Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Min Plan – digitalt overblik over beskæftigelsesindsatsen

Min Plan indeholder al information om den fremadrettede beskæftigelsesindsats. Min Plan er tilgængelig på Jobnet.

Min Plan er en personlig og fleksibel plan, som tager udgangspunkt i borgerens aktuelle situation. Den giver borgeren indsigt i egen situation ved at samle informationer om borgerens beskæftigelsesforløb og den fremadrettede indsats. Planen er fleksibel i den forstand, at den som udgangspunkt består af elementer og felter, der kan variere i forhold til borgerens situation og jobkonsulentens vurdering.

Min Plan er udviklet over en årrække for at sikre én samlet digital indgang for alle målgrupper.

Formål for sagsbehandleren

For sagsbehandleren skal Min Plan sikre koordinering på tværs af jobkonsulenter i jobcentre, a-kasser og på længere sigt også på tværs af forvaltninger og sektorer – fx socialforvaltningen og sundhedssektoren. Ved at samle alle aftaler og aktiviteter, der er registreret på borgeren ét sted, frigøre det tid til jobkonsulenternes kerneopgaver – jobformidling, coaching og individualiseret vejledning.

Formål for borgeren

For borgeren skal Min Plan give et overblik over alt, hvad der skal ske fremadrettet i beskæftigelsesindsatsen, herunder planer, aktiviteter og tilbud aftalt sammen med borgeren. Min Plan skal give borgeren indsigt i og dermed større ejerskab over sit eget forløb.

Samlet set skal dette understøtte, at borgeren ikke længere oplever planen som systemets administrative papir, men som en reel plan, han eller hun selv bidrager til og har ejerskab for.

Min Plan sikrer også borgerens retssikkerhed, fordi den samler alle de nødvendige og tilstrækkelige informationer om beskæftigelsesindsatsen -
herunder vejledning om hvilke rettigheder, krav og forpligtelser der gælder for borgeren.

Vision for Min plan

Visionen er, at Min Plan giver borgeren indsigt i og dermed større ejerskab over sin egen fremtid på arbejdsmarkedet.

Forskellige udgaver af Min plan

Der er faste generiske elementer, som Min Plan altid består af (bl.a. stamoplysninger, mål, fremadrettede aftaler m.v.). For at sikre en mere målrettet og individuel indsats, bliver standardplanen suppleret med forskellige tillægselementer, afhængig af den konkrete målgruppe og borgerens situation i øvrigt. Min Plan vil derfor for en række grupper bestå af standardplanen med et eller flere tillægselementer afhængig af borgerens målgruppe og situation i øvrigt.

Min plan skal anvendes for alle borgere, der får en indsats i jobcenteret.

Der findes pt. følgende forskellige udgaver af Min Plan:

  • Standardplanen - anvendes til de målgrupper og øvrige grupper, hvor der ikke er behov for eller ikke er udviklet særskilte tillægselementer bl.a. kontanthjælpsmodtagere, revalidender, fleksvisiterede ledighedsydelsesmodtagere, voksenelever m.fl.
  • Min Plan - dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Indeholder “Krav til jobsøgning” fra a-kassen.
  • Uddannelsesplan med uddannelsespålæg. Anvendes til uddannelseshjælpsmodtagere, men også øvrige grupper, der er omfattet af et uddannelsespålæg.
  • Uddannelsesplan – særlig udgave for unge dagpengemodtagere med uddannelsespålæg. Indeholder både uddannelsesmål og jobmål.
  • Min Plan - aftale om opfølgning for sygedagpengemodtagere i kategori 2.
  • Min Plan – rehabiliteringsplan – svarer i dag til standardplanen. Der vil blive udviklet et særskilt tillægselement på et senere tidspunkt.
  • Min Plan – integrationskontrakt, som implementeres ultimo 2017.

Min plans udspring sammenhænge

For borgeren er Min Plan fokuspunkt, hvor han kan navigere til de øvrige selvbetjeningsværktøjer på Jobnet og andre steder, der er relevante for hans jobsøgning – og for unge, for deres uddannelse.
Der er quicklink til Find Job, til CV’et, til Joblog, til bookinger og indkaldelser, til hjælp til jobsøgning - og for unge, til uddannelsesvejledning m.v.

For dagpengemodtagere er Min Plan et vigtigt element i at skabe fællesskab mellem borgeren, a-kassen og jobcenteret om, hvordan borgeren kommer hurtigst og bedst i job igen.

Lovgivning

Læs om lovgivningen vedrørende Min Plan.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (nyt vindue)

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (nyt vindue)

Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (nyt vindue)

Sidst opdateret: 30-08-2018