Her på siden finder du viden om IPS-ambassadørkorpset, der kan hjælpe med at understøtte samarbejdet med psykiatrien i landets regioner og socialpsykiatrien. Du finder kontaktoplysningerne på din regionale IPS-ambassadør nederst på siden.
IPS-ambassadørkorpset er sammensat af en IPS-ambassadør fra hver af de fem regioner, der arbejder på tværs af landet. Dets formål er at facilitere samarbejdet mellem den regionale behandlingspsykiatri, socialpsykiatrien og kommunen, der enten ønsker at etablere eller allerede arbejder med IPS-indsatsen.
En central ambition med initiativet er at udbrede og forankre IPS-indsatsen og sikre en fælles faglig standard for IPS-metoden. Dette opnås gennem implementeringsunderstøttelse, supervision og undervisning til kommuner, psykiatrien og andre interessenter.
Få hjælp til jeres indsats
Inden for hver region fungerer IPS-ambassadøren som brobygger i det tværsektorielle samarbejde og understøtter kommuner og psykiatrien i arbejdet med at implementere IPS.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til IPS-ambassadørerne, hvis du har brug for vejledning, hjælp eller andet i forbindelse med implementeringen af en IPS-indsats eller spørgsmål til IPS-metoden.
Dette tilbyder IPS-ambassadøren i din region:
Samarbejde mellem kommune og regioner
Samarbejde mellem kommune og socialpsykiatri
Evaluering og monitorering
Information og materiale om IPS til kommuner og regioner
Uddannelse som socialrådgiver med sundhedsfaglig diplom. 12 års erfaring fra jobcenterregi og 8 års erfaring fra psykiatrien – bl.a. med tværsektorielt samarbejde og projektledelse. Har arbejdet med IPS siden starten af 2023.
Jeg startede som Regional IPS-Trainer i september 2025. Jeg har været ansat som IPS konsulent siden 2021 og har forskellige roller bag mig indenfor beskæftigelsesområdet, siden jeg i 2013 blev uddannet socialrådgiver. Der forinden er jeg uddannet og har arbejdet en årrække inden for shipping.
Cand. Pæd. Ant. Har arbejdet med projektledelse siden 2018 i kommunalt regi. Har været ansat i Psykiatrien i Region Midtjylland som IPS-Ambassadør siden 2023.
Uddannet socialrådgiver med mange års erfaring fra det kommunale social-, familie- og beskæftigelsesområde. Har arbejdet i kommunalt regi siden 1999 og har forud for socialrådgiveruddannelsen en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Har arbejdet med IPS siden 2022, først som IPS-konsulent i Silkeborg Kommune og siden som Regional IPS-Trainer i Region Midtjylland. Er desuden i gang med en erhvervskandidat i pædagogik ved Syddansk Universitet.
Cand.scient.pol. Startede som Regional IPS-trainer i august 2025. Har første gang arbejdet med IPS i 2020-2021. Var i perioden 2019-2021 teamleder for tværsektorielt samarbejde i Psykiatrien i Region Syddanmark. Har efterfølgende været afdelingsleder i Jobcenter Fredericia og teamleder i Børn- og Ungeforvaltningen i Middelfart Kommune.
Uddannet cand.soc. og har 6 års jobcentererfaring, herunder praksis erfaring med IPS-metoden. Har været ansat som specialkonsulent og IPS-implementeringskonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri siden januar 2022.
Har en bachelor i sygepleje og cand.soc. Praksis erfaring fra psykiatri i regionen samt beskæftigelsesindsats i Københavnskommune, hvor jeg arbejdede med IPS fra 2020. Har været ansat som specialkonsulent og Regional IPS-trainer siden 2025.