-
Regnskaber til den regionale uddannelsespulje skal indsendes via Tilskudsportalen, som man kan tilgå fra styrelsens hjemmeside.
Det endelige tilskud udbetales, når STAR har godkendt det endelige regnskab, som kommunerne skal indsende senest 1. april det efterfølgende år via styrelsens Tilskudsportal. Det vil fx sige, for tilsagn anvendt i 2020 skal regnskabet være indsendt senest 1. april 2021.
Hvis man ikke kan finde kommunens projekter, når man logger sig på Tilskudsportalen, skal man sende en mail til portalhelpdesk@star.dk og anmode om at blive tilknyttet de respektive sager. Man bedes i den forbindelse oplyse navn, kommune samt den pågældende pulje. -
Nej. Det fremgår af tilsagnsskrivelsen og bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje, at fristen for indsendelse af det revisionspåtegnede regnskab for anvendelse af årets tilsagn om tilskud til STAR er 1. april i det efterfølgende år. Det vil fx sige, for tilsagn anvendt i 2020 skal regnskabet være indsendt senest 1. april 2021.
Af hensyn til landets øvrige kommuner, gives der ikke fristforlængelse. -
Det fremgår af tilsagnsskrivelsen, at der er afsat en bevilling svarende til 80 pct. af den samlede bevilling, som udgør statens direkte tilskud til delvis dækning af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under den regionale uddannelsespulje, mens de resterende 20 pct. af det samlede beløb til den regionale uddannelsespulje er overført til budgetgarantier, som kommunerne modtager over bloktilskuddet.
Hvis en kommune har fået et tilsagn på 1.000.000 kr., skal kommunen afholde udgifter for 1.250.000 for at hjemtage tilskuddet på 1.000.000 kr. Kommunen skal derfor aflægge regnskab for de samlede afholdte udgifter til tilbud om uddannelsesforløb.
STAR har udarbejdet en budget- og regnskabsskema, hvoraf dette fremgår: https://www.star.dk/puljer/vejledninger-retningslinjer-og-skabeloner/ hjemmesiden benyttes, så fremgår egenfinansieringen på de 20% heraf. -
Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommuner, der modtager tilskud, skal udarbejde et særskilt og revisorpåtegnet regnskab over deres udgifter til indsatsen, som skal indsendes til STAR. Herudover bør kommunen være opmærksom på, at det også fremgår af bekendtgørelsen, at STAR kan indhente oplysninger om, hvilke uddannelsesforløb kommunerne har ydet støtte til.
-
Udgiften skal regnskabsføres i det år aktiviteten gennemføres og kommunen modtager og betaler regningen. Hvis aktiviteten er igangsat i 2020 og løber ind i 2021, er det altså kun den del af uddannelsesforløbet, der vedrører 2020, der skal betales af 2020 bevillingen.
Kommunen skal således være opmærksom på, at der eventuelt skal reserveres en del af 2020 bevillingen til at afholde udgifter til igangsatte forløb, der afsluttes og betales i 2021. -
Opdateret: 14-03-2024
Nej. Ved tilsagn på under 1.000.000 kr. er det tilstrækkeligt at det endelige regnskab er underskrevet af den økonomisk ansvarlige i jobcenteret. Hvis I har modtaget tilsagn på mere end 1.000.000 kr. stilles der krav om at regnskabet skal påtegnes af en revisor.
Det er altså størrelsen på tilsagnet som bestemmer om det endelige regnskab skal påtegnes af ledelsen eller en ekstern revisor. -
Opdateret: 14-03-2024
Ja. Ved tilsagn til offentlige institutioner på over 1.000.000 kr. stilles krav om aflæggelse af endeligt projektregnskab påtegnet af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Dette gælder altid, såfremt der er afholdt udgifter af tilsagnet. Det er således tilsagnets størrelse, som definerer, om det endelige regnskab skal være ledelsespåtegnet eller revisorpåtegnet.
-
Nej. Men I skal give besked om, at I ikke har brugt af tilskuddet via Tilskudsportalen. Hvis STAR ikke modtager denne information, vil I modtage rykker herom.
Spørgsmål og svar om regnskabsaflæggelse for den regionale uddannelsespulje
Vi modtager jævnligt spørgsmål til regnskabsaflæggelse for den regionale uddannelsespulje, som kan være af generel interesse.