Nytteindsats

Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse.

Nytteindsatsen må ikke udgøre ulovlig statsstøtte, være konkurrenceforvridende eller fortrænge ordinær ansættelse. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver etablerer nytteindsats hos en offentlige arbejdsgiver, der udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, så skal personens forsørgelsesydelse indgå i opgørelsen af støtte, der ydes efter de minimis-reglerne.

Målgrupper for nytteindsats

Nytteindsats kan gives til følgende målgrupper:

• Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Disse skal i videst muligt omfang forsørge sig selv, indtil de skal begynde på en uddannelse. Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, skal de senest efter en måned have en indsats, fx i form af nytteindsats.
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Disse skal mødes med klare krav om at søge job. Hvis de ikke har behov for et andet tilbud for at komme i job, vil de kunne arbejde for deres kontanthjælp i et tilbud om nytteindsats.
• Øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Disse kan også efter en konkret vurdering tilbydes at komme i nytteindsats. Det vil dog sjældent være det mest relevante tilbud, da disse grupper ofte vil have behov for andre og mere støttende indsatser.
• Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Disse kan alene få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud.
• Personer som modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven kan få tilbud om nytteindsats. Reglerne for denne målgruppe er nærmere beskrevet i integrationsloven.

Egnede jobfunktioner til nytteindsats

Det er op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være. Nytteindsats består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.