Spørgsmål og svar

04-09-2020

Efter de regler for erhvervsuddannelserne, der gælder fra august 2015, udbydes eux på en række erhvervsuddannelser, som en mulighed. For meget få erhvervsuddannelser (fx kontoruddannelsen) er eux en tvungen del af erhvervsuddannelsen.

04-09-2020

Man må gerne tage praktikdelen i en virksomhed, hvis det lader sig gøre. Under praktikken i virksomheden modtager personen løn fra arbejdsgiveren.
Hvis lønnen er mindre end de 80 pct. af højeste dagpengesats, som den ledige modtager under erhvervsuddannelsen, er der regler om, at der kan suppleres op med dagpenge til de 80 pct. (krone for krone). Man skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til dagpenge. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Hvis der ikke suppleres op med dagpenge, så forbruger personen ikke af sin dagpengeperiode.
Det er a-kassen, der træffer afgørelse om ret til dagpenge, herunder om der kan suppleres op, og om der forbruges af dagpengene.

Det kan vejledende bemærkes, at tilbud om uddannelsesløft kan bevilges som tilbud for erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelserne består som udgangspunkt af et grundforløb og et hovedforløb.

Grundforløb plus er at betragte som del af en erhvervsuddannelse, på samme måde som også grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del er indledende dele af en erhvervsuddannelse.

Det bemærkes, at det generelt er Børne- og Undervisningsministeriet der vil kunne svare på, hvilke uddannelser der lever op til lov om erhvervsuddannelser. Du kan finde Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside ved at følge nedenstående link

Undervisningsministeriets hjemmeside (nyt vindue)

09-10-2023

Den ledige modtager 80 pct. af dagpengesatsen i hele uddannelsesforløbet. Hvis der er givet et tilbud på f.eks. en erhvervsuddannelse af 1 års varighed, hvor der er "kortere huller", som skyldes uddannelsens tilrettelæggelse, betyder det, at tilbuddet bare forsætter og at den ledige derfor fortsætter med dagpenge på 80 pct. - ligesom i andre uddannelsestilbud med korte afbrydelser, hvor tilbuddet ikke anses for afbrudt.
Når ledige gennemfører en erhvervsuddannelse for voksne under puljen til uddannelsesløft, vil der være tale om et tilbud efter LAB kap. 14, der skrives ind som et nyt tilbud med § 96. Her er det forudsat, at de almindelige regler om tilbud skal gælde. Efter a-loven får man dagpenge, når man deltager i et tilbud efter LAB kap. 14. Dog fremover 80 pct. ved § 96.

Dagpengereglerne "læner sig op af tilbudsreglerne", således at udgangspunktet for perioden for medlemmets ret til dagpenge (i dette tilfælde på 80 pct. af dagpengesatsen) plus evt. lån, er den periode, hvor et tilbud er givet - og ikke anses for afbrudt.

I forhold til uddannelsestilbud efter LAB kap. 14, fremgår følgende af BAB § 112:

• § 112. Under korte afbrydelser i undervisningen i forbindelse med ordinære ferieperioder eller under andre korte afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, anses uddannelsen ikke for afbrudt.
• stk. 2. Korte afbrydelser af deltagelse i undervisningen, som skyldes personens forhold, og som kan betegnes som lovligt forfald, medfører heller ikke, at uddannelsen anses for afbrudt.
• stk. 3. I tilfælde af længerevarende sygdom eller barsel skal personen selv straks sørge for underretning af både uddannelsesstedet, jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Det bemærkes, at der under puljen er mulighed for at give dele af en erhvervsuddannelse.

Opdateret: 30-01-2024

Ja.
Dagpengemodtagere i målgruppen har ret til en erhvervsuddannelse med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats inden for fag med mangel på arbejdskraft. Uddannelserne skal fremgå af positivlisten for uddannelsesløft med 110 pct. af dagpengesatsen, gældende fra 1. juli 2023.

04-09-2020

Nej, en dagpengemodtager, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den ledige skal fortsat være til rådighed for den aktive indsats, herunder deltage i kontaktforløbet og tilbuddet. Der skal være kontakt med jobcenteret undervejs i uddannelsen, men da de ledig deltager i et tilbud, kan jobcenteret beslutte, at samtaler kan holdes på anden vis, f.eks. over telefonen.
Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb med tilskud fra puljen til uddannelsesløft, skal også senest efter 16 måneders ledighed have en samtale i jobcenteret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse, jf. beskæftigelsesreformen, hvor det er besluttet, at alle ledige dagpengemodtagere indkaldes senest efter 16 måneders ledighed til en supplerende samtale i jobcenteret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det.

Ja, med de varige ændringer i uddannelsesløft fra 1. august 2020, kan en borger få bevilget særskilte dele af en erhvervsuddannelse også erhvervsuddannelser, hvor der ikke er skolepraktik. En borger kan derfor få bevilget grundforløb til sosu-assistent på 80 % dagpenge, hvis jobcentret vurderer dette.

Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har fået et tilbud inden for puljen til uddannelsesløft, har ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe ifølge loven.
Retten til at fortsætte tilbuddet giver dog ikke ret til en forsørgelsesydelse, hvis den ledige ikke i øvrigt lever op til betingelserne for en forsørgelsesydelse.

Hvis den ledige ifm. et tilbud om uddannelsesløft under puljen til uddannelsesløft eller ret til 110 pct. af dagpengesatsen på et uddannelsesløft inden for mangelområder, opbruger sin dagpengeret, kan den ledige overgå til fx kontanthjælp, SU eller anden ydelse, såfremt den ledige lever op til de generelle betingelser for ydelsen.

En jobparat kontanthjælpsmodtager vil modtage sin hidtidige ydelse – såfremt den ledige lever op til de generelle betingelser for ydelsen – under et grundforløb bevilget under puljen til uddannelsesløft.

04-09-2020

Ja. Efter lov om åben uddannelse § 2, stk. 2 kan skolerne gennemføre realkompetencevurdering af ledige i forhold til specifikke euv-forløb.

Ifølge Undervisningsministeriet har alle voksne mulighed for at få vurderet deres realkompetencer inden for voksen- og efteruddannelser. Der skelnes mellem IKV og RKV, efter de forskellige uddannelsessammenhænge. Realkompetencevurdering er et paraplybegreb, der anvendes når realkompetencevurderingen beskrives og omtales generelt set. Begrebet realkompetencevurdering forkortes ofte RKV, og dækker alle former for individuelle realkompetencevurderinger.

1. Realkompetencevurderinger inden for arbejdsmarkedsuddannelserne betegnes Individuel kompetencevurdering i AMU og det forkortes ofte til IKV i AMU-systemet. En IKV kan resultere i udstedelse af AMU-uddannelsesbeviser, AMU-kompetencebevis og en AMU-uddannelsesplan.
2. En realkompetencevurdering i forhold til den nye euv-uddannelse resulterer i en individuel uddannelsesplan som er gældende grundlag for elevens euv.