Arbejdsmarkedsbalancen

Arbejdsmarkedsbalancen giver et overblik over jobmulighederne for ca. 1.000 stillingsbetegnelser i Danmark

Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

For hver stillingsbetegnelse vurderer Arbejdsmarkedsbalancen situationen på arbejdsmarkedet – både på landsplan og regionalt. Den viser, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode muligheder for at finde job. Kan virksomhederne i Region Nordjylland fx finde de maskinmestre, de har behov for, og kan de ledige tømrere i Hovedstaden finde job?

Arbejdsmarkedsbalancen bygger på statistik om blandt andet ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveydata fra omkring 14.000 afsluttede rekrutteringsforsøg, som belyser omfanget af rekrutteringsudfordringer på tværs af arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsbalancen opdateres i januar og juli og viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvår ad gangen. Den er ikke en prognose for den fremtidige udvikling i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i de enkelte fag, men et øjebliksbillede af situationen som den er her og nu.

Der er fire kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen.

1.     Mindre gode jobmuligheder: Stillinger der ikke er præget af rekrutteringsudfordringer, og hvor ledige har svært ved at finde job.

2.     Gode jobmuligheder: Stillinger der ikke er præget af rekrutteringsudfordringer, og hvor ledige har gode muligheder for at finde job.

3.     Mangel på arbejdskraft: Stillinger præget af rekrutteringsudfordringer, og hvor ledige har gode muligheder for at finde job.

4.     Paradoks: Stillinger præget af rekrutteringsudfordringer, og hvor ledige har svært ved at finde job.

Metode

Fra og med december 2025 anvender Arbejdsmarkedsbalancen en ny og forbedret metode, som giver et mere præcist billede af, hvor virksomheder mangler arbejdskraft, og hvor ledige har gode muligheder for at finde job.

For hver af de ca. 1.000 stillingsbetegnelser på tværs af de fem regioner vurderer Arbejdsmarkedsbalancen to forhold: om virksomhederne kan finde den arbejdskraft, de efterspørger, og om ledige, der har angivet, at de kan arbejde inden for stillingen, kan finde job

Vurderingen af de lediges jobmuligheder bygger på registerdata, mens vurderingen af virksomhedernes rekrutteringsevne baseres på en mangelmodel. Mangelmodellen kombinerer surveydata fra Rekrutteringssurvey, der omfatter ca. 14.000 afsluttede rekrutteringsforsøg og belyser omfanget af rekrutteringsudfordringer på tværs af landet, med øvrige indikatorer for mangel på arbejdskraft. Med den nye metode kan Arbejdsmarkedsbalancen dermed vurdere mangel for stort set hele arbejdsmarkedet, mod knap 40 pct. i den tidligere udgave. Samtidig sker vurderingen af de stillinger, der også tidligere indgik, nu på et mere solidt statistisk grundlag.

Læs om metoden bag Arbejdsmarkedsbalancen (pdf)

Arbejdsmarkedsbalancen understøtter vejledning og styring af indsats i kommuner og a-kasser

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i kommunerne, arbejdsløshedskasserne, hos andre aktører og i de regionale områder.

Arbejdsmarkedsbalancen bruges til at målrette vejledning om jobsøgning og de aktiveringstilbud, som kommuner giver til ledige.

Arbejdsmarkedsbalancen anvendes også som grundlag for styring af følgende ordninger:

·       National liste over tilskud til voksenlærlingeaftaler for beskæftigede.

·       Positivliste over uddannelsesmuligheder (tilbud) for ledige, både national (6 ugers jobrettet) og regional.

·       Opkvalificering i opsigelsesperioden for personer omfattet af reglerne vedrørende større afskedigelser.

·       Positivliste for opholds- og arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (ikke-EU/EØS-borgere).

Derudover bruges arbejdsmarkedsbalancen i den regionale overvågning af beskæftigelsessituationen og eventuelle ubalancer.