-
28.03.2025
Beskæftigelse: Dækker over ustøttet beskæftigelse, løntimer (fleksjob og privat løntilskud) og socialt frikort. Voksenlærlinge og jobrotation tæller også som beskæftigelse. Der er ikke krav til antal timer om måneden.
Ansættelse som voksenlærlinge og vikar i et jobrotationsordning er beskæftigelse på ordinære vilkår og tæller derfor med i resultatkravet. Virksomhedspraktik tæller således ikke med i resultatkravet.
Uddannelse: Dækker over uddannelse, hvor den unge modtager SU eller går på en FGU (efterregistreres).
-
28.03.2025
Resultatkravene opgøres på den samlede indsatsgruppe, dvs. IPS og Flere unge skal med lagt sammen.
-
28.03.2025
Nej, det er alene beskæftigelse, løntimer og ordinær uddannelse, der indgår til opnåelse af resultatkrav. Hvis den unge overgår til FØP, vil den unge udgå af indsatsgruppen.
-
28.03.2025
Den unge udgår af indsatsgruppen (dvs. af den gruppe STAR monitorerer på) under følgende forhold:
- Ved dødsfald
- Hvis den unge overgår til førtidspension
- Hvis den unge flytter til udlandet
- Hvis den unge går på barsel
- Ved fraflytning fra kommune
Deltagere indgår i resultatmålingen på baggrund af en status per 1. januar eller 1. juli hvert år i projektperioden. Derfor er det kun personer, som er bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, der vil indgå i resultatmålingen. Hvis en deltager fraflytter kommunen, udvandrer eller dør efter den halvårlige status, vil de fortsat indgå i resultatmålingen, da den ikke opdateres bagudrettet.
-
28.03.2025
Så længe den unge er under 30 år ved opstart, indgår de fortsat i monitoreringen, efter de er fyldt 30 år.
-
28.03.2025
De tæller fortsat med i indsatsgruppen også selvom I igennem en periode ikke kan arbejde med dem.
-
28.03.2025
Der skal anvendes følgende persongruppemarkører:
”Ungeløftet – IPS” skal anvendes til de unge, der modtager en IPS-indsats
”Ungeløftet – Flere unge skal med” skal anvende til de unge, der modtager en Flere unge skal med-indsats.
Deltageren skal skifte personmarkør, hvis deltageren skifter fra IPS til Flere unge skal med eller omvendt. Hvis deltageren skifter fra et forløb i behandlingspsykiatrien til et forløb i socialpsykiatrien skal deltageren ikke skifte markør, idet begge samarbejder hører under IPS.
-
28.03.2025
For at STAR kan opgøre, hvor mange unge kommunerne har i målgruppen, skal alle unge i indsatsen registreres med en persongruppemarkør i det kommunale fagsystem (Ungeløftet – IPS eller Ungeløftet – Flere unge skal med).
-
28.07.2025
Nej, der vil ikke være en særskilt markør for unge i efterværn.
-
28.07.2025
Den unge har mulighed for at fortsætte i indsatsen hos den kommune, som vedkommende er fraflyttet, dog vil den unge ikke tælle med i indsatsgruppen med mindre vedkommende er i job eller uddannelse ved fraflytning eller kommer i job eller uddannelse inden for tre måneder efter fraflytning.
-
28.07.2025
Nej, en automatisk besked om en ”systemmarkør” fra den unges tidligere kommune betyder ikke, at den unge automatisk fremgår i tilflytterkommunens indsatsgruppe. Markøren påvirker derfor ikke tilflytterkommunens resultatkrav. Hvis tilflytterkommunen ønsker at give den unge en IPS- eller Flere unge skal med-indsats, skal kommunen derfor oprette en ny markør på den unge fra det tidspunkt, tilflytterkommunen begynder at give den unge en IPS- eller Flere unge skal med-indsats. Samtidig er det vigtigt, at tilflytterkommunen afslutter den eksisterende ”systemmarkør” ved at sætte en slutdato til dagen inden startdatoen på den nye markør.
-
28.07.2025
En kommune kan komme ud for, at en tilflytter har en Ungeløftet persongruppemarkør på sin sag, som fraflytter kommunen har oprettet (”systemmarkør”). Såfremt tilflytterkommunen ikke vurderer, at indsatsen er den rette at genoptage i tilflytterkommunen, skal kommunen blot lade markøren fra fraflytterkommunen blive. STAR monitorerer udelukkende markører, som kommunerne selv opretter og dermed ikke markører, som er fulgt med en ung ved flytning. Alternativt kan I sætte en slutdato på ”systemmarkøren” svarende til den unges tilflytningsdato. Dermed vil den unge ikke fremgå med markør i jeres fagsystem. Det er dog vigtigt, at slutdatoen ikke sættes på samme tidspunkt som startdatoen for markøren, da det vil resultere i, at den unge også udgår af fraflytterkommunens indsatsgruppe.
