Spørgsmål og svar om arbejdspligt

I arbejdspligten kan følgende tilbud, aktiviteter m.m. indgå:

• Nytteindsats
• Særligt tilrettelagt nytteindsats
• Virksomhedspraktik
• Job med løntilskud
• Ordinære løntimer
• Vejledning og opkvalificering i begrænset omfang
• Transport mellem aktiviteter
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge
• Danskuddannelse og danskundervisning
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
• Timer, hvor personen er ansat som vikar en jobrotationsordning
• Samtaler med jobcenteret
• Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan danskuddannelse som led i arbejdspligten udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For personer med mere end fem års ophold er der efter en konkret vurdering fortsat mulighed for at give tilbud om yderligere danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, de har behov for det.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

1. Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2. Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
3. Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

En person i arbejdspligt vil som udgangspunkt skulle deltage kontinuerligt i en beskæftigelsesrettet indsats i 37 timer om ugen. Det vil sige, at personen hver uge vil skulle deltage i indsats, medmindre personen er fritaget for indsats efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Jobcenteret vil kunne nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i.

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job. 

Det kan eksempelvis være AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, og som er målrettet et eller flere konkrete job. Som udgangspunkt vil det være en betingelse, at det enkelte kursus i sig selv kan føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen vil kunne føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job.

Herudover er det en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet om vejledning og opkvalificering vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et truckcertifikat eller et hygiejnebevis. 

Det er ikke en betingelse, at personen har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse hos en arbejdsgiver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har taget kurset. 

Det er heller ikke en betingelse, at personen kan nå at søge eller påbegynde et bestemt konkret job, som er opslået inden tilbuddet afgives. Det vil således være tilstrækkeligt, at der enten hyppigt eller med jævne mellemrum er opslået konkrete job inden for det geografiske område, som personen står til rådighed for. Det vil herudover ikke være en betingelse, at det konkrete job er på fuld tid.

Ja – en persons ordinære løntimer kan medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten.

Ordinære løntimer kan være en vej til varig beskæftigelse. Det primære formål med indsatsen i arbejdspligten er, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Når loven om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft 1. juli 2025, vil en kontanthjælpsmodtager kunne tjene op til 5.000 kr. om måneden uden at det fradrages i deres ydelse. Det gælder også for personer omfattet af arbejdspligten.

Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer i alt om ugen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Aktiviteterne kan foregå i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil f.eks. timer hvor der søges job på en almindelig café ikke kunne medregnes. Udeblivelser fra aktiviteterne uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som udeblivelser fra tilbud sanktioneres.

Som led i arbejdspligten kan personen deltage i aktiviteten forberedelse til danskundervisning eller jobsøgning i op til 4 timer om ugen i alt uden for hjemmet.

Timerne med forberedelse til danskundervisning og jobsøgning skal foregå et sted, som jobcenteret har anvist. Herudover skal stedet registrere personens fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist. Timerne skal dermed være dokumentérbare. Timer på en almindelig café, vil ikke kunne medregnes.

Kommunen kan godt benytte en privat leverandør til at varetage aktiviteten forberedelse til danskundervisning/danskuddannelse og jobsøgning uden for hjemmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktiviteten ikke er et jobsøgningskursus. De opgaver, som kan varetages af en privat leverandør, vil derfor være opgaver som at tage imod borgerne, registrere fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist.  

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

• Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
• Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Begrænsningen af brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering betyder blandt andet, at der ikke kan gives tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er omfattet af arbejdspligten.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden skulle have danskuddannelse som led i deres program.

Se do. spm./svar (nr. 2.) eksempel på ”korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus”

Med arbejdspligten begrænses mulighederne for at give tilbud om vejledning og opkvalificering til personer, der bliver omfattet af arbejdspligt. En person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificering, inden personen bliver omfattet af arbejdspligten, vil kunne deltage i tilbuddet, efter at personen er blevet omfattet af arbejdspligten, uanset at tilbuddet ikke vil kunne gives til personer i arbejdspligt.

