Spørgsmål og svar om indsatser til unge

Svar:

Dagpengemodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen for uddannelsespålæg, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed.

Uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Svar:

Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats. Testen kan ikke træde i stedet for ret og pligt tilbud.

Svar:

Uddannelseshjælpsmodtagere har ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.

Svar:

For uddannelseshjælpsmodtagere, der har gennemgået en test, som har vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, kan et sådant kursus træde i stedet for et ret og pligt tilbud.

Svar:

Et uddannelsespålæg er et officielt påbud fra kommunen til unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, om at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det indebærer, at kommunen og den unge sammen laver en plan for, hvordan uddannelsen skal opnås.

Der er tre trin i et uddannelsespålæg:
1. Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan prioritere og søge ind på.
2. Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne.
3. Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den.

Unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den. Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1.

Uddannelsespålæg til aktivitetsparate vil ikke i første omgang indebære pålæg om at gå i gang med en uddannelse. Det vil derimod omfatte aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den unge kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Svar:

Uddannelsespålæg gives som led i kontaktforløbet og er ikke en afgørelse.

Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 87-14, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsen har vurderet, at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

Svar:

Ja, uddannelsespålæg skal som udgangspunkt sendes til e-boks, medmindre den unge er fritaget for digital post.

Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke krav om, at uddannelsespålæg skal sendes i e-boks. Det fremgår dog af vejledning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at al post med indhold, der er afgørende for borgernes rettigheder og pligter, som udgangspunkt skal sendes til borgerens e-boks.

For at kunne sanktionere efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, skal borgeren være tilstrækkeligt vejledt, hvilket blandt andet forudsætter, at uddannelsespålæg er sendt til borgeren i e-boks.

Svar:

Hvis den unge ikke følger de tilbud og aktiviteter, herunder frister, som fremgår af uddannelsespålægget, skal kommunen vurdere, om der skal gives en sanktion. Dette kræver imidlertid, at den unge er blevet tilstrækkeligt vejledt, jf. LAS § 35, stk. 1

Svar:

Uddannelsespålæg er ikke en afgørelse, og den unge kan derfor ikke klage over at have fået et uddannelsespålæg. Den unge kan klage over de tilbud, kommunen giver som led i uddannelsespålægget.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal vejledes om uddannelsespålæg og tilbud. Kun hvis kommunen har vejledt den unge i forhold til vedkommendes rettigheder og pligter, kan vedkommende sanktioneres herefter.

Af afsnit 2.3. i pjecerne med vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner til henholdsvis de åbenlyst uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp fremgår det, at:

”Du får fradrag i din hjælp, hvis du uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder som et led i et uddannelsespålæg, sygeopfølgning eller en læse-, skrive- eller regnetest.

Kommunen foretager fradrag for det antal dage, hvor du er udeblevet helt eller delvist. Du kan igen få uddannelseshjælp, når du opfylder din pligt til at deltage i de tilbud og aktiviteter, du har aftalt med dit jobcenter.

Du får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis du

• undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren på den måde, som jobcenteret har bestemt, når du har fået et tilbud,
• uden rimelig grund ophører i en uddannelse, du er begyndt på som følge af et uddannelsespålæg eller der er påbegyndt som led i et tilbud, eller
• uden rimelig grund afviser et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, gentagne gange udebliver herfra i et omfang, der kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller ikke overholder fristerne i dit uddannelsespålæg.”

Det er således STARs opfattelse, at konsekvenserne ved manglende samarbejde om uddannelsespålægget fremgår af pjecen.

Som det fremgår af LAS § 35, stk. 1, skal kommunerne

1. Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger.
2. Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.
3. Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år.
4. Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Svar:

Med SU-reformen pr. 1. januar 2015 blev der indført en regel om, at man
maksimalt kan få SU til fem ungdomsuddannelser.

Der blev samtidig indført dispensationsmulighed for unge, der påbegynder
en ungdomsuddannelse med et uddannelsespålæg fra et jobcenter, således
at de kan få bevilget SU uanset antallet af tidligere påbegyndte ungdomsuddannelser.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at dispensationsmuligheden kun
gælder for unge, der i henhold til lovgivningen kan få et uddannelsespålæg
fra jobcentret.

Målgruppen for uddannelsespålæg er:
1. Uddannelseshjælpsmodtagere
2. Dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Er den unge allerede optaget på uddannelsen, kan jobcentret således ikke
give et uddannelsespålæg til den unge.

Svar:

Ja. Unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan modtage tilbud i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering med henblik på at understøtte, at den unge bliver klar til uddannelse, jf. LAB § 53, stk. 8.

Tilbud til unge under 18 år kan bestå af virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering. Mentorstøtte kan desuden gives som en understøttende indsats.

Svar:

Ja. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats kan få tilbud om en virksomhedspraktik, jf. LAB §53 stk. 7.  Tilbud til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unge arbejde.

Svar: 

Ja, unge under 18 år er også omfattet af rimelighedskravet, når de deltager i en virksomhedspraktik jf. LAB §63 stk. 1.

Svar: 

Unge under 18 år, der deltager i en virksomhedspraktik er forsikret på lige fod med andre målgrupper, der deltager i virksomhedspraktik efter LAB, kapitel 11. 

Svar: 

Nej, reglerne udstedt af Børne- og Undervisningsministeriet om bl.a. statens erstatningsordning, finder ikke anvendelse på gruppen af de 15-17-årige, der ikke er i uddannelse. 

Svar: 

Nej, det følger af § 66, stk. 1 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, at unge under 18 år ikke kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Svar: 

Ja, tilbud om vejledning og opkvalificering kan gives til unge under 18 år.

Svar:

Ja, unge under 18 år, som er i virksomhedspraktik eller deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, kan efter en konkret vurdering få godtgørelse efter § 175, stk. 1.

