Ansøgningsfrist 25-02-2022
Opslag: Pulje til jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
Formålet er, at dimittender får et større jobfokus på sidste del af uddannelsen, og dermed kommer enten direkte i job eller hurtigere i job efter endt uddannelse. Der er afsat 7,8 mio. kr. til puljen på finanslovens § 17.46.47.20.
Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL indgik den 6. oktober 2021 Tre-partsaftale om mangel på arbejdskraft, som skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Som led i denne aftale er der afsat en pulje på 7,8 mio. kr., som a-kasser og jobcentre kan søge med henblik på at afholde aktiviteter for kommende dimittender.
Målgruppe
Målgruppen for puljen er dimittender på sidste del af uddannelsen inden for følgende områder:
- Uddannelsesretninger, hvor der er en høj og vedvarende ledighed blandt nyuddannede (f.eks. designfag og humaniora) og,
- Velfærdsuddannelser, hvor en stor andel af dimittender trods høj efterspørgsel på deres færdigheder er ledige i en periode efter studiet (f.eks. socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, pædagog, bioanalytiker, læge, folkeskolelærer og tandlæge).
Puljen har således fokus på uddannelser med en relativ høj dimittendledighed samt brancher og sektorer med mangel på arbejdskraft.
Dimittender defineres som personer, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge med dimittendsats.
Formålet med puljen
Formålet med puljen er, at målgruppen får et større jobfokus på sidste del af deres uddannelse og dermed opnår større tilskyndelse til og bedre forudsæt-ninger for at komme enten direkte i job eller hurtigere i job efter endt uddannelse.
Formålet med at øge de studerendes jobfokus på et tidligere tidspunkt er således at gøre overgangen fra uddannelse til beskæftigelse så let og hurtig som muligt herunder at:
- Øge de studerendes viden om aktuelle beskæftigelsesmuligheder.
- Udbrede kendskabet til effektive jobsøgningsstrategier.
- Understøtte evnen til at italesætte egne kompetencer og deres værdi i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Ansøgerkreds
Puljen kan søges af kommuner, faglige organisationer og a-kasser.
Det er et krav, at der ansøges i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, således at indsatsen forankres på bestemte institutioner eller uddannelsesretninger.
Flere kommuner, faglige organisationer og a-kasser har mulighed for at gå sammen om en ansøgning. Det vil i så fald være den kommune/faglige organisation/a-kasse, som indsender ansøgningen, der bliver tilskudsansvarlig.
Projektperiode
Projektperioden løber fra 1. april 2022 – 31. december 2023.
Projektets kerneelementer
Projekterne skal overordnet afprøve en tidlig jobrettet indsats for studerende for at sikre en hurtigere overgang fra uddannelse til beskæftigelse.
Følgende kerneelementer skal indgå i projekterne:
- Kurser om jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab, herunder arbejde med CV’er. Det skal bl.a. bidrage til at brede jobsøgningen ud, både fagligt og geografisk. Det vil desuden handle om at udvikle de studerendes evne til at brede deres kompetencer ud og oversætte dem til virksomhedernes behov.
- Individuel sparing. Det kan f.eks. tage form af mentorstøtte eller feedback på jobansøgninger og CV.
- Deltagelse på karrieredage eller lignende arrangementer for kommende dimittender med fokus på det private arbejdsmarked. Det handler således om at etablere og understøtte mødet mellem studerende og konkrete virksomheder.
I lyset af den aktuelle situation med COVID-19 er det væsentligt at bemærke, at indsatserne både kan afholdes online og fysisk.
Aktiviteterne skal være frivillige for studerende og overholde relevante GDPR hensyn. Initiativer kan ses og gennemføres i sammenhæng med allerede eksisterende aktiviteter i bl.a. a-kasser og jobcentre.
Projektets succeskriterier
Med udgangspunkt i formålet med puljen skal ansøger opstille klare målbare succeskriterier for indsatsen, der kan afrapporteres på.
Kriterier for tildeling af tilskud
Det er en forudsætning for at opnå tilskud fra puljen, at der ansøges i samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner. Samarbejdsaftale(r) skal være underskrevet og indsendes sammen med ansøgningen. Skabelonen, som findes nederst på siden, skal anvendes.
Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende kriterier:
- Ansøgers beskrivelse af i hvilken grad kerneelementerne udmøntes
- At der vil blive arbejdet med nye, ambitiøse og realiserbare indsatser
- At ansøgningen indeholder overvejelser om fortsættelse og forankring af indsatsen efter projektperiodens udløb
- At der er opstillet klare målbare succeskriterier, der kan afrapporteres på
- At tidsplanen for projektet er realistisk
- At budgettet er realistisk og giver mest mulig værdi for pengene
Der vil derudover blive foretaget en helhedsvurdering af kvaliteten og sammenhængen i ansøgningerne.
Forpligtelser ved deltagelse
Tilskudsmodtager skal efterleve styrelsens retningslinjer vedrørende ansvar for databehandling, som findes på siden Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer på beskæftigelsesområdet.
Tilskudsberettigede udgifter
Der kan søges om tilskud til følgende udgiftsposter:
- Løn til projektledelse og administration
- Undervisningsmateriale og materiale til markedsføring
- Transport, kørsel, rejser og ophold
- Revision
- Øvrige projektrelevante udgifter
Udgifterne skal være rimelige og velbegrundede med afsæt i en konkret vurdering af, hvad der kræves for at implementere indsatsen.