Det betyder at personer, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificeringen inden 1. januar 2025 både vil kunne påbegynde eller fortsætte tilbuddet efter 1. januar 2025, så længe tilbuddet er givet inden 1. januar 2025.

Jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af danskundervisning som led i arbejdspligten efter LAB, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som gælder for tilbud om danskundervisning for øvrige job-, uddannelses- og aktivitetsparate personer, der kan få tilbud efter LAB.

Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Med sundhedsfaglig vejledning forstås vejledning fra en sundhedsperson. Der vil eksempelvis kunne være tale om tilbud i en kommunal sundhedsklinik med vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bliver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad. 

I tilbuddet må der alene gives generel sundhedsfaglig vejledning, idet der ikke må opstå et patientforhold i det konkrete tilfælde. 

I tilbuddet vil der bl.a. kunne vejledes om håndtering af helbredsmæssige udfordringer, søvn og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). 

Der vil derimod ikke kunne gives tilbud i form af motion i motionscenter, kostvejledning på madlavningshold eller helhedsorienterede forløb til personer med bestemte diagnoser m.v.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i som led i arbejdspligten, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.

Timer, hvor en person deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Der skal dermed være tale om, at personen selv aktivt deltager i en indsats. Det kan fx være deltagelse i traumebehandling, familiebehandling, psykologbehandling eller løbende ambulant behandling på sygehuset.

Det er jobcenteret, der vurderer om en aktivitet eller et tilbud, der gives efter social- og sundhedslovgivningen er en indsats, der kan medregnes i arbejdspligten.

Når jobcenteret skal vurdere, om der er tale om en indsats, der kan medregnes i arbejdspligten, kan der tages udgangspunkt i, om personen selv aktivt skal deltage i indsatsen, eller om der er blot er bevilget hjælp til daglige hverdagsaktiviteter f.eks. hjælp til rengøring, tøjvask m.v. som ikke vurderes at kunne medregnes i arbejdspligten.

I tilfælde hvor jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt personen selv skal deltage aktivt i en indsats efter sociallovgivningen, kan jobcenteret evt. rette henvendelse til den forvaltning, der har bevilget indsatsen til personen.

Tilbud om sundhedsfaglig vejledning kan gives til personer, der har gentagne sygemeldinger fra tilbud i arbejdspligten, hvis det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Med loven om en ny arbejdspligt stilles der ikke krav om, at social- og sundhedstilbud dokumenteres i jobcenteret og indberettes til Det fælles datagrundlag (DFDG).  

Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.

Den samlede konkrete faglige vurdering af indsatsen i arbejdspligten skal fremgå af borgerens journal. 

Såfremt indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen medregnes i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal det at fremgå af journalen.

En person skal ikke stå til rådighed for en indsats som led i arbejdspligten, hvis den pågældende ikke kan deltage i indsatsen på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forværres ved deltagelse i indsatsen. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt en person er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold.

Med loven om arbejdspligt fastholdes gældende muligheder for, at personen kan blive fritaget helt eller delvist for indsats. Der er dog foretaget få justeringer på integrationsområdet, således at reglerne for fritagelser ensrettes.

Ja tilbud/indsatser, der gives efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Hvis en person får et tilbud efter barnets lov, som de skal deltage i, vil det kunne medregnes i det samlede timetal i arbejdspligten.

Unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg og arbejdspligt skal have en uddannelsesplan med jobmål, dvs. en plan, hvor der registreres både uddannelsesmål og jobmål.

Det fungerer ligesom dagpengemodtagere under 25 år med uddannelsespålæg, hvor der kan registreres både jobmål og uddannelsesmål i Min-plan.

Ja – løntimer, som en kontanthjælpsmodtager optjener via det sociale frikort, kan tælle med i arbejdspligten.

Til brug for STARs opfølgning vil der blive offentliggjort målinger samt en rapport på Jobindsats.dk om personer omfattet af arbejdspligten. Målinger og rapport forventes offentliggjort 1. halvår 2026 med data fra og med januar 2026.

