Spring til hovedindhold

Webinarer om nyt kontanthjælpssystem

Invitation til webinarer om arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem

STAR og KL inviterer til to webinarer den 27. juni om udmøntningen af de tre politiske aftaler fra efteråret 2023 om hhv. arbejdspligten, skærpede kriterier for ret til kontanthjælp og nyt kontanthjælpssystem.

Lovforslagene, der udmønter aftalerne om arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem, forventes at være sendt i høring på dette tidspunkt. Lov om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp er vedtaget.

På webinarerne vil STAR og KL præsentere de væsentligste elementer i lovforslagene, og der vil være mulighed for at stille afklarende spørgsmål til lovforslagene.

Målgruppe

Målgruppen for webinarerne er ledere, faglige koordinatorer og nøglemedarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger.

Program

Du kan se programmet for webinaret her:

Program for webinar 27. juni 2024

Sådan kommer du med

Webinarerne er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.

Webinar nr. 1 om arbejdspligt afholdes den 27. juni kl. 14.00-14.45.

Webinar nr. 2 om nyt kontanthjælpssystem afholdes den 27. juni kl. 15.15-16.00.

Begge webinarer finder du her
Sidst opdateret: 07-06-2024