har behov for det.  

Der indføres endvidere en årlig afklaring for personer længere fra arbejdsmarkedet, hvor kommunen skal tage stilling til, om personen er på den rette ydelse og får den rette indsats. Personen har også mulighed for at anmode om samtaler med kommunen.

Der vil være nogle personer, som ikke vil kunne modtage kontanthjælp på grund af egen eller ægtefælles formue og indtægter. Disse personer vil fremover kunne få en indsats som selvforsørgende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, kan ansøge om hjælp i kontanthjælpssystemet. 

De personer, der allerede er bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026, vil kunne fortsætte i ressourceforløbet og dermed modtage ressourceforløbsydelsen, indtil ressourceforløbet ophører.

Afskaffelsen af ressourceforløb vil ikke få betydning for personer, som allerede er bevilget et ressourceforløb, når loven træder i kraft den 1. februar 2026. Disse personer kan påbegynde og/eller fortsætte et ressourceforløb, indtil deres forløb er afsluttet efter de hidtil gældende regler. 

Hvis en person f.eks. har fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, vil kommunen kunne iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse under forløbet. 

Dog vil de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indsatsgaranti, hvor en persons sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, når en person ikke er påbegyndt et tilbud efter 6 måneder, alene finde anvendelse frem til den 1. juli 2026, hvor reglerne om rehabiliteringsteams ophæves.

Der kan ikke bevilliges et nyt ressourceforløb fra og med den 1. februar 2026, hvor loven træder i kraft.

Afskaffelsen af ressourceforløb ændrer ikke på kriterierne for tilkendelse af førtidspension. Man skal dog ikke længere som hovedregel have deltaget i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension. 

Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen til at kunne arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.

Det vil fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende – uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob – ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal således være udtømt.

Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der fortsat udarbejdes en samlet beskrivelse, der dokumenterer, at personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede. Det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre der er tale om en sag, hvor der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag og det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg. 

Afskaffelsen af ressourceforløb vil ikke ændre på betingelserne for at få fleksjob. Det vil således fortsat være en betingelse for at blive visiteret til fleksjobordningen, at personens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. 

Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen med at blive i stand til at arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Det kan f.eks. være gennem tilbud som behandling, aktive tilbud og omplacering på arbejdspladsen.

Inden der kan bevilges fleksjob, skal der fortsat udarbejdes en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde. Kommunen skal endvidere fortsat inddrage en sundhedskoordinator fra klinisk funktion i vurderingen.

Særlig støtte afskaffes som udgangspunkt fra den 1. juli 2026. Personer i ressourceforløb kan dog fra den 1. juli 2026 og frem til den 30. juni 2029 fortsætte med at modtage særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik. 

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører i ressourceforløb eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde.

Personen vil ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte, selv om personen efterfølgende begynder at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering.  Når revalideringsordningen afskaffes, skal længerevarende opkvalificering ske gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære uddannelsessystem.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering.

Personer, der har fået bevilliget revalidering før den 1. februar 2026, kan påbegynde eller fortsætte deres revalideringsforløb efter den 1. februar 2026.  

Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering og revalideringsydelse, så længe personen er i gang med revalideringsforløbet. Når personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering.  

Personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, kan ansøge om hjælp i kontanthjælpssystemet. 

De personer, der allerede er bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026, vil kunne fortsætte med revalideringen og dermed modtage revalideringsydelse, indtil revalideringen ophører.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering. 

Forrevalidering betragtes som en del af revalideringen, som i denne sammenhæng skal være bevilget senest den 31. januar 2026. 

Det betyder, at personer, der har fået bevilliget revalidering, men endnu ikke har færdiggjort deres forrevalidering den 31. januar 2026, kan fortsætte deres revalideringsforløb efter den 1. februar 2026.  

Hvis en person f.eks. er påbegyndt forrevalidering i november 2025, kan personen starte i den egentlige revalidering f.eks. i april 2026. 

Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering og revalideringsydelse, så længe personen er i gang med revalideringsforløbet. Når personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering. 

