Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Kurser, uddannelse og ferie under arbejdsfordeling

Arbejdsfordeling kan etableres, selvom medarbejdere skal på kurser eller uddannelse i arbejdsfordelingsperioden. Det er også muligt at holde kollektiv ferielukning under en arbejdsfordeling.

Selvom det er hensigten, at én eller flere medarbejdere skal på kurser eller uddannelse i arbejdsfordelingsperioden, kan en arbejdsfordeling godt etableres.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i sådanne særlige tilfælde godkende andre fordelinger end én, der omfatter hele virksomheden, en virksomhedsafdeling eller en produktionsenhed.

En medarbejder kan også godt deltage i et kursus, når en arbejdsfordeling er etableret. Det forhold, at en eller flere medarbejdere under arbejdsfordelingen er på kursus, indebærer ikke, at arbejdsfordelingen ikke kan siges at
opfylde betingelserne.

Der kan holdes kollektiv ferielukning under en arbejdsfordeling. Det er en konkret vurdering, om en kollektiv ferielukning forlænger arbejdsfordelingen.

Hvis overenskomsten har taget stilling til det, følges overenskomsten.

Hvis det ikke fremgår af overenskomsten, tæller den kollektive ferielukning ikke med i arbejdsfordelingen og forlænger således arbejdsfordelingen med varigheden af den kollektive ferielukning.

Medarbejderne kan holde individuel ferie, men dette forlænger ikke perioden med arbejdsfordeling.

 

Sidst opdateret: 26-07-2023