Om arbejdspligt

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten. Læs mere om den nye mindstesats på BMs hjemmeside

KL og KOMBIT har udsendt information til kommunerne om, hvordan de kan trække lister i KY om målgruppens forventede størrelse. Der sendes opdaterede lister ud til kommunerne den 16. september.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Der skal fx tages højde for, om borgeren kan varetage indsatsen i forhold til de helbredsmæssige forhold, når kommunen afgiver et tilbud som led i arbejdspligten.

Kommunen skal ved afgivelse af tilbud som led i arbejdspligten også tage hensyn til, at borgeren eksempelvis modtager sociale foranstaltninger, psykiatrisk behandling eller lignende. Sådanne indsatser og understøttende tiltag vil skulle medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.

Kommunen vil – ligesom i dag – helt kunne fritage borgeren fra de beskæftigelsesrettede indsatser i arbejdspligten i en periode, hvis kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens helbred eller sygdom.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være en indfasningsperiode for arbejdspligten. Borgere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser). Denne målgruppe omfattes af arbejdspligt pr. 1. januar 2025, og jobcenteret skal have implementeret arbejdspligten for disse borgere senest den 1. juli 2025.

Målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år udvides fra den 1. juli 2025. Borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligt den 1. juli 2025. For disse borgere skal arbejdspligten være implementeret senest den 1. januar 2026.

Pensionister er undtaget for indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter integrationsloven. 

Pensionister skal således ikke deltage i den foreslåede arbejdspligt.

Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for pensionister. Under spørgetimen om det skærpede beskæftigelseskrav og ny arbejdspligt, d. 8. oktober 2024 med KOMBIT, oplyste KOMBIT, at det ikke havde været teknisk muligt at fjerne pensionisterne i den første udgave af de lister, som KOMBIT udsendte til kommunerne medio september 2024. KOMBIT har i den forbindelse oplyst, at før omtalte lister er bruttolister, som er udsendt med den intention at støtte kommunerne i at identificere personer, der kan blive omfattet af arbejdspligten fra 1. juli 2025,fordi de ikke opfylder det fremrykkede beskæftigelseskrav.

Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven vil for nuværende ikke blive omfattet af den foreslåede arbejdspligt. 

For personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven, som er omfattet af integrationslovens program, vil de hidtil gældende regler i integrationsloven finde anvendelse. 

Det betyder, at personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven fortsat vil skulle have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, og den dertil hørende bekendtgørelse nr. 1307 af 7. september 2020 om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Arbejdspligt kan have følgende indhold:

• Nytteindsats,
• særligt tilrettelagt nytteindsats,
• virksomhedspraktik,
• job med løntilskud,
• ordinære løntimer,
• vejledning og opkvalificering med klart beskæftigelsesfokus og i begrænset omfang,
• transport mellem aktiviteter,
• forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge,
• danskuddannelse og danskundervisning,
• indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan tilbud om danskuddannelse som led i arbejdspligten have samme omfang som i dag, hvor danskuddannelse som led i programmet efter integrationsloven maksimalt kan udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For borgere med mere end fem års ophold er der – ligesom i dag – efter en konkret vurdering mulighed for yderligere danskundervisning efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, disse har behov for dette.

Aftalepartierne er enige om, at brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen skal begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Tilbud kan bevilges i særlige tilfælde, hvis jobcentreret vurderer, at fx truckcertifikat eller hygiejnebevis kan bringe den enkelte i ordinær beskæftigelse.

Det er forventningen, at borgere der er omfattet af arbejdspligten indgår i aktiviteter i det omfang, kommunen har vurderet og løbende vurderer, at de kan bidrage. Det fremgår ikke af aftalen, at der forventes at være pauser mellem aktiviteterne i arbejdspligten, da der er tale om en kontinuerlig indsats.

Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer i alt om ugen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Aktiviteterne kan foregå i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil f.eks. timer på en almindelig café ikke kunne medregnes. Udeblivelser fra aktiviteterne uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som udeblivelser fra tilbud sanktioneres efter gældende regler.