Personer der har fået bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026, kan påbegynde deres revalideringsforløb efter den 1. februar 2026. Når en person f.eks. har fået bevilliget revalidering den 15. januar 2026, vil kommunen kunne iværksætte den egentlige revalidering med revalideringsydelse for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. 

Kommunen vil også have mulighed for først at iværksætte et forrevalideringsforløb for den pågældende person fx den 15. marts 2026, og herefter den egentlige revalidering med revalideringsydelse fra f.eks. uddannelsesstart den 1. september 2026. 

Når personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.

Revalideringsordningen ophører den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommunerne ikke længere bevilge revalidering. Særlig støtte afskaffes som udgangspunkt fra den 1. juli 2026. 

Personer i revalidering kan dog efter den 1. juli 2026, fortsætte med at modtage særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik til og med den 30. juni 2029. 

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører med revalidering eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde.

Personen vil ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte, selv om personen efterfølgende begynder at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026.

Med beskæftigelsesreformen afskaffes jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 1. januar 2027. I stedet indføres en reduceret sygedagpengesats for de sygemeldte, der tidligere ville have haft ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som i øvrigt opfylder lovens betingelser om fx uarbejdsdygtighed. 
Opfølgningen for sygemeldte, der modtager sygedagpenge med reduceret sats, følger de samme regler som for sygemeldte, som modtager sygedagpenge med almindelig sats. 

Et jobafklaringsforløb vil kunne færdiggøres, såfremt personen har opnået retten til jobafklaringsforløbet inden loven træder i kraft, selv om ordningen ophører den 1. januar 2027. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der omfatter personer i jobafklaringsforløb, så længe personen er i jobafklaringsforløb. Når jobafklaringsforløbet ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte et nyt jobafklaringsforløb for den pågældende.

En person, som i overgangsperioden ophører i jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse på grund af tidsbegrænsningen, vil have ret til at overgå til sygedagpenge med reduceret sats. Vedkommende vil få ret til den fulde, reducerede sats, uanset den tidligere løn og timetal. Personen vil herefter være omfattet af sygedagpengeloven i sin helhed. Det vil være en betingelse, at personen fortsat er uarbejdsdygtig og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge. 
En person, der er i jobafklaringsforløb efter lovens ikrafttræden, og hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, vil fortsat kunne vælge at overgå til at modtage sygedagpenge med almindelig sats.  

Hvad sker der den 1. juli 2026 på sygedagpengeområdet?
Det forventes, at følgende ændringer træder i kraft den 1. juli 2026:

• Opfølgningen ændres, så der fremadrettet er et krav om minimum én samtale inden for de første seks måneder.
• Kommunen får mulighed for at afholde alle samtaler digitalt
• Sygemeldte fra beskæftigelse, som forventes raskmeldt indenfor 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen
• Visitationskategorierne afskaffes

Du kan læse mere om ikrafttrædelsestidspunkter her

Ophævelse af revalidering fra 1. februar 2026 og ophævelsen af jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og indførelse af reduceret sygedagpengesats pr. 1. januar 2027 ændrer ikke på, at der fortsat vil kunne være tekniske forlængelser.

Der skal først registreres en forlængelseskode i kommunernes sygedagpengesystem (KSD), når kommunen har truffet en gyldig afgørelse om forlængelse eller overgang til reduceret sygedagpengesats.

Teknisk betyder det, at i de sager, hvor der ikke fra Fasit eller Momentum er registreret en forlængelse eller et ophør af udbetaling af sygedagpenge med almindelig sats, som er sendt til KSD, forlænges sygedagpengesagen automatisk i KSD (dvs. KSD registrerer en teknisk forlængelse på kode 10).

Når kommunen efterfølgende træffer afgørelse om forlængelse eller reduceret sygedagpengesats, sendes besked til KSD, som så sikrer korrekt forlængelseskode, eller at der udbetales med reduceret sygedagpengesats.  

Ved udbetaling af sygedagpenge på reduceret sats sker der ikke modregning som følge af f.eks. udbetaling af private pensioner.  

