Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Selvvalgt samtaleform

Ledige borgere kan selv vælge om jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video).

Efter borgerens første jobsamtale, kan borgeren selv vælge om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde (fysisk), telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video). Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. På samme vis kan a-kasser konkret vurdere, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde for dagpengemodtagere i de første 3 måneders ledighed. Jobsamtaler for personer på barsel skal dog holdes telefonisk eller over video, hvis personen anmoder herom.

Sygedagpengemodtagere kan ligeledes vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det.

Spørgsmål/svar

Sidst opdateret: 26-08-2024