-
28.07.2025
Unge, der er deltidsbeskæftigelse under 18 timer om ugen, når de starter i IPS eller Flere unge skal med, indgår i kommunens indsatsgruppe og vil fremgå som en succes i resultatopgørelsen fra den startdato, der er på den unges persongruppemarkør.
Deltidsbeskæftigelse opgøres ud fra beskæftigelsesgraden i den måned, som persongruppemarkørens startdato er sat til. Dvs. at det er denne måned, hvor den unge i gennemsnit skal arbejde under 18 timer om ugen, for at indgå som en del af indsatsgruppen.
-
11.03.2026
Udgivelse af monitoreringsrapporten for IPS og ’Flere unge skal med’ på jobindsats.dk sker umiddelbart efter folketingsvalget 2026. Efterfølgende vil monitoreringsrapporten blive opdateret i slutningen af hver måned i projektperioden.
-
28.07.2025
Resultatkravene kan opnås i anden halvdel af projektperioden dvs. fra april 2027 til og med december 2028.
Unge, der først får en persongruppemarkør i 2. halvår af 2028, indgår kun i resultatkravene, hvis de kommer i job eller uddannelse. De kan derfor kun tælle positivt med i opgørelsen.
-
28.07.2025
Indsatsgruppen er den gruppe, som STAR monitorerer, og det er ud fra denne gruppe, at vi opgør jeres resultatkrav. For at unge skal indgå i jeres indsatsgruppe, skal de være registreret med en Ungeløftet-persongruppemarkør og leve op til målgruppekriterierne for Ungeløftet. Målgruppekriterierne er, at de unge skal være mellem 15 og 29 år ved starten af deres indsats. Dvs. unge, der undervejs i deres forløb fylder 30 år, fortsat vil indgå i jeres indsatsgruppe. Derudover er det et kriterie, at de unge enten skal modtage en ydelse i jobcenteret, være uden job eller uddannelse eller være deltidsbeskæftigede op til 18 timer om ugen.
-
28.07.2025
Der er ikke noget krav til, hvor mange antal timer en ung skal være i beskæftigelse for at tælle med som en succes i resultatopgørelsen.
Hvis en ung i en måned har en e-indkomst-udbetaling, vil de tælle med som en succes. Derfor er få timer også nok til, at den unge tæller positivt med i resultatkravet.
-
28.07.2025
10 pct. af den samlede indsatsgruppe skal være unge uden job, uddannelse og ydelse. Dette måles ved projektets afslutning, men det er de unges udgangspunkt, som tæller med i opgørelsen. Det vil sige, at hvis de unge i denne gruppe ender med at komme i job eller uddannelse, vil de stadig tælle med i de minimum 10 pct. uden job, uddannelse og ydelse.
-
11.09.2025
Det betyder, at I opfylder resultatkravene ved, at 50 og 55 pct. af jeres indsatsgruppe skal være i job eller uddannelse i en hvilken som helst måned i anden halvdel af projektet. Jeres indsatsgruppe er de borgere, der har fået en Ungeløftet persongruppemarkør.
Eksempel: hvis I per februar 2028 har 50 borgere i indsatsen, hvoraf 25 er i job eller uddannelse, så er resultatkrav 1 opfyldt. Hvis kun 24 borgere er i job eller uddannelse er resultatkrav 1 ikke opfyldt.
En borger tæller positivt med i resultatopgørelsen, hvis vedkommende opnår job eller uddannelse – uanset hvor mange timer, den unge er ansat til. Hvis borgeren på et tidspunkt i projektet ikke længere er i job eller uddannelse, vil vedkommende ikke længere tælle positivt med i resultatopgørelsen.
-
24.03.2026
Unge, der går på STU, er i målgruppen for Ungeløftet og må gerne tilbydes en indsats, hvis det i samarbejde med STU-udbyderen vurderes at være et relevant supplement til den unges uddannelsestilbud. Overgang til STU tæller ikke positivt med i resultatopgørelsen, men hvis den unge senere hen får job, kommer på en SU-berettiget uddannelse eller på FGU, vil den unge tælle positivt med i resultatopgørelsen.
STU kan desuden være en relevant lokal samarbejdspartner i Ungeløftet.
-
24.03.2026
Unge, der går på TAMU, må gerne tilbydes en indsats, hvis det i samarbejde med TAMU vurderes at være et relevant supplement til den unges uddannelsestilbud. Overgang til TAMU tæller ikke positivt med i resultatopgørelsen, men hvis den unge senere hen får job, kommer på en SU-berettiget uddannelse eller på FGU, vil den unge tælle positivt med i resultatopgørelsen.
TAMU er desuden en national partner og kan være en relevant lokal samarbejdspartner i Ungeløftet.