Sygemeldte på den reducerede sats vil ligesom sygedagpengemodtagere på den almindelige sats ikke have ret til ferie med ydelsen. Hvis det er foreneligt med sygedagpengeforløbet, kan sygemeldte efter aftale med kommunen holde ferie uden sygedagpenge inden for ferielovens rammer. 

En sygemeldt, der efter overgangen til sygedagpenge med reduceret sats får konstateret en livstruende, alvorlig sygdom, vil fortsat kunne vælge at overgå til at modtage sygedagpenge med almindelig sats, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.  

På samme måde som sygedagpenge med almindelig sats  kan sygedagpenge med reduceret sats tages med til et andet EU/EØS-land.

Nej, der ændres ikke på revurderingstidspunktet.

Udbetalingen af sygedagpenge med almindelig sats skal fortsat som udgangspunkt ophøre ved revurderingstidspunktet. Ligeledes vil det fortsat gælde, at det er en forudsætning for udbetaling af sygedagpenge med almindelig sats ud over revurderingstidspunktet, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven er opfyldt.

Der ændres ikke på reglerne om opgørelsen af, hvornår der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

Nedsættelsen til reduceret sats gælder for både lønmodtagere, ledige og selvstændige erhvervsdrivende, herunder forsikrede selvstændige . 

Som udgangspunkt vil sygemeldte, hvis udbetaling af sygedagpenge ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, få nedsat deres ydelse til en reduceret sats svarende til 75 pct. af deres hidtidige sygedagpenge.  

Nej, betingelserne for at få sygedagpenge ændres ikke.  

Opfølgningen for sygemeldte, der modtager sygedagpenge med reduceret sats, følger de samme regler som for sygemeldte, som modtager sygedagpenge med almindelig sats. 

De sygemeldte, som i dag ville overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil fremover fortsætte på sygedagpenge på reduceret sats. Der ændres med beskæftigelsesreformen ikke på revurderingstidspunktet og forlængelsesreglerne.

Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven bortfalder ikke som følge af beskæftigelsesreformen. 

Med reformen afskaffes revalideringsordningen. Det betyder, at den første forlængelsesregel ikke længere har konkret indhold.

Den fjerde forlængelsesregel vil også blive rettet til sprogligt, fordi rehabiliteringsteamet bliver afskaffet med reformen, men indholdet i reglen er uændret.

De reducerede sygedagpenge vil blive beregnet og udbetalt som almindelige sygedagpenge, blot med en lavere sats pr. time. 

Der er ikke modregningsregler på sygedagpenge (hverken på den almindelige eller på reduceret sats), idet der alene udbetales for de timer, den sygemeldte er fraværende som følge af egen sygdom.

Der ændres ikke på, at kommunen fortsat er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt helbredsmæssigt oplyst.

Der vil ikke længere være krav om, at kommunen skal anmode om lægeattesten LÆ 285, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for, at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Kommunen skal heller ikke indhente en LÆ 285, alene fordi den sygemeldte ønsker det.

Det vil dermed i højere grad være op til kommunen at vurdere, hvilke lægeattester det er mest relevant at indhente på hvilket tidspunkt. 
Kommunen vil således fortsat kunne indhente lægeattesten til brug for den første opfølgning, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt. 

For sygemeldte, der bliver ledige inden for de første 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.

Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønsker til opfølgning i forbindelse med opstarten af sygedagpengesagen samt løbende under sygemeldingen. Det kan eksempelvis ske via brev eller telefonisk kontakt.

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

Kommunen kan herudover efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgningssamtaler, indsatser m.v. for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejde. 

Kommunen kan fx iværksætte opfølgning i sager, hvis kommunen vurderer, at sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

Kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere.

Hvis den sygemeldte ønsker det, skal den første opfølgningssamtale ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde.

Den sygemeldte vil have ret til en samtale med kommunen, hvis den sygemeldte ønsker det.

Kravet til antallet af samtaler reduceres fra de nuværende mindst fire samtaler til minimum én opfølgningssamtale. 

Opfølgningssamtalen skal fortsat holdes senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Herefter afholder kommunen samtaler med borgeren efter behov.

Sygemeldte vil også stadig have ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, med et forventet sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen. 

Kommunen vil derfor ikke skulle holde opfølgningssamtaler med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning. 

