Sygedagpengeindsats i beskæftigelsesreformen
Du kan på denne side finde informationer om de forventede ændringer på sygedagpengeområdet og en oversigt over kommende aktiviteter.
Som led i aftale om beskæftigelsesreformen lægges der blandt andet op til, at kommuner i sager med længerevarende sygefravær i langt højere grad får frihed til at tilrettelægge opfølgning med udgangspunkt i den sygemeldtes behov og forudsætninger.
Denne side opdateres løbende med information om beskæftigelsesreformens betydning for sygedagpengeområdet.
Video om det nye sygedagpengesystem
I videoen kan du høre om de ændringer på sygedagpengeområdet, der træder i kraft den 1. juli 2026.
Gense webinar: Direkte fra STAR (nu med kommuner): Den nye sygedagpengeindsats
Hvis du gerne vil have inspiration til, hvordan arbejdet i kommunerne kan tilrettelægges i et nyt sygedagpengesystem, kan gense webinaret, som blev afholdt d. 21. oktober.
Du kan se gense det afholdte webinar her
I webinaret inviterede STAR kommuner ind i studiet, som delte erfaringer og refleksioner fra praksis og bl.a. fortalte om deres overvejelser om, hvordan de vil organisere sig og prioritere indsatsen under de nye fleksible rammer.
Sparringsforløb i januar
STAR afholder sparringsforløb om det nye sygedagpengesystem. Der afholdes sparringsforløb d.:
29. januar 2026: 6-byerne
- Målgruppe: Ledere og nøglemedarbejdere
- Tidspunkt: kl. 9:30-15:30 (morgenmad fra kl. 9)
- Sted: STAR, Vermundsgade 38, 2100 København Ø
På sparringsforløbene vil kommunerne bl.a. få inspiration til, hvordan de kan tilrettelægge deres drift og udarbejde en handleplan.
Udvikling af den fremtidige indsats på sygedagpengeområdet
Overblik over pilotprojekter
STAR har givet tilsagn til 13 projekter med deltagelse af i alt 19 kommuner. Projekterne skal udvikle og afprøve nye metoder og arbejdsgange, der kan understøtte en mere målrettet og differentieret indsats for sygemeldte i forlængelse af beskæftigelsesreformen.
Overblikket giver indblik i, hvilke projekter der går i gang på tværs af landet, hvilke kommuner der deltager og hvilket fokus projekterne overordnet har.
Skemaet vil løbende blive opdateret med kontaktoplysninger på de projektansvarlige. Har I spørgsmål til kontaktoplysninger eller andre spørgsmål i forbindelse med overblikket, er I velkomne til at kontakte os på star@star.dk.
Ikrafttrædelser
Det lovforslag, der skal træde i kraft hhv. d. 1. februar og d. 1. juli 2026 har været i ekstern høring. Du kan få et overblik over ikrafttrædelsestidspunkter her:
Lovgivningsproces og ikrafttrædelse
Spørgsmål/svar om sygedagpengeområdet i reformen
Hvis du vil vide mere om de forventede ændringer på beskæftigelsesområdet for sygedagpenge, kan du orientere dig i siden om spørgsmål og svar:
Brug STARs hotline
Har du et spørgsmål, som du ikke fik besvaret på denne side eller på siden om spørgsmål/svar, så send det til os på star@star.dk, eller ring til os på STARs hotline 72 21 74 01.