Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Virksomhedsoverblikket

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har samlet data om virksomheder i et samlet overblik til jobcentrene.

Virksomhedsoverblikket er et redskab til at hjælpe virksomhedskonsulenterne i det opsøgende arbejde og hjælpe sagsbehandlere med at guide ledige ud i relevante job. Virksomhedsoverblikket giver jobcentrene et overblik over virksomheder, der potentielt har behov for at rekruttere nye medarbejdere på landsplan, regionalt og lokalt.

Hvordan virker Virksomhedsoverblikket?

Ved at søge efter virksomheder til en specifik stillingsbetegnelse, giver Virksomhedsoverblikket en liste over lokale virksomheder i dit RAR-område, der potentielt har behov for at ansætte inden for den søgte stillingsbetegnelse. Listen er fremstillet på baggrund af data om alle virksomheders ansættelser, jobåbninger, jobannoncer, mangelsituation m.m. Virksomhedsoverblikket rangerer virksomheder inden for et givent geografisk område bl.a. på baggrund af, hvorvidt virksomheden tidligere har søgt efter en given stillingsbetegnelse, eller hvor mange ansatte den givne virksomhed kan forventes at have ansat inden for den søgte stillingsbetegnelse.

Den virksomhed, som står øverst på listen, vurderes mest relevant at kontakte. Rangeringen på listen sker på baggrund af følgende viden om virksomheden:

  • Har den specifikke virksomhed søgt efter den givne stillingsbetegnelse via et konkret jobopslag på Jobnet?
  • Forventes virksomheden at have mere end én ansat i den givne stillingsbetegnelse?
  • Tilhører virksomheden en branche, der generelt søger efter denne type arbejdskraft via jobopslag?
  • Tilhører virksomheden en branche, der har rekrutteret forgæves efter netop denne stillingsbetegnelse?

Hvad kan Jobcentret bruge virksomhedsoverblikket til?

  • Virksomhedsoverblikket kan bruges af virksomhedskonsulenter i det opsøgende arbejde. ◦Konsulenten kan udsøge en liste over relevante virksomheder at besøge ud fra en konkret stillingsbetegnelse eller et mangelområde.
  • Virksomhedsoverblikket kan give sagsbehandleren et værktøj i den jobrettede samtale. ◦Sagsbehandleren kan finde virksomheder, der kan være relevante at opsøge for den ledige, ud fra den konkrete stilling, den ledige søger job som.
  • Virksomhedsoverblikket kan bruges af ledere og teamledere i jobcentret til at planlægge kampagner og særlige indsatser over for potentielle og nuværende samarbejdsvirksomheder. ◦Ledelsen kan udsøge en liste over virksomheder inden for en bestemt gruppe, som ikke tidligere har samarbejdet med jobcentret gennem annoncer på Jobnet eller haft personer i støttet beskæftigelse.

Hvordan får jeg adgang til virksomhedsoverblikket?

Du får som sagsbehandler, leder, virksomhedskonsulent eller a-kassemedarbejder adgang til Virksomhedsoverblikket ved enten at få oprettet en profil på sharepoint - eller hvis du allerede har en profil at få tildelt modulet til din profil. Du kan se processen for oprettelse af adgange og tildeling af moduler på

Oversigt over moduler i Sharepoint til understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Når du er oprettet, vil du modtage en mail med brugernavn og kodeord til at logge på. Mailen indeholder også en vejledning til, hvordan du logger på.

I nedenstående vejledning kan du se, hvor du finder Virksomhedsmodulet, og hvordan det fungerer:

Vejledning til Virksomhedsoverblikket (pdf)(nyt vindue)

Når du har hentet Virksomhedsoverblikket, er du klar til at bruge værktøjet. Følgende guide giver en introduktion til, hvordan Virksomhedsoverblikket virker, hvad du skal være opmærksom på, hvordan det er bygget op, og hvordan du udsøger relevante virksomheder.

Introduktion til, hvordan Virksomhedsoverblikket virker (pdf)(nyt vindue)

Kort vejledning vedr. hvilke data der er indeholdt i Virksomhedsoverblikket (pdf) (nyt vindue)

Spørgsmål til Virksomhedsoverblikket

Har du problemer med at få adgang eller oprettelse af bruger til Sharepoint, skal du kontakte STARs Landssupport på e-mail. Spørgsmål om autorisation, login og lignende kan også stilles til Landssupporten.

Landssupportens e-mail: sharepoint@star.dk

Har du spørgsmål til, hvordan Virksomhedsoverblikket er opbygget, som du ikke kan finde svar på i manualen, kan du sende en mail til: virksomhedsoverblikket@star.dk

Hvis du har spørgsmål om brug af Virksomhedsoverblikket i dit daglige arbejde eller som forberedelse til netværksmøder, kan du kontakte os i STAR. Find kontaktpersoner:

  • Henrik Foght Pedersen, e-mail: hfp@star.dk
  • Lars Pilgaard, e-mail: lpi@star.dk
Sidst opdateret: 18-12-2024