Spørgsmål og svar om arbejdspligt

Arbejdspligten kan for den enkelte borger sammensættes af en række forskellige aktiviteter og tilbud, heriblandt nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, og der opfordres fortsat til brug af lønnede timer, når muligt.

Da arbejdspligt skal være en kontinuerlig indsats som udgangspunkt på 37 timer om ugen, må det dog forventes, at der i mange tilfælde også vil være brug for at give tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats.

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have indsats i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Med loven om en ny arbejdspligt afskaffes rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen. Arbejdsgiver skal i forbindelse med etablering af nytteindsats orientere tillidsrepræsentanten på det relevante P-nr. om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet.

Der vil også kunne gives et tilbud om nytteindsats med det formål, at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

For personer omfattet af arbejdspligt kan der endvidere gives et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for eksempelvis lokalsamfundet. Der skal ikke ske orientering af en tillidsrepræsentant i forbindelse med et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, da tilbuddet ikke foregår på en arbejdsplads med ordinært ansatte.

Der er ikke yderligere justeringer til nytteindsatsordningen.

Ja - formålet med nytteindsats udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål; at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked. Denne udvidelse gælder for alle målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

Varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet ophæves.

Det betyder at kommunen kan etablere længere forløb i både nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats, da der ikke vil gælde en begrænsning for tilbuddets varighed.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Det betyder endvidere at kommunen kan etablere flere tilbud om nytteindsats hos den samme arbejdsgiver, da der ikke vil gælde en begrænsning for, hvor mange personer i nytteindsats der højst må være i forhold til antallet af ordinært ansatte hos arbejdsgiveren.

Derudover vil nytteindsatstilbud ikke tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet for tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Etablering af nytteindsats, skal ikke godkendes af tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, men arbejdsgiver er forpligtet til at drøfte den praktiske gennemførsel med tillidsrepræsentanten.

VITAS opdateres fra 1. januar 2025.

https://vitas.bm.dk/Start/Index

Ja, det er op til kommunerne at aftale evt. samarbejde om nytteindsatspladser.

Det vil være op til kommunerne at tage initiativ til etablering af nytteindsats.

Nytteindsats skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer mv.

Med loven om arbejdspligt etableres et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som kan gives til personer der omfattes af arbejdspligten.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Det er dermed tiltænkt for en gruppe længere væk fra arbejdsmarkedet, som der ikke kan organiseres mere beskæftigelsesrettede tilbud til.

For at øge fleksibiliteten ophæves varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet Det betyder at nytteindsats kan gives til flere på den samme arbejdsplads og i en længere periode.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads og længere forløb i særligt tilrettelagt nytteindsats. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Der er ingen regler om, hvad man kan tale om, mens de nyttige opgaver udføres, og det vil i mange tilfælde være naturligt at tale om dansk arbejdskultur og mulige jobveje, men den særlige tilrettelagte nytteindsats kan ikke helt eller delvist bestå af jobsøgningskurser og jobsøgning. Der kan heller ikke holdes jobsamtaler/opfølgningssamtaler samtidig med, at borgerne udfører opgaver i nytteindsatsen.

Ja, særlig tilrettelagt nytteindsats kan foregå i et lejet lokale, men kravene til indholdet i særligt tilrettelagt nytteindsats skal fortsat efterleves.

Med loven om arbejdspligt bliver særligt tilrettelagt nytteindsats en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det betyder, at der vil gælde samme regler om erstatning, som for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

Tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats skal være et kommunalt organiseret projekt, hvor arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de offentlige arbejdsgivere, som opgaverne hører under, og der skal være tale om en ekstra arbejdsindsats, som ikke ellers ville blive udført.

Kommunen kan godt benytte en privat leverandør til at varetage kommunens opgaver i projektet, fx med projektledelse af indsatsen, herunder med at igangsætte og instruere personerne, der udfører opgaverne. 

Det vil fortsat være kommunens ansvar at sikre, at indsatsen ikke udgør ulovlig statsstøtte, er konkurrenceforvridende eller fortrænger ordinær arbejdskraft.

