Spring til hovedindhold

Spørgsmål og svar om indsatsen

Styrelsen modtager løbende spørgsmål om pulje til at få flere unge med psykiske lidelser og og unge med udfordringer ud over ledighed.
Spørgsmålene og svarene er derfor publiceret på denne side.

  • 28.03.2025

    STAR tilbyder løbende processtøtte til kommunerne. Herudover samarbejder STAR med et landsdækkende IPS-ambassadørkorps forankret i regionerne. Ambassadørerne tilbyder undervisning i IPS-metoden samt råd og vejledning vedrørende samarbejde mellem kommune og region.

    I kan finde kontaktoplysninger på IPS-ambassadørkorpset her: https://star.dk/indsatser/ips/ips-ambassadoerkorps

  • 28.03.2025

    Kommunen skal indgå lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Andre aktører kan også indgå i partnerskabet fx uddannelsesinstitutioner. 

    Kommunen kan vælge at bygge videre på eksisterende partnerskaber. Det er dog vigtigt, at partnerskabet fokuserer på at skabe jobåbninger til Ungeløftets målgruppe af unge med udfordringer ud over ledighed. 

  • 28.03.2025

    Begge indsatser er frivillige for den unge at deltage i.
    I IPS er det en forudsætning, at den unge selv har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse. 


    I Flere unge skal med skal kommunen arbejde med de unge, der ikke er i målgruppen for IPS, dvs. de unge der ikke har en tilknytning til psykiatrien. Flere unge skal med-indsatsen kan anvendes til at styrke den unges motivation og selvtillid fx ved at hjælpe den unge ind i tilbud om meningsfulde fællesskaber og via motivationsfremmende aktiviteter med henblik på, at den unge på sigt kommer i job eller uddannelse.

  • 28.03.2025

    Ja, der stilles krav om formaliserede samarbejdsaftaler. 

  • 28.03.2025

    Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan socialpsykiatrien er forankret.

    De kommunale psykiatriske tilbud kan fx være:

    • misbrugsbehandling
    • botilbud
    • psykolog
    • psykosocial støtte via kommunale tilbud, herunder individuelle samtaler og/eller gruppeforløb
    • social- og sundhedsforløb
  • 28.03.2025

    Målet for både IPS og Flere unge skal med er ordnært job eller uddannelse, da forskning viser, at selv få løntimer kan være gavnligt for den unge. 

    Virksomhedspraktik er som udgangspunkt ikke en del af IPS metoden.  Der kan være særlige tilfælde hvor en virksomhedspraktik f.eks. i kombination med ordinære løntimer vil kunne være et nødvendigt skridt på vejen mod beskæftigelse. De tilfælde beror på en individuel og faglig vurdering i det enkelte tilfælde.

    Virksomhedspraktik indgår ikke i initiativets resultatmål.

  • 28.03.2025

    Ja, unge på uddannelseshjælp skal have ret- og pligttilbud frem til de påbegynder uddannelse eller ordinær beskæftigelse, jf. § 105 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Uddannelseshjælpsmodtagere kan få øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud.

  • 28.03.2025

    Unge i ressourceforløb er fortsat omfattet indsatsgarantien under gældende regler.

  • 28.03.2025

    Kommunerne skal ikke indsende statusrapporter. Der er kun krav om, at kommunerne sender del- og slutregnskaber og dokumentation for deres partnerskabsaftaler. Deadlines for indsendelse af del- og slutregnskab fremgår af tilsagnsbrevet til kommunerne.

  • 28.03.2025

    Af dokumentationen skal det fremgå, hvilke aktører, der deltager i partnerskaberne, med deres kontaktoplysninger til brug for STAR’s evaluering.

  • 28.03.2025

    STAR udarbejder et monitoreringssystem, som gør det muligt at følge fremdrift for hver kommune. Monitoreringsrapporten vil blive offentliggjort på jobindsats.dk og opdateres månedligt. 

  • 28.03.2025

    IPS-ambassadørkorpset understøtter kommunerne i at implementere IPS-metoden herunder tilbyder IPS-ambassadørkorpset kommunerne vejledning og undervisning i IPS.
    STAR understøtter og vejleder kommunerne om Flere unge skal med.

  • 28.03.2025

    Formålet med IPS-kvalitetsredskabet er at sikre, at IPS-indsatserne i Danmark er af høj kvalitet og dermed er effektive i at hjælpe kandidater med at opnå beskæftigelse eller uddannelse. Kvalitetsredskabet er udviklet som et redskab til, at kommunerne nemt kan evaluere deres indsats og arbejde med områder, de ønsker at forbedre og som en hjælp til at understøtte de IPS-samarbejder, hvor der er udfordringer med kvaliteten af indsatsen.

    Kvalitetsmålingerne udføres i samarbejde med IPS-ambassadørkorpset og indeholder følgende:

    • Data over beskæftigelseseffekt (STAR’s monitoreringsrapporter)
    • Deltagertilfredsmåling (spørgeskema der udsendes til deltagere i indsatsen)
    • Selvevaluering (udføres af de kommuner, der har lav beskæftigelseseffekt og deltagertilfredshed)
    • Kvalitetsdialog (på baggrund af selvevalueringen udføres en kvalitetsdialog mellem kommunen og ambassadørkorpset, hvor kommunen kan få sparring omkring indsatsen og tiltag til forbedring).

    Kommuner kan også vælge at udføre selvevaluering selvom de har en høj beskæftigelseseffekt og deltagertilfredshed. 

Sidst opdateret: 28-03-2025