Unge under 18 år, som deltager i virksomhedspraktik eller tilbud om vejledning og opkvalificering, kan desuden efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. § 175, stk. 4.

Nej, åbenlyst uddannelsesparate er ikke en del af målgruppen.

Nej. Det jobrettede initiativ ændrer ikke i reglerne om visitation.

Ja. Hvis den unge ikke længere ønsker at arbejde mod et job via en jobrettet indsats, skal indsatsen lægges om til en uddannelsesrettet indsats. Det betyder også, at den unge skal have et uddannelsespålæg igen.

Hvis den jobrettede indsats fører til, at den unge søger om optagelse på en ordinær uddannelse, som jobcenteret vurderer, det er realistisk, at den unge kan gennemføre, vil den unge skulle have et uddannelsespålæg. Herefter vil uddannelsespålægget være rammen for at støtte den unge i overgangen til uddannelse, og den unge vil dermed modtage en uddannelsesrettet indsats.

Nej, de unge kan ikke sanktioneres for manglende jobsøgning. Sanktionsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes.

For beskrivelse af, hvordan plantypen ændres til en 'jobplan' i Min plan, se:
Release-note til DFDG pr. 14. marts 2022 (pdf)

Denne generelle vejledning beskriver arbejdet med jobplanen:

Guide til Min Plan på Jobnet (pdf)

Formålet med lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge er at give kriminalitetstruede unge i alderen 13-17 år en hjælpende hånd til at finde en alternativ løbebane til kriminalitet. Loven giver unge i målgruppen ret til et lommepengejob, hvis de ønsker det.

Erfaringer viser en positiv sammenhæng mellem fritidsjob i ungdomslivet og senere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Et lommepengejob kan give den unge mulighed for at tjene sine egne penge på lovlig vis og komme væk fra en kriminel løbebane. 

Der er i praksis tale om et fritidsjob, men det benævnes lommepengejob, når det er anvist af kommunen efter lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge. 

Målgruppen er unge i alderen 13-17 år, der

• bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
• som ifølge dokumentation, sendt til kommunen fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Alvorlig kriminalitet er fx vold, vold-tægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser. 

Når kommunen får oplysning om en ung i målgruppen, skal kommunen vejlede den unge om retten til et lommepengejob. Kommunen har pligt til at tilbyde lommepengejob til den unge senest én måned efter samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske herom. 

Hvis den unge ophører i et lommepengejob, skal kommunen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge. Her gælder også en måneds frist for kommunen.

Den unge har ikke krav på ansættelse indenfor et bestemt område, men kommunen skal så vidt muligt tilbyde et lommepengejob, der svarer til den unges kvalifikationer og interesser. 

Det er den unges arbejdsgiver, som udbetaler løn. Hvis den unge fx er ansat i en privat virksomhed, skal virksomheden stå for at udbetale løn, da der er tale om en ansættelse på almindelige vilkår svarende til andre unge med lignende arbejde. 

Unge, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder reglerne for unges arbejde.

Nej. Der er i loven ikke hjemmel til at yde tilskud til lønudgifter, når den unge ansættes i en privat virksomhed på grund af EU's regler om statsstøtte.

Hvis en ung i målgruppen flytter til en anden kommune, skal fraflytterkommunen hurtigst muligt give besked til tilflytterkommunen herom. 

Tilflytterkommunen skal hurtigst muligt orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen og tilbyde den unge et lommepengejob, hvis den unge ønsker det. Lommepengejobbet skal tilbydes senest en måned efter samtalen, hvor den unge har tilkendegivet at ville have et lommepengejob. 

Hvis en ung med lommepengejob flytter til en anden kommune, har den unge ret til at fortsætte i lommepengejobbet i fraflytterkommunen eller få tilbud om lommepengejob i tilflytterkommunen.

• Hvis den unge beholder lommepengejobbet, er det fraflytningskommunen, der fortsat afholder udgifterne.
• Hvis den unge ikke fortsætter i lommepengejobbet, skal tilflytningskommunen hurtigst muligt kontakte den unge med henblik på at tilbyde et nyt lommepengejob. Hvis den unge får lommepengejob i tilflytterkommunen, er det tilflytterkommunen, som afholder udgifterne.

Hvis en ung anbringes i en anden kommune, vil den kommune, hvor den unge bliver anbragt, være tilflytterkommune og skal tilbyde den unge et lommepengejob.

Der vil ikke være refusion mellem kommunerne. Det gælder også i tilfælde, hvor fraflytningskommunen beslutter, at den unge skal anbringes i en ny kommune. 

Kommunen skal tilbyde den unge et lommepengejob senest en måned efter en samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske herom. 

Kommunen er forpligtet til at tilbyde den unge et lommepengejob, selv om den unge allerede har et fritidsjob. Hvis den unge under samtalen giver udtryk for ikke at være interesseret i at få tilbudt et lommepengejob af kommunen – fx fordi den unge har et lommepengejob i forvejen – vil kommunen ikke have pligt til at tilbyde et lommepengejob. Hvis den unge ønsker et lommepengejob tilbudt, skal kommunen tilbyde det.

Hvis kommunen ikke kan skaffe et lommepengejob hos en privat arbejdsgiver, skal kommunen oprette jobbet i kommunen.

Hvis den unge siger nej til at få tilbudt et lommepengejob, har kommunen ikke pligt til at tilbyde et nyt job på et senere tidspunkt. Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen senere tilbyder den unge et lommepengejob, hvis den unge ønsker det. 

Retten til at få tilbudt et lommepengejob bortfalder, når den unge fylder 18 år, da den unge så ikke længere er den del af målgruppen. 

Et lommepengejob udløber, når den unge fylder 18 år.