Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Privatlivspolitik

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering prioriterer datasikkerhed højt og behandler, opbevarer og videregiver derfor altid personoplysninger i henhold til de gældende regler og anbefalinger.

Styrelsen  for Arbejdsmarked og Rekruttering behandler alle registrerede personoplysninger i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven samt god databehandlingsskik herunder sikkerhedsstandarden ISO 27001 og anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed. Standarden er med til at sikre, at vi har en systematisk og målrettet tilgang til arbejdet med at passe på alle data og personoplysninger. EU's forordning om databeskyttelse stiller krav til vores sikkerhedsniveau, og i databehandleraftaler med vores leverandører kan vi sørge for, at de også har passende sikkerhedsforanstaltninger.

Styrelsens privatlivspolitik gælder også rar-bm.dk, flereskalmed.star.dk og arbejdsmarkedsbalancen.dk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er den dataansvarlige

Styrelsen har brug for at behandle personoplysninger for at varetage vores myndighedsopgave og for at levere god service. Dette gælder informationer om både borgere, foreninger, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere.

På denne side finder du overordnet information om, hvorfra styrelsen indhenter dine oplysninger.

I styrelsen håndterer vi forskellige typer af personoplysninger i forbindelse med de opgaver, som vi varetager. Personoplysninger er oplysninger, der kan identificere dig som person. Det er fx navne, adresser, CPR-numre, helbredsoplysninger, ydelsesoplysninger m.v. Vi behandler de oplysninger, som du selv giver til os, eller som vi modtager fra andre myndigheder, borgere eller virksomheder. Vi kan også selv indhente oplysninger om eller fra dig fra andre myndigheder, borgere eller virksomheder, når det er nødvendigt for at udføre vores arbejde.

Når du henvender dig til styrelsen fx på mail, er vi som offentlig myndighed forpligtet til at gemme din henvendelse, herunder dine personoplysninger.

Men vi opbevarer kun dine oplysninger, så længe vi har behov for det eller pligt til det. Vi opbevarer dine oplysninger sikkert og fortroligt i vores it-systemer, hvor adgangen er kontrolleret og begrænset til de medarbejdere, der har brug for det i deres arbejde. Vi er som offentlig myndighed underlagt pligt til at opbevare og aflevere personoplysninger efter arkivloven, se mere i Arkivloven:

Arkivloven

Styrelsen overlader i nogle tilfælde indsamlede personoplysninger til vores databehandlere. I de tilfælde har styrelsen indgået databehandlingsaftaler med vores databehandlere for at sikre, at den enkelte databehandler bl.a. har forpligtet sig til at opfylde sikkerhedskravene i Databeskyttelsesforordningen, og til at de alene handler efter styrelsens instruks. Databehandleren er endvidere forpligtet til at slette, anonymisere eller tilintetgøre alle personoplysninger, når den pågældende undersøgelse eller anden form for behandling er afsluttet. Det sikrer, at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i fx undersøgelser.

I nogle tilfælde er styrelsen forpligtet til at videregive dine personoplysninger til andre myndigheder, når det er nødvendigt for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse som myndighedsstyrelsen skal træffe. Styrelsen har lov til at videregive dine personoplysninger til forskning, statistik eller et analyseformål, når der foreligger et lovligt behandlingsgrundlag.

Hvilke rettigheder har du?

Når vi har dine personoplysninger i vores systemer, er du dermed det, man kalder registreret hos os. Som registreret har du en række rettigheder, som styrelsen som dataansvarlig skal kunne opfylde.

Du har ret til:

  • Indsigt – du har til hver en tid ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig.
  • Berigtigelse – du har ret til at bede os om fx at få rettet oplysninger, som er forkerte eller vildledende.
  • Begrænsning – hvis vi retter dine oplysninger, vil vi stoppe med at bruge dine oplysninger, indtil de er rettet. I visse tilfælde kan du også bede os om at stoppe med at bruge dine oplysninger. Og har vi sendt dine oplysninger videre, kan du også bede om, at vi orienterer modtagerne om at gøre det samme.
  • Sletning – du har som udgangspunkt ret til at blive slettet, men som offentlig myndighed kan vi normalt ikke slette oplysningerne pga. særlige regler i offentlighedsloven og arkivloven.
  • Indsigelse – hvis du ikke mener, at vi har nogen grund til at bruge dine personoplysninger, har du også ret til at fortælle os det.
  • Dataportabilitet – du har som udgangspunkt ret til at få en kopi af dine oplysninger i et maskinlæsbart format, som du kan give til en anden dataansvarlig. Retten gælder dog ikke, når vi bruger oplysningerne i vores arbejde som offentlig myndighed, men kan fx være relevant, hvis behandlingsgrundlaget er en kontrakt mellem den dataansvarlige og en registreret.

EU’s forordning om databeskyttelse og dine rettigheder

Foruden databeskyttelsesforordningen gælder databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018. Databeskyttelsesloven supplerer og præciserer bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen fx i forhold til behandling af oplysninger om CPR-numre og begrænsninger i de registreredes rettigheder.

