Arbejdsmarkedets mangel på arbejdskraft og kompetencer
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler data og udarbejder analyser, som identificerer de vigtigste indsatser indenfor uddannelsesområdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller en lang række analyser til rådighed for voksen- og efteruddannelsesområdet. Analyserne kan bl.a. bruges som værktøjer til at identificere områder, hvor der er mangel på kvalificerede ansøgere og til at finde konkrete kurser og ordninger, der kan bruges til at opkvalificere ledige.
Arbejdsmarkedsbalancen
Arbejdsmarkedsbalancen viser, om der er gode eller mindre gode jobmuligheder i forskellige brancher. Balancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys fra ca. 14.000 virksomheder om deres rekrutteringsudfordringer.
Virksomhedsoverblikket
Virksomhedsoverblikket er et værktøj til at hjælpe virksomhedskonsulenterne i det opsøgende arbejde og hjælpe sagsbehandlere med at guide ledige ud i relevante job. Her er det ét samlet overblik over virksomheder, der potentielt har behov for at rekruttere nye medarbejdere på landsplan, regionalt og lokalt.
Kompetenceværktøjet
Kompetenceværktøjet giver et overblik over, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver der adresseres i et jobopslag. Værktøjet kan fx hjælpe jobcentre, den ledige, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede med information om, hvilke kompetencer der er vigtige at besidde til en given type af stilling, samt hvor den lediges eksisterende kompetencer kan bringes i spil.
Kompetenceværktøjet findes på jobindsats.dk
Regionale ledighedstal
Styrelsen overvåger udviklingen i ledigheden i områder og kommuner under de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). De regionale ledighedstal beskriver den aktuelle bruttoledighed og udviklingen heri det seneste år fordelt på køn, alder og a-kasser:
Regionale nøgletal for arbejdsmarkedet
Vores Arbejdsmarked på Jobindsats.dk giver et indblik i det lokale og regionale arbejdsmarked, som kan bruges til overvågning og opfølgning af arbejdsmarkedet.