 Målinger og rapport vil indeholde opgørelser af:

• antal borgere omfattet af arbejdspligten,
• andel, der har en beskæftigelsesrettet indsats eller løntimer
• fritagelser fra indsats,
• fordeling på tilbudstyper, der gives i arbejdspligten
• afgang fra offentlig forsørgelse til ordinært arbejde, uddannelse og fleksjob
• afgang til andre ydelser
• varighed på offentlig forsørgelse
• sanktioner.

Det er ikke muligt løbende at monitorere på data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene. Det er derfor ikke muligt at monitorere på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet.

Det fremgår af loven, at STAR og UIM vil monitorere og offentliggøre data vedrørende arbejdspligten. Derfor udvikler STAR målinger og en ny rapport, der udstilles på Jobindsats.dk. UIM vil monitorere og offentliggøre data vedrørende arbejdspligten på Integrationsbarometer.dk. på baggrund af data fra STAR.

Målinger og rapport forventes offentliggjort på Jobindsats.dk første halvår 2026 med data for januar 2026. Det vil være de første målinger, der viser kommunernes status efter afslutningen af implementeringsperioden. 

Se endvidere QA om hvornår STAR forventer at udvikle data, der kan deles med kommunerne under implementeringen af arbejdspligten.

Følgende beskæftigelsesrettede aktiviteter indgår i opgørelsen af, om der har været en beskæftigelsesrettet aktivitet i den målte periode:

• Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) eller integrationsloven, herunder:
  - nytteindsats
  - særlig tilrettelagt nytteindsats
  - virksomhedspraktik 
  - løntilskud
  - ordinær uddannelse (inkl. danskuddannelse efter danskuddannelsesloven)
  - øvrig vejlednings og opkvalificering (inkl. danskundervisning iht. LAB)
• Forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet
• Løntimer
• Anvendt socialt frikort.

Jobsamtaler med jobcentret indgår ikke i målingen, da det ikke vil være muligt alene at opfylde arbejdspligten ved at deltage i jobsamtaler.

Der kan ikke monitoreres på det samlede timeantal i arbejdspligten, da det ikke er dataunderstøttet. Det er således ikke muligt løbende at monitorere data om deltagelse i indsatser efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen eller data om transporttid, da data ikke registreres i jobcentrene.

STAR forventer at udvikle foreløbig data i første halvdel af 2025. Data vil i implementeringsperioden løbende blive delt med kommunerne efter nærmere aftale, så kommunerne kan følge egen implementering af arbejdspligten.

STAR og UIM kan ligeledes følge implementeringen i kommunerne. 

STAR og UIM vil én gang årligt følge op over for kommuner, der kontinuerligt over et år er væsentligt udfordret i forhold til at iværksætte en indsats, der sikrer opfyldelsen af arbejdspligten.

Første opfølgning bliver i 2027, da der først på det tidspunkt kan følges op på den samlede målgruppe omfattet af arbejdspligten for et helt år. Opfølgningen i 2027 vil ske med udgangspunkt i målingerne for perioden januar til december 2026.

STAR og UIM vil løbende gå i dialog med og følge og understøtte implementeringen i kommunerne i perioden frem mod 2027.

Vurderingen af borgerens samlede timeantal i arbejdspligten forventes noteret i borgerens journal.

De beskæftigelsesrettede aktiviteter i arbejdspligten skal kommunen registrere i de eksisterende it-systemer. Det gælder både de tilbud, der allerede benyttes og registreres i dag, samt de nye aktiviteter, herunder ”særligt tilrettelagt nytteindsats” og ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet”. Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen samt oplysninger om transporttid skal ikke registreres i jobcentrenes it-systemer.

Vær dog opmærksom på, at hvis kommunen medregner indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen samt transport mellem aktiviteter i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal dette fremgå af borgerens journal.

Kommunen har mulighed for at nedsætte antallet af timer i arbejdspligten på baggrund af en konkret vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, personen skal deltage i. En sådan nedsættelse kræver altid en individuel vurdering, og kommunen kan derfor ikke generelt beslutte, at en borger eksempelvis kun kan deltage 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de konkrete aktiviteter og tilbud, som borgeren skal indgå i.

