Spørgsmål og svar om målgruppen

28.03.2025

Den væsentligste forskel mellem IPS og Flere Unge skal med er, hvilken tværfaglig samarbejdspartner, der indgår i samarbejdet om den enkelte unge.

IPS-indsatsen skal være integreret med et forløb i den regionale behandlingspsykiatri eller socialpsykiatrien i kommunen, og den unge skal have et ønske om at komme i arbejde eller påbegynde en uddannelse.

I Flere unge skal med er der ikke et krav til et tværfagligt samarbejde. Hvis det gavner den enkelte unge, kan der samarbejdes med andre aktører. Dette kan eksempelvis være samarbejde på tværs af beskæftigelses-, uddannelse-, social- og sundhedsområdet og 
 civilsamfundsaktører.

En ung kan godt skifte mellem IPS og Flere unge skal med, men man kan ikke deltage i begge indsatser samtidig.

28.03.2025

En ung er i målgruppen for IPS, hvis de har et ønske om arbejde eller uddannelse og er tilknyttet enten behandlingspsykiatrien i regionen eller socialpsykiatrien i kommunen. Forud for opstart af IPS-forløb kan der være en fase, hvor kommunen skal lave en konkret og faglig vurdering af, hvilken behandlingsaktør den enkelte unge skal tilknyttes. Hvis den unge vurderes at være i målgruppen for IPS, men der er ventetid på, at et behandlings-/støtteforløb kan igangsættes, er den unge i målgruppen for Flere unge skal med. Den unge skal skifte til et IPS-forløb, så snart den unge er startet i et forløb i psykiatrien, og kommunen samarbejder med den unges behandlingsaktør.

Flere unge skal med er for unge, som ikke har tilknytning til psykiatrien, men som har udfordringer ud over ledighed, og som kommunen vurderer kan have gavn af en tværfaglig og håndholdt indsats. Her kan samarbejdet foregå på tværs af beskæftigelses-, uddannelse-, social- og sundhedsområdet og civilsamfundsaktører.

Det beror på kommunens konkrete faglige vurdering, hvorvidt den unge er i målgruppen.

28.03.2025

Der er ikke begrænsninger i, hvilke diagnoser de unge i målgruppen må have. Indsatsen er målrettet unge med psykiske lidelser samt unge, der udover at være ledige, oplever sociale, faglige og/eller sundhedsmæssige udfordringer. Deltagere må ikke fravælges på grund af f.eks. symptomgrad.

28.03.2025

IPS-indsatsen kan påbegyndes umiddelbart efter, at den unge er tilknyttet den regionale behandlingspsykiatri og/eller kommunens socialpsykiatri.

28.03.2025

Der skal være et tæt samarbejde mellem konsulenten og den unges tilbud i behandlingspsykiatrien eller socialpsykiatrien. Med tæt samarbejde forstås, at indsatserne koordineres, så de sammentænkes og times rigtigt. Konsulenten skal som udgangspunkt ugentlig have personlig kontakt til den unges kontaktperson i psykiatrien. Nogle steder kan IPS-konsulenter også deltage på dele af behandlingskonferencerne, hvor IPS-deltagerne drøftes. IPS-konsulenterne kan også være synligt tilstede i psykiatrien fx ved at have faste dage i psykiatrien. Medarbejdere fra psykiatrien kan omvendt også have faste dage, hvor de er tilstede i jobcenteret.

28.03.2025

I IPS-indsatsen er et forløb hos frivillige organisationer og civilsamfundsaktører et supplement til behandlingstilbuddet i tilfælde, hvor en frivillig organisation/civilsamfundsaktør kan tilbyde den unge en relevant supplerende aktivitet – f.eks. at opbygge netværk for at modvirke ensomhed. 

I Flere unge skal med kan samarbejdet med frivillige organisationer og civilsamfundsaktører være et bærende element, hvis det gavner den unge. Kommunen kan eksempelvis samarbejde med aktører såsom sportsklubber, boligforeninger og lignende.

28.03.2025

Ja, man kan godt modtage tilbud efter LAB og samtidig deltage i IPS og Flere unge skal med.

28.03.2025

Ja

28.03.2025

Ja

28.03.2025

Ja.

28.03.2025

Nej, unge på førtidspension er ikke i målgruppen for indsatsen, og borgerene vil derfor ikke tælle med i STAR’s måling af indsatsen, og midlerne kan ikke bruges på denne gruppe.

28.03.2025

Ja. Unge som er i deltidsbeskæftigelse op til 18 timer i ugen kan godt omfattes af initiativet. Om den unge har gavn af en IPS- eller Flere unge skal med-indsats afhænger af en individuel vurdering.

28.03.2025

Ja. Dele af de aktiviteter, der igangsættes i et IPS og Flere unge skal med-forløb vil kunne medregnes med i opgørelsen af timerne i arbejdspligten. Eksempelvis kan jobsamtaler efter LAB og løntimer medregnes i arbejdspligten.

Læs mere om arbejdspligten her: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt 

03.04.2025

Kommunen kan godt oprette sager på unge, der ikke modtager en ydelse. Der findes to kontaktgrupper, der kan anvendes.
Er der tale om unge under 18 år, anvendes kontaktgruppe 16 ”Unge u. 18”. Denne kontaktgruppe er til LAB § 6, nr. 13: Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. 
Er der tale om en ung over 18 år, oprettes der en sag med kontaktgruppe 8 ”Uden Ydelse”. Mange kommuner kalder dette for en Råd- og vejledningssag. Denne kontaktgruppe tilhører ikke en målgruppe i LAB, men er til personer, der ikke modtager ydelse, herunder personer, der er tilmeldt (dvs. har et søgbart cv på jobnet) uden at modtage ydelse.