Databeskyttelsesloven

Typer af behandling af personoplysninger

Styrelsen behandler alle registrerede oplysninger enten anonymt eller fortroligt. Nedenfor kan du læse om, hvad de to typer af behandlinger indebærer.

Anonymiseret behandling

Når det er muligt, behandles personoplysninger på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan blive ført tilbage til den borger oplysningerne stammer fra. Oplysningerne bliver derfor ikke registreret på borgernes CPR-nummer, hvilket betyder, at styrelsen kan se generiske oplysninger, som f.eks. alder og køn, men at disse oplysninger ikke kan blive ført tilbage til den enkelte borger.

Fortrolig behandling

Styrelsen behandler alle oplysninger, som kan føres tilbage til den borger oplysningerne stammer fra. Oplysningerne bliver registreret på borgerens CPR-nummer, og fortrolige oplysninger kan derfor blive behandlet sammen med andre oplysninger, som styrelsen har adgang til via it-systemer som f.eks. DFDG og Jobnet.

Behandlingsformål

Styrelsen behandler personoplysninger til at understøtte af vores myndighedsudøvelse og til at give korrekt sagsbehandling i ledighedsforløb.
Styrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, som styrelsen har fået pålagt at udføre som led i offentlig myndighedsudøvelse. Styrelsen har hjemmel til at behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g og j samt artikel 10.

Styrelsen har retlig forpligtelse til at opbevare personoplysninger, da oplysningerne kan have indflydelse på at kunne varetage borgeres retssikkerhed. Styrelsen opbevarer ikke personoplysninger i længere tid end det er nødvendigt for at varetage de opgaver, som styrelsen er pålagt som en offentlig myndighed. Retten til at modtage en ydelse er afhængig af de oplysninger, som styrelsen opbevarer omkring borgere.

Den retlige forpligtigelse for styrelsen til behandlingen af personoplysninger følger af en række love på beskæftigelsesområdet, som understøtter et velfungerende arbejdsmarked. Du kan læse nærmere om relevant lovgivning for styrelsen i netop nedenstående afsnit.

Derudover er styrelsen forpligtet til at opbevare oplysninger til brug for aflevering til Rigsarkivet. Du kan læse mere om, hvordan styrelsen som offentlig myndighed skal opbevare oplysninger her.

For så vidt angår den statistiske og analytiske behandling sker denne med hjemmel i § 21, § 32, stk. 1 og § 38 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere ændringer (organiseringsloven) samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og § 10 i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Den retlige forpligtigelse for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til behandlingen af personoplysninger følger af lov nr. 1482 af 23. december 2014, § 20, stk. 1, nr. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Det fremgår af § 33 i samme lov, at beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.

Behandlingsgrundlag

Vi håndterer personoplysninger som en del af vores arbejde som offentlig myndighed. De opgaver, vi varetager og som gør, at vi behandler personoplysninger, er beskrevet i:

  1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  2. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  3. Lov om sygedagpenge
  4. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
  5. Lov om aktiv socialpolitik
  6. Lov om fleksydelse
  7. De beskæftigelsesrettede dele af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)
  8. Lov om seniorjob
  9. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
  10. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
  11. Lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
  12. Lov om skattenedslag for seniorer
  13. Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere
  14. Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.
  15. Lov om social pension
  16. Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.
  17. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
  18. Lov om Udbetaling Danmark
  19. Lov om individuel boligstøtte
  20. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
  21. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
  22. Lov om kontantydelse
  23. Lov om frikommunenetværk
  24. Lov om ferie
  25. Finansloven
  26. Lov om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Datatilsynet

Kontaktinformation

Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål eller klager om vores behandling af dine personoplysninger:

Digital Post til styrelsen

Eller kan du kontakte styrelsen pr. telefon eller brev.

  • På telefon: 72 21 74 00
  • Ved brev: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer – DPO)

Du har også mulighed for at henvende dig direkte til Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer – DPO). Du kan fx have brug for yderligere vejledning end den, vi kan give, eller måske oplever du forhold vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, som du mener, at DPO'en bør kende til. Du kan kontakte vores DPO på følgende måder:

  • På e-mail: dpo@bm.dk
  • På telefon: 72 20 50 00 (Dette er Beskæftigelsesministeriets hovednummer, hvor receptionen vil viderestille dig til DPO’en.)
  • Ved brev: Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København, Att.: Databeskyttelsesrådgiver.

Hvis du ønsker at sende sikker digital post til DPO’en, skal du sende en mail til Beskæftigelsesministeriet gennem e-Boks på www.borger.dk. Skriv att. Databeskyttelsesrådgiver i emnefeltet.
Vi vil gerne passe godt på dine oplysninger. Almindelige mails er ikke krypterede, så vi foreslår, at du sender en besked som digital post fra Borger.dk, Digital Post-appen, E-Boks, eller Mit.dk, hvis din henvendelse indeholder fx private oplysninger eller CPR-nummer. Her kan du vælge Beskæftigelsesministeriet som modtager.

Her kan du klage

Hvis du vil klage over vores måde at håndtere dine personoplysninger på, kan du henvende dig til Datatilsynet via deres hjemmeside.

Klage til Datatilsynet

Sidst opdateret: 10-05-2017