Spørgsmål og svar om indsatser til unge

Svar:

Dagpengemodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen for uddannelsespålæg, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed.

Uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Svar:

Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats. Testen kan ikke træde i stedet for ret og pligt tilbud.

Svar:

Uddannelseshjælpsmodtagere har ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.

Svar:

For uddannelseshjælpsmodtagere, der har gennemgået en test, som har vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, kan et sådant kursus træde i stedet for et ret og pligt tilbud.

Svar:

Uddannelsespålæg gives som led i kontaktforløbet og er ikke en afgørelse.

Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 87-14, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsen har vurderet, at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

Svar:

Ja, uddannelsespålæg skal som udgangspunkt sendes til e-boks, medmindre den unge er fritaget for digital post.

Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke krav om, at uddannelsespålæg skal sendes i e-boks. Det fremgår dog af vejledning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at al post med indhold, der er afgørende for borgernes rettigheder og pligter, som udgangspunkt skal sendes til borgerens e-boks.

For at kunne sanktionere efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, skal borgeren være tilstrækkeligt vejledt, hvilket blandt andet forudsætter, at uddannelsespålæg er sendt til borgeren i e-boks.

Svar:

Hvis den unge ikke følger de tilbud og aktiviteter, herunder frister, som fremgår af uddannelsespålægget, skal kommunen vurdere, om der skal gives en sanktion. Dette kræver imidlertid, at den unge er blevet tilstrækkeligt vejledt, jf. LAS § 35, stk. 1

Svar:

Uddannelsespålæg er ikke en afgørelse, og den unge kan derfor ikke klage over at have fået et uddannelsespålæg. Den unge kan klage over de tilbud, kommunen giver som led i uddannelsespålægget.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal vejledes om uddannelsespålæg og tilbud. Kun hvis kommunen har vejledt den unge i forhold til vedkommendes rettigheder og pligter, kan vedkommende sanktioneres herefter.

Af afsnit 2.3. i pjecerne med vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner til henholdsvis de åbenlyst uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp fremgår det, at:

”Du får fradrag i din hjælp, hvis du uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder som et led i et uddannelsespålæg, sygeopfølgning eller en læse-, skrive- eller regnetest.

Kommunen foretager fradrag for det antal dage, hvor du er udeblevet helt eller delvist. Du kan igen få uddannelseshjælp, når du opfylder din pligt til at deltage i de tilbud og aktiviteter, du har aftalt med dit jobcenter.

Du får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis du

• undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren på den måde, som jobcenteret har bestemt, når du har fået et tilbud,
• uden rimelig grund ophører i en uddannelse, du er begyndt på som følge af et uddannelsespålæg eller der er påbegyndt som led i et tilbud, eller
• uden rimelig grund afviser et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, gentagne gange udebliver herfra i et omfang, der kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller ikke overholder fristerne i dit uddannelsespålæg.”

Det er således STARs opfattelse, at konsekvenserne ved manglende samarbejde om uddannelsespålægget fremgår af pjecen.

Som det fremgår af LAS § 35, stk. 1, skal kommunerne

1. Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger.
2. Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.
3. Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år.
4. Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Svar:

Med SU-reformen pr. 1. januar 2015 blev der indført en regel om, at man
maksimalt kan få SU til fem ungdomsuddannelser.

Der blev samtidig indført dispensationsmulighed for unge, der påbegynder
en ungdomsuddannelse med et uddannelsespålæg fra et jobcenter, således
at de kan få bevilget SU uanset antallet af tidligere påbegyndte ungdomsuddannelser.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at dispensationsmuligheden kun
gælder for unge, der i henhold til lovgivningen kan få et uddannelsespålæg
fra jobcentret.

Målgruppen for uddannelsespålæg er:
1. Uddannelseshjælpsmodtagere
2. Dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Er den unge allerede optaget på uddannelsen, kan jobcentret således ikke
give et uddannelsespålæg til den unge.

Svar:

Ja. Unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan modtage tilbud i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering med henblik på at understøtte, at den unge bliver klar til uddannelse, jf. LAB § 53, stk. 8.

Tilbud til unge under 18 år kan bestå af virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering. Mentorstøtte kan desuden gives som en understøttende indsats.

Svar:

Ja. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats kan få tilbud om en virksomhedspraktik, jf. LAB §53 stk. 7.  Tilbud til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unge arbejde.

Svar: 

Ja, unge under 18 år er også omfattet af rimelighedskravet, når de deltager i en virksomhedspraktik jf. LAB §63 stk. 1.

Svar: 

Unge under 18 år, der deltager i en virksomhedspraktik er forsikret på lige fod med andre målgrupper, der deltager i virksomhedspraktik efter LAB, kapitel 11. 

Svar: 

Nej, reglerne udstedt af Børne- og Undervisningsministeriet om bl.a. statens erstatningsordning, finder ikke anvendelse på gruppen af de 15-17-årige, der ikke er i uddannelse. 

Svar: 

Nej, det følger af § 66, stk. 1 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, at unge under 18 år ikke kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Svar: 

Ja, tilbud om vejledning og opkvalificering kan gives til unge under 18 år.

Svar:

Ja, unge under 18 år, som er i virksomhedspraktik eller deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, kan efter en konkret vurdering få godtgørelse efter § 175, stk. 1.

Unge under 18 år, som deltager i virksomhedspraktik eller tilbud om vejledning og opkvalificering, kan desuden efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. § 175, stk. 4.

Nej, åbenlyst uddannelsesparate er ikke en del af målgruppen.

Nej. Det jobrettede initiativ ændrer ikke i reglerne om visitation.

Ja. Hvis den unge ikke længere ønsker at arbejde mod et job via en jobrettet indsats, skal indsatsen lægges om til en uddannelsesrettet indsats. Det betyder også, at den unge skal have et uddannelsespålæg igen.

Hvis den jobrettede indsats fører til, at den unge søger om optagelse på en ordinær uddannelse, som jobcenteret vurderer, det er realistisk, at den unge kan gennemføre, vil den unge skulle have et uddannelsespålæg. Herefter vil uddannelsespålægget være rammen for at støtte den unge i overgangen til uddannelse, og den unge vil dermed modtage en uddannelsesrettet indsats.

Nej, de unge kan ikke sanktioneres for manglende jobsøgning. Sanktionsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes.

For beskrivelse af, hvordan plantypen ændres til en 'jobplan' i Min plan, se:
Release-note til DFDG pr. 14. marts 2022 (pdf) (nyt vindue)

Denne generelle vejledning beskriver arbejdet med jobplanen: Guide til Min Plan på Jobnet (pdf) (nyt vindue)