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge.

KL og KOMBIT er i samarbejde med STAR i gang med at tilpasse Mit Sygefravær med henblik på, at kommunen kan få de nødvendige oplysninger, for at vurdere om en sygemeldt har behov for opfølgning. Det forventes bl.a., at den sygemeldte vil skulle angive forventet varighed af sygefraværet og ønsker til opfølgning via Mit Sygefravær. Det forventes desuden, at den sygemeldte vil blive bedt om at svare på nye spørgsmål, fx om dialog med arbejdsgiver, i oplysningsskemaet. 

Der bliver ikke ændret på reglerne for vurdering af uarbejdsdygtighed, og kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. 

Kommunen kan derfor tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt. 

Der bliver ikke ændret på reglerne for revurdering, og kommunen skal derfor ligesom i dag foretage en vurdering af sygedagpengemodtagerens situation på revurderingstidspunktet. Hvis det er nødvendigt at tage kontakt til den sygemeldte for at kunne foretage revurderingen, har kommunen mulighed for det.

Fra 1. januar 2027 afskaffes uddannelsespålægget, og fra dette tidspunkt ligestilles unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse med personer, der er fyldt 30 år. Det betyder, at både unge kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år fra 1. januar 2027 visiteres enten jobparate eller aktivitetsparate. En person, der vurderes at kunne finde et arbejde og forsørge sig selv inden for seks måneder, visiteres som jobparat, og ellers visiteres personen som aktivitetsparat.

Nej. Der er i forbindelse med beskæftigelsesreformen ikke lagt op til at ændre på reglerne om arbejdspligten.

Beskæftigelsesreformen indeholder ikke ændringer af reglerne i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er ansat i et fleksjob.

Beskæftigelsesreformen indeholder ikke en aftale om en ny hovedlov på integrationsområdet. 

Kommunen vil fremover kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt et nyt jobafklaringsforløb, uden at sagen først skal behandles i et tværfagligt rehabiliteringsteam.

Det vil dermed være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob.

Der ændres ikke på de grundlæggende betingelser for tilkendelse af førtidspension, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag, og vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen vil skulle udarbejde beskrivelsen i samarbejde med borgeren.

Inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen desuden skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at rådgivningen fra klinisk funktion vil skulle ske på baggrund af beskrivelsen af personens forudsætninger.

Med afskaffelsen af rehabiliteringsteamet afskaffes også rehabiliteringsplanes forberedende del.

Kommunen skal i stedet udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Beskrivelsen skal indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag.

Det vil ligesom i dag være op til kommunen og regionen at indgå en samarbejdsaftale. Aftalen skal fastlægge, hvordan kommunerne og de kliniske funktioner skal samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, herunder hvad der skal gælde eksempelvis i forhold til pris, afregning og frister for levering af sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion.

Det vil dermed være op til kommunen og regionen at fastlægge de lokale rammer for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som varetages af klinisk funktion i regionen.

Borgere i målgruppen for førtidspension og fleksjob vil ligesom i dag have ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler borgerens sag.

Kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at borgeren er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunen skal udarbejde den samlede beskrivelse af borgerens forudsætninger i samarbejde med borgeren.

Inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, vil kommunen desuden skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion. Borgeren skal inddrages i forbindelse med, at sundhedskoordinator yder sundhedsfaglig rådgivning i sagen.

Den sundhedsfaglige rådgivning skal som i dag tilrettelægges, så borgeren får mulighed for at komme med perspektiver på egen sag. Det vil være op til kommunen og regionen at aftale, hvordan inddragelsen af borgeren skal ske.

Som led i udmøntningen af beskæftigelsesreformen afskaffes skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsatsen den 1. februar 2026. I stedet indføres en ny resultatbaseret opfølgning pr. 1. januar 2027.

Når den nye resultatopfølgning træder i kraft, vil STAR følge op på nøgletal/resultatmål, der viser, om kommuner og a-kasser får borgere i job eller uddannelse. Samtidig vil STAR også se på tilfredsheden med indsatsen. 