Styrelsens budgetskabelon skal anvendes, og budgettet skal indeholde fyldestgørende noter til budgetposterne. I budgetskabelonen fremgår det, hvordan budgettet udfyldes korrekt med noter. Se eventuelt guide til budgetlægning på nedenstående side.
Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer på beskæftigelsesområdet
Lønniveauet skal som udgangspunkt svare til løn for sammenligneligt arbejde inden for staten. Et overblik over gennemsnitslønninger i staten fordelt på funktioner findes på nedenstående side:
Lønoverblik til lønforhandlinger i staten
Krav om afrapportering
Der stilles krav om indsendelse af halvårlige statusrapporter, som skal indsendes forud for udbetaling af tilskud.
Efter projektets afslutning skal der indsendes en slutrapport sammen med et regnskab for hele projektperioden.
Følgende skabeloner skal anvendes:
Krav til regnskab
Der stilles krav om indsendelse af halvårlige delregnskaber forud for udbetaling af tilskud samt et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning.
Afhængig af tilsagnets størrelse skal det endelige regnskab være enten revisorpåtegnet eller ledelsestegnet. Beløbsgrænsen for krav om revisionspåtegning er 500.000 kr. for offentlige tilskudsmodtagere (herunder kommuner) og 250.000 kr. for private tilskudsmodtagere (herunder a-kasser).
Regnskabet skal modsvares af udgiftsposterne i det godkendte budget. Nedenstående budget- og regnskabsskabelon skal anvendes ved indsendelse af regnskaber.
Frister for indsendelse af regnskaber vil fremgå af tilsagnsbrevene.
Udbetaling
Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af de indsendte regnskaber.
Ansøgningsfrist og praktiske oplysninger
Ansøgninger skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via styrelsens Tilskudsportal senest den 25. februar 2022, kl. 12.00.
Ansøgninger der sendes efter dette tidspunkt, vil blive afvist.
Tilskudsportalen til puljeansøgninger
Der kan forventes svar på ansøgningen ultimo marts 2022.
Spørgsmål kan stilles til Frederikke Tougaard Ørnsholt pr. e-mail fto@star.dk
Ved indsendelse af ansøgninger skal følgende skabeloner anvendes:
Skabelon for samarbejdsaftale (Word)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar til puljen, hvor puljens indhold uddybes/specificeres vil blive offentliggjort på denne side.
-
02-02-2022
Ja, ansøger kan tilrettelægge indsatsen omkring flere projektforløb, så længe disse gennemføres i puljens samlede projektperiode (fra 1. april 2022 – 31. december 2023).
-
02-02-2022
Det er et krav, at kommunen søger i samarbejde med en uddannelsesinstitution. Der er imidlertid stor frihed i forhold til, hvordan projektet gennemføres. Således kan kommunen gennemføre nogle dele af projektet sammen med uddannelsesinstitutionen og andre dele selvstændigt. Derudover kan flere kommuner, a-kasser og faglige organisationer gå sammen om en ansøgning.
-
02-02-2022
Ja, det er muligt at få dækket honorar til undervisere enten under budgetposten ”Undervisningsmateriale og materiale til markedsføring” eller under ”Øvrige projektrelevante udgifter”. Se skabelon for budget- og regnskabsskema ovenfor.
-
04-02-2022
Vi har ikke lavet en specifik afgrænsning af, hvornår dimittender befinder sig på sidste del af studiet. Det er således op til ansøger at beskrive, hvordan indsatsen bidrager til en hurtigere overgang fra uddannelse til beskæftigelse.
-
04-02-2022
Puljen har fokus på uddannelser med en relativ høj dimittendledighed samt brancher og sektorer med mangel på arbejdskraft.
-
04-02-2022
Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange sider ansøgningen skal være på.
-
04-02-2022
Som det fremgår af budgetskemaet, skal der indsættes en budgetpost for løn pr. medarbejder i projektet.
-
10-02-2022
Nej, alle midler udmeldes og tildeles samlet i 2022.
-
10-02-2022
Ja. Som det fremgår af budgetskemaet, skal der indsættes en budgetpost for løn pr. medarbejder i projektet.
-
10-02-2022
Der er stor metodefrihed i forhold til den konkrete udmøntning af projekterne, og det er ikke et krav, at projektet arbejder med begge målgrupper.
-
Ansøger bedes sende en samlet ansøgning, som beskriver evt. flere projekter under samme pulje.
-
Ja, det er muligt at være afsender på flere ansøgninger til samme pulje.
-
23-02-2022
Det er ikke et krav, at der sendes samarbejdsaftaler for samarbejde med andre aktører end uddannelsesinstitutioner. Det står ansøger frit for at vurdere, om det er relevant at medsende flere samarbejdsaftaler.
-
23-02-2022
Det fremgår af § 12 i Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at medfinansiering af tilskud skal kunne dokumenteres, og at det skal fremgå, hvordan medfinansieringen er opgjort.
-
23-02-2022
Det er op til ansøger at vurdere, om der skal fremsendes en samarbejdsaftale per fakultet eller en samlet samarbejdsaftale.