Til brug for STARs opfølgning vil der blive offentliggjort målinger samt en rapport på Jobindsats.dk om personer omfattet af arbejdspligten. Målinger og rapport forventes offentliggjort 1. halvår 2026 med data fra og med januar 2026.

 Målinger og rapport vil indeholde opgørelser af:

• antal borgere omfattet af arbejdspligten,
• andel, der har en beskæftigelsesrettet indsats eller løntimer
• fritagelser fra indsats,
• fordeling på tilbudstyper, der gives i arbejdspligten
• afgang fra offentlig forsørgelse til ordinært arbejde, uddannelse og fleksjob
• afgang til andre ydelser
• varighed på offentlig forsørgelse
• sanktioner.

Det er ikke muligt løbende at monitorere på data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene. Det er derfor ikke muligt at monitorere på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet.

Det fremgår af loven, at STAR og UIM vil monitorere og offentliggøre data vedrørende arbejdspligten. Derfor udvikler STAR målinger og en ny rapport, der udstilles på Jobindsats.dk. UIM vil monitorere og offentliggøre data vedrørende arbejdspligten på Integrationsbarometer.dk. på baggrund af data fra STAR.

Målinger og rapport forventes offentliggjort på Jobindsats.dk første halvår 2026 med data for januar 2026. Det vil være de første målinger, der viser kommunernes status efter afslutningen af implementeringsperioden. 

Se endvidere QA om hvornår STAR forventer at udvikle data, der kan deles med kommunerne under implementeringen af arbejdspligten.

Følgende beskæftigelsesrettede aktiviteter indgår i opgørelsen af, om der har været en beskæftigelsesrettet aktivitet i den målte periode:

• Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) eller integrationsloven, herunder:
  - nytteindsats
  - særlig tilrettelagt nytteindsats
  - virksomhedspraktik 
  - løntilskud
  - ordinær uddannelse (inkl. danskuddannelse efter danskuddannelsesloven)
  - øvrig vejlednings og opkvalificering (inkl. danskundervisning iht. LAB)
• Forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet
• Løntimer
• Anvendt socialt frikort.

Jobsamtaler med jobcentret indgår ikke i målingen, da det ikke vil være muligt alene at opfylde arbejdspligten ved at deltage i jobsamtaler.

Der kan ikke monitoreres på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet. Det er således ikke muligt løbende at monitorere data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene.

STAR forventer at udvikle foreløbig data i første halvdel af 2025. Data vil i implementeringsperioden løbende blive delt med kommunerne efter nærmere aftale, så kommunerne kan følge egen implementering af arbejdspligten.

STAR og UIM kan ligeledes følge implementeringen i kommunerne. 

STAR og UIM vil én gang årligt følge op over for kommuner, der kontinuerligt over et år er væsentligt udfordret i forhold til at iværksætte en indsats, der sikrer opfyldelsen af arbejdspligten.

Første opfølgning bliver i 2027, da der først på det tidspunkt kan følges op på den samlede målgruppe omfattet af arbejdspligten for et helt år. Opfølgningen i 2027 vil ske med udgangspunkt i målingerne for perioden januar til december 2026.

STAR og UIM vil løbende gå i dialog med og følge og understøtte implementeringen i kommunerne i perioden frem mod 2027.

Vurderingen af borgerens samlede timeantal i arbejdspligten forventes noteret i borgerens journal.

De beskæftigelsesrettede aktiviteter i arbejdspligten skal kommunen registrere i de eksisterende it-systemer. Det gælder både de tilbud, der allerede benyttes og registreres i dag, samt de nye aktiviteter, herunder ”særligt tilrettelagt nytteindsats” og ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet”. Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen samt oplysninger om transporttid skal ikke registreres i jobcentrenes it-systemer.

Vær dog opmærksom på, at hvis kommunen medregner indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen samt transport mellem aktiviteter i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal dette fremgå af borgerens journal.

Kommunen har mulighed for at nedsætte antallet af timer i arbejdspligten på baggrund af en konkret vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, personen skal deltage i. En sådan nedsættelse kræver altid en individuel vurdering, og kommunen kan derfor ikke generelt beslutte, at en borger eksempelvis kun kan deltage 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de konkrete aktiviteter og tilbud, som borgeren skal indgå i.

