Her på siden kan I blive klogere på IPS-metoden og finde en kort og overskuelig gennemgang af de otte principper, som IPS-metoden bygger på.
Kort om metoden
IPS, der står for Individuelt Planlagt job med Støtte, er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale behandlingspsykiatri og kommune, typisk jobcentret, samarbejder for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse. IPS er et individuelt, håndholdt og fleksibelt forløb, der bliver tilrettelagt ud fra den enkelte deltagers ønsker og præferencer.
Place then train
IPS-metoden følger en grundtanke om, at mennesker med svære sindslidelser kan indgå på det ordinære arbejdsmarked eller tage en uddannelse, når der er et godt match mellem arbejdsplads eller uddannelsessted samtidig med, at de modtager støtte.
I IPS-metoden er målet, at deltageren inkluderes på en almindelig arbejdsplads frem for, at deltageren tilbydes virksomhedspraktik, forløb på et internt værksted eller ansættelse i job særligt for personer med funktionsnedsættelse eller handicap. Denne tilgang kaldes også ”place then train”. Det skyldes, at der arbejdes på at finde ordinære jobs og sideløbende give den nødvendige træning og støtte, der skal til, for at deltageren kan fastholdes i job eller på uddannelsen.
Med place then train flyttes fokus fra sygdom og udfordringer til styrker, kvalifikationer og interesser. Deltagerens sygdom og udfordringer er forudsætninger, der tages hensyn til i forløbet. IPS-konsulenten arbejder med udgangspunkt i deltagernes motivation og hjælper deltageren til at forfølge sit ønske om job eller uddannelse. IPS-konsulenten er til for deltagerne og virksomhederne og ved, at et grundigt forarbejde sikrer et godt match.
Vi ved, det virker
Adskillige studier har vist, at personer med alvorlige psykiske lidelser gerne vil arbejde. IPS-metoden har både i Danmark og internationalt vist signifikante beskæftigelseseffekter. STAR har i perioden 2011-2017 finansieret Projekt Inklusion, som er to klinisk, randomiserede forsøg med IPS. Projektet havde til formål at undersøge effekten af målrettede beskæftigelsesrettede indsatser over for personer med svære sindslidelser som fx skizofreni.
Klik her for at se resultater og evaluering af Projekt Inklusion (pdf)IPS-indsatsen, forskningsprojekt Inklusion, Psykiatrisk Center København
Beskæftigelseseffekt
Evaluering af det danske IPS-projekt Inklusion har vist, at knap 60 pct. af deltagerne i IPS kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er knap 30 pct. mere end kontrolgruppen, hvor det kun var 46,5 pct. Opgjort i uger kom indsatsgruppen i gennemsnit 2,9 uger mere i beskæftigelse og uddannelse sammenholdt med kontrolgruppen. Samme studie viser derudover, at IPS har en langsigtet effekt. Efter 2½ år er der fortsat signifikant flere deltagere i ordinært arbejde eller uddannelse. 38 pct. er fastholdt i arbejde eller uddannelse mod 27 pct. i kontrolgruppen. Projekt Inklusion viser dermed, at IPS er en mere effektiv metode til at få personer med alvorlige sindslidelser i beskæftigelse og uddannelse sammenlignet med den traditionelle jobcenterindsats.
Samfundsøkonomisk gevinst
En sundhedsøkonomisk analyse har samtidig vist, at IPS giver en samfundsøkonomisk besparelse på 72.000 kroner per person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 måneder (2020). Besparelsen kom primært gennem færre udgifter til psykiatrisk behandling samt beskæftigelses- og sociale indsatser, højere borgertilfredshed og generelt højere beskæftigelsesrater.
Klik her for at se den sundhedsøkonomiske analyse af IPS (pdf)
Tilfredshed blandt deltagere
Samtidig oplever borgere i IPS-forløb øget livskvalitet, og deltagere i IPS er signifikant mere tilfredse med den indsats, de modtager. Der er desuden ikke fundet tegn på negative konsekvenser af indsatsen såsom forværring af symptomer eller livskvalitet.