-
27.03.2026
Resultaterne opgøres månedligt i perioden april 2027 til og med december 2028. Det vil sige, at STAR hver måned opgør, hvor mange unge i jeres indsatsgruppe, der er kommet i uddannelse og beskæftigelse. Det er således ikke en løbende opgørelse eller et gennemsnit, men en status hver måned i projektet. Det er nok at opnå resultaterne i én måned i perioden april 2027 til december 2028.
Unge, der først får en persongruppemarkør i 2. halvår af 2028, indgår kun i resultatopgørelsen, hvis de kommer i job eller uddannelse. De kan derfor kun tælle positivt med i resultatopgørelsen. Kommer de ikke i job eller uddannelse, vil de alene indgå i opgørelsen af jeres indsatsgruppe. -
27.03.2026
Ja. Handicapkompenserende ordninger tæller med, da den unge får en lønudbetaling over e-indkomst. Den støttede beskæftigelse (altså den økonomiske kompensation til arbejdsgiver) i de handicapkompenserende ordninger går til støttepersonen, og ikke til den unge, der modtager en indsats som en del af Ungeløftet.
-
27.03.2026
En ung i privat løntilskud tæller med som et positivt resultat i opgørelsen af resultatkrav. Hvis den unge er på offentligt løntilskud, tæller det ikke med som et positivt resultat.
-
27.03.2026
Unge, som er beskæftigede gennem socialt frikort, tæller positivt med i resultatopgørelsen. STAR modtager data fra KOMBIT, som indgår i opgørelsen.
-
27.03.2026
En ung, der kommer i beskæftigelse, tæller positivt med i opgørelsen af resultatkrav i de måneder, hvor den unge er i beskæftigelse og modtager en lønudbetaling. Dette gælder for alle unge i indsatsgruppen – også hvis de forud for ansættelsen har været i praktik.
-
27.03.2026
Unge, der ikke er omfattet af en målgruppe i LAB, kan stadig få en indsats under Ungeløftet. Kommunen kan oprette en sag med kontaktgruppe 8 (uden ydelse) og herefter oprette den rette persongruppemarkering.
-
27.03.2026
Nej, det har ingen betydning for resultatopgørelsen. Det skal dog bemærkes, at IPS og ’Flere unge skal med’ ikke er et tilbud efter LAB. Det er en metode til at hjælpe kandidaten i sin jobsøgning og finde sig til rette i sit job.
-
27.03.2026
Nej, i så tilfælde skal persongruppemarkøren ikke afsluttes. STAR får automatisk at vide, når en ung overgår til arbejde eller uddannelse.
-
27.03.2026
Nej. Den nyeste persongruppemarkør afgør, om den unge tæller med i IPS eller Flere unge skal med. Da resultaterne opgøres måned for måned, vil den unge ikke tælle med flere gange. Eksempel: En ung er registreret med persongruppemarkøren ”Ungeløftet – Flere unge skal med”. Da den unge bliver tilknyttet et forløb i psykiatrien, får den unge en ny registrering på persongruppemarkøren ”Ungeløftet – IPS” d. 15. august. Den unge tæller med i ”Ungeløftet – Flere unge skal med” i august, men fra september og frem tæller den unge med i ”Ungeløftet – IPS”.
-
27.03.2026
En ung skal persongruppemarkeres i initiativet, når den unge har et ønske om at komme i job eller uddannelse og ønsker at indgå i et samarbejde med Ungeløftet-konsulenten om det. Den unge skal være indforstået med aktivt at deltage i at afsøge muligheder og tage skridt henimod en fremtid med arbejde. Erfaringerne viser, at IPS-forløb gennemsnitligt varer ca. 18 måneder.
-
27.03.2026
Den unge udgår kun af indsatsgruppen, hvis den unge får tilkendt førtidspension, afgår ved døden, går på barsel eller flytter til udlandet. Dette vil ske automatisk, da STAR i sådanne tilfælde får data herom fra andre datakilder som fx CPR-registret. Persongruppemarkøren skal derfor fastholdes, – også hvis den unges motivation for indsatsen ophører undervejs, eller hvis den unge i en periode er indlagt eller indsat. Der er tale om en langsigtet indsats, som kan genoptages, når den unge er klar til det igen.
-
27.03.2026
STAR monitorerer alene resultatet af indsatsen, og der er derfor alene krav om at registrere borgeren med en persongruppemarkør. Der er ikke krav om at registrere andre elementer af indsatsen, da STAR modtager øvrig data om fx lønudbetalinger fra andre datakilder.
-
27.03.2026
I skal senest 1. september indsende dokumentation for jeres lokale partnerskaber i Ungeløftet til STAR. STAR følger desuden aktørernes erfaring og læring kvalitativt gennem samarbejde med INVI (Institut for Vilde Problemer).
Spørgsmål og svar om monitorering og resultatkrav
Styrelsen modtager løbende spørgsmål om pulje til at få flere unge med psykiske lidelser og og unge med udfordringer ud over ledighed.
Spørgsmålene og svarene er derfor publiceret på denne side.