Kommunerne pålægges fremover at skulle registrere de nye aktiviteter ”jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet” samt ”særligt tilrettelagt nytteindsats”. Disse aktiviteter kan indgå i opgørelsen af arbejdspligten. Databekendtgørelsen tilpasses således, at disse oplysninger kan indsamles. Derudover giver loven ikke anledning til, at kommunerne pålægges nye registreringskrav. 

STAR er løbende i dialog med Jobcentrenes it-leverandører om IT tilpasninger i den forbindelse.

Hvis personen flytter kommune i løbet af måneden, vil personen indgå i opgørelsen for den kommune, hvor personen har bopæl den sidste dag i måneden. Tilflytningskommunen har ansvaret for indsatsen fra første dag for tilflytningen. 

Arbejdspligten skal evalueres 18 måneder efter fuld implementering, dvs. medio 2027. Indholdet af evalueringen er endnu ikke fastlagt, men KL og andre interessenter forventes at blive inddraget i forhold til udformning og rammer. Arbejdspligten bliver dog løbende monitoreret i mellemtiden. Der vil således være mulighed for at skabe en fælles forståelse for, hvilke data, der skal måles på.

Kommunen kan nedsætte antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i. Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk og psykisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.

Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, og kommunen vil derfor ikke generelt kunne vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, personen skal deltage i.

Loven om arbejdspligt ændrer ikke på muligheder for, at personer kan blive fritaget for indsats. Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten, vil således kunne blive fritaget for indsats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold, fordi jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom. 

Ligeledes vil personer, som bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, f.eks. fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, kunne blive fritaget for indsats.

Vejledning om fritagelser

Nedsættelse af timer i arbejdspligt

Jobcenteret kan nedsætte antallet af timer i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i, jf. § 105 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og § 20 d, stk. 2, i integrationsloven (INL). 

Der skal altid foretages en konkret vurdering, og kommunen kan derfor ikke generelt vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, som personen skal deltage i og skal foretages løbende.
 
Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.

Hvis den enkeltes helbredsmæssige situation ændrer sig, eller personen skal deltage i en anden indsats, skal der igen tages stilling til, hvor mange timer personen samlet set kan deltage i indsats om ugen.

Fritagelse fra indsats som følge af mindre intensiv indsats

En person, der er omfattet af arbejdspligten, er fritaget for at deltage i indsats, hvis personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi den pågældende skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, jf.  § 105 a, stk. 1, i LAB og § 16, stk. 4, i INL. 

Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan blive fritaget for at stå til rådighed og dermed også fritaget for en indsats som led i arbejdspligt. Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik (LAS), at en person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen desuden være opmærksom på, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter § 13, stk. 7, jf. § 13, stk. 8. Det kan fx være alvorlig psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller hjemløshed. 

Reglerne finder også anvendelse for personer, der er omfattet af arbejdspligten efter INL.

Jobcenteret kan således efter en konkret vurdering fritage en person fra rådighedsforpligtelsen, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, hvis jobcenteret vurderer, at den pågældende f.eks. ikke kan deltage i en indsats på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige indsats fortsættes. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, vil endvidere kunne fritages for at stå til rådighed, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, i perioder, hvor de pågældende personer har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, jf. § 13, stk. 9, i LAS.

Øvrig fritagelse

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan fritages for indsats som følge af, at de har nået folkepensionsalderen som defineret i § 1 i lov om social pension, eller fordi de er i målgruppen for førtidspension, men ikke opfylder betingelserne herfor, jf. § 39 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 11 i bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Deltagere i en STU vil være fritaget for indsatser i arbejdspligten. Lovgivningen om arbejdspligt ændrer ikke på gældende fritagelser. Efter § 13 i, i lov om aktiv socialpolitik er personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, fritaget for rådighedsforpligtelsen og dermed også for indsatser i arbejdspligten.

Fritagelserne kan læses på side 42-44 på følgende link: Vejledning til registrering af fravær og fritagelser.