Personer, der bliver omfattet af arbejdspligt, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering, hvis der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, når der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen f.eks. får et truckcertifikat eller hygiejnebevis.

Der kan altså f.eks. gives AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, når kurset i sig selv vil kunne føre til, at personen kan søge eller påbegynde et konkret job. Der kan dog efter en konkret vurdering gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen kan føre til, at personen kan søge eller påbegynde et konkret job.
Jobbet behøver ikke være på fuld tid, og en arbejdsgivererklæring er ikke en betingelse.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

• Tilbud om danskundervisning til personer, som bliver omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Regne- og ordblindekurser efter FVU-loven
• Særlige tilbud om sundhedsfaglig vejledning ved gentagne sygemeldinger.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden - ligesom i dag – skulle have danskuddannelse som led i deres program.

Jobcenteret kan uanset begrænsningen i muligheden for at give tilbud om vejledning og opkvalificering give tilbud om danskundervisning som led i arbejdspligten, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som efter de gældende regler. 

Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. 

Hvis en person deltager i danskundervisning i sin fritid fx via et frivilligkursus – kan det ikke indgå i arbejdspligten.

Den endelige model for monitorering er under udarbejdelse.

Det forventes, at der skal monitoreres på følgende: om personer omfattet af arbejdspligten kontinuerligt har løntimer og/eller er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, herunder nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats, virksomhedspraktik, jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet. 

Det er ikke muligt løbende at monitorere på data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene. Det er ikke muligt at monitorere på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet.

Det forventes også, at der vil blive monitoreret på andelen af borgere i målgruppen for arbejdspligt, som er fritaget, og at niveauet herfor sammenlignes kommunerne imellem.

Kommunerne pålægges fremover at skulle registrere de nye aktiviteter ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet” samt ”særligt tilrettelagt nytteindsats”. Disse aktiviteter kan indgå i opgørelsen af arbejdspligten. Databekendtgørelsen tilpasses således, at disse oplysninger kan indsamles. Derudover giver lovforslaget ikke anledning til, at kommunerne pålægges nye registreringskrav. 

STAR er løbende i dialog med Jobcentrenes it-leverandører om IT tilpasninger i den forbindelse.

Der kan ikke monitoreres på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet. Det er således ikke muligt løbende at monitorere data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene.

Arbejdspligten skal evalueres 18 måneder efter fuld implementering, dvs. medio 2027. Indholdet af evalueringen er endnu ikke fastlagt, men KL og andre interessenter forventes at blive inddraget i forhold til udformning og rammer. Arbejdspligten bliver dog løbende monitoreret i mellemtiden. Der vil således være mulighed for at skabe en fælles forståelse for, hvilke data, der skal måles på.

Arbejdspligten kan for den enkelte borger sammensættes af en række forskellige aktiviteter og tilbud, heriblandt nytteindsats og særlig tilrettelagt nyt-teindsats. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, og der opfordres fortsat til brug af lønnede timer, når muligt.

Da arbejdspligt skal være en kontinuerlig indsats som udgangspunkt på 37 timer om ugen, må det dog forventes, at der i mange tilfælde også vil være brug for at give tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats

Nyttejob skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer, mv.

Af den politiske aftale fremgår det, at særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have aktiviteter i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Ja - formålet med nytteindsats udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål; at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked. Denne udvidelse gælder for alle målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads, hvilket vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Den særligt tilrettelagt nytteindsats forventes at blive en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det vil betyde, at der vil gælde samme regler om erstatning, som der i dag gælder for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. virksomhedspraktik, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

Det er muligt at etablere nytteindsatspladser hos offentlige institutioner i såvel stat som region og kommune. Det er endvidere muligt at etablere tilbud om nytteindsats i selvejende institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Både kommuner, regioner og staten vil derfor skulle bidrage til at løfte opgaven med nytteindsatserne.