Kommunerne pålægges fremover at skulle registrere de nye aktiviteter ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet” samt ”særligt tilrettelagt nytteindsats”. Disse aktiviteter kan indgå i opgørelsen af arbejdspligten. Databekendtgørelsen tilpasses således, at disse oplysninger kan indsamles. Derudover giver loven ikke anledning til, at kommunerne pålægges nye registreringskrav. 

STAR er løbende i dialog med Jobcentrenes it-leverandører om IT tilpasninger i den forbindelse.

Hvis personen flytter kommune i løbet af måneden, vil personen indgå i opgørelsen for den kommune, hvor personen har bopæl den sidste dag i måneden. Tilflytningskommunen har ansvaret for indsatsen fra første dag for tilflytningen. 

Arbejdspligten skal evalueres 18 måneder efter fuld implementering, dvs. medio 2027. Indholdet af evalueringen er endnu ikke fastlagt, men KL og andre interessenter forventes at blive inddraget i forhold til udformning og rammer. Arbejdspligten bliver dog løbende monitoreret i mellemtiden. Der vil således være mulighed for at skabe en fælles forståelse for, hvilke data, der skal måles på.

Kommunen kan nedsætte antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i. Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk og psykisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.

Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, og kommunen vil derfor ikke generelt kunne vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, personen skal deltage i.

Loven om arbejdspligt ændrer ikke på muligheder for, at personer kan blive fritaget for indsats. Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten, vil således kunne blive fritaget for indsats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold, fordi jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom. 

Ligeledes vil personer, som bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, f.eks. fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, kunne blive fritaget for indsats.

Vejledning om fritagelser

Nedsættelse af timer i arbejdspligt

Jobcenteret kan nedsætte antallet af timer i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i, jf. § 105 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og § 20 d, stk. 2, i integrationsloven (INL). 

Der skal altid foretages en konkret vurdering, og kommunen kan derfor ikke generelt vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, som personen skal deltage i og skal foretages løbende.
 
Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.

Hvis den enkeltes helbredsmæssige situation ændrer sig, eller personen skal deltage i en anden indsats, skal der igen tages stilling til, hvor mange timer personen samlet set kan deltage i indsats om ugen.

Fritagelse fra indsats som følge af mindre intensiv indsats

En person, der er omfattet af arbejdspligten, er fritaget for at deltage i indsats, hvis personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi den pågældende skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, jf.  § 105 a, stk. 1, i LAB og § 16, stk. 4, i INL. 

Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan blive fritaget for at stå til rådighed og dermed også fritaget for en indsats som led i arbejdspligt. Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik (LAS), at en person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen desuden være opmærksom på, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter § 13, stk. 7, jf. § 13, stk. 8. Det kan fx være alvorlig psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller hjemløshed. 

Reglerne finder også anvendelse for personer, der er omfattet af arbejdspligten efter INL.

Jobcenteret kan således efter en konkret vurdering fritage en person fra rådighedsforpligtelsen, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, hvis jobcenteret vurderer, at den pågældende f.eks. ikke kan deltage i en indsats på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige indsats fortsættes. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, vil endvidere kunne fritages for at stå til rådighed, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, i perioder, hvor de pågældende personer har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, jf. § 13, stk. 9, i LAS.

Øvrig fritagelse

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan fritages for indsats som følge af, at de har nået folkepensionsalderen som defineret i § 1 i lov om social pension, eller fordi de er i målgruppen for førtidspension, men ikke opfylder betingelserne herfor, jf. § 39 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 11 i bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Deltagere i en STU vil være fritaget for indsatser i arbejdspligten. Lovgivningen om arbejdspligt ændrer ikke på gældende fritagelser. Efter § 13 i, i lov om aktiv socialpolitik er personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, fritaget for rådighedsforpligtelsen og dermed også for indsatser i arbejdspligten.

Fritagelserne kan læses på side 42-44 på følgende link: Vejledning til registrering af fravær og fritagelser.