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har anbefalet hhv. fem resultatmål for kommunerne og tre resultatmål for a-kasserne:

Kommuner:

• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter 6 måneder
• Andel i ordinære løntimer
• Andel på offentlig forsørgelse
• Borgertilfredshed
• Virksomhedstilfredshed

A-kasser:

• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter tre måneder
• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter seks måneder
• Borgertilfredshed

Resultatmålene skal have fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

STAR har desuden fokus på, om vi i resultatopfølgningen kan indarbejde resultatmål om andel i ordinære timer og andel på offentlig forsørgelse.

Begge mål blev anbefalet af ekspertgruppen, og ordinære timer er et vigtigt værktøj til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.

STAR vil udarbejde og fastlægge de endelige, konkrete mål (nøgletal) og opfølgningsmodellen efter dialog med centrale interessenter, herunder KL og DAK.

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes som følge af reformen. I stedet bliver der indført en ny resultatbaseret opfølgning. Den konkrete model vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen.

Det er hensigten, at den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen fremover vil fokusere på, om kommuner og a-kasser får borgere i job eller uddannelse samt tilfredsheden med indsatsen. 

Der skal også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som noget nyt bliver der også fulgt op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

Indholdet af de handicapkompenserende ordninger ændres ikke med beskæftigelsesreformen. Forenklingen af målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats medfører konsekvensændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Konsekvensændringerne vil ikke have betydning for målgruppen, der kan bevilges handicapkompenserende ordninger.

Det vil fremover være op til den enkelte kommune at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. I forhold til de handicapkompenserende ordninger betyder det, at kommunen har frie rammer for, hvor bevillingen af ordninger skal forankres. Kommunen kan derfor selv beslutte, om bevillingen af de kompenserende ordninger fortsat skal forankres i beskæftigelsesforvaltningen, eller om de skal høre sammen med fx social- eller sundhedsforvaltningen. 

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen. 

I dag er det et krav, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter. Det betyder, at der som hovedregel ikke er mulighed for at varetage beskæftigelsesindsatsen i social- eller sundhedsforvaltningen. 

Med reformen skal kommuner ikke længere have et jobcenter, og kommunerne kan selv beslutte, hvordan de vil organisere indsatsen. Det kan fx være i en samlet beskæftigelses-, social og sundhedsforvaltning.

Ja. Med beskæftigelsesreformen indføres en hjemmel til, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Hjemlen skal give kommunerne en klar og sikker ramme for at arbejde med kunstig intelligens. Det kan fx være til beslutningsunderstøttelse, så kunstig intelligens kan bruges til at frigøre ressourcer i sagsbehandlingen. AI har som værktøj potentiale til at gøre arbejdsgange mere effektive for at frigøre tid og ressourcer til borgerne.

Ja, borgere, der bliver en del af forsøget om frit valg af aktør, vil frit kunne vælge, om de ønsker, at deres kommune, deres a-kasse eller en anden aktør skal varetage deres kontaktforløb i de første fire måneder af deres ledighedsperiode.

Der igangsættes to forsøg med reformen. 

I en treårig forsøgsperiode får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør de første fire ledighedsmåneder. Samtidig får udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at have deres kontaktforløb hos a-kasserne de første fire ledighedsmåneder i en treårig forsøgsperiode. 

Begge forsøg forventes at starte i 2027. Forsøgene forventes geografisk afgrænset fra hinanden.

Forsøget forventes at starte i 2027. Der lægges op til, at forsøget afgrænses til udvalgte kommuner, og at den regionale afgrænsning af forsøget fastlægges nærmere i forbindelse med udmøntningen. Det samme gælder for aflønningen af aktørerne.

Private aktører, fx civilsamfundsorganisationer, forventes at kunne ansøge om at indgå som privat aktør i forsøget på baggrund af nogle centralt fastsatte kriterier. 

Kommunen har ansvaret for tilbud i hele perioden. A-kassen eller anden aktør vil kunne indstille borgeren til et tilbud, men det er stadig kommunen, der tager stilling til, om tilbuddet kan bevilges mv.

De nærmere vilkår for aktører skal fastlægges i forbindelse med udmøntningen af initiativet.