Spørgsmål og svar om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

De gældende regler om kommunernes vejledningspligt stiller ikke længere krav om, at kommunen skal genvejlede hvert halve år.

Det bemærkes, at pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav. Kommunerne skal herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundtligt eller digitalt. Det kan f.eks. være for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Det kan f.eks. indebære, at kommunen vil skulle gentage vejledningen, når kommunen vurderer, at det er relevant at gentage vejledningen, eller hvis borgeren beder om vejledning.

Opdateret: 21-06-23

Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.

Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Uddannelserne skal som udgangspunkt være umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det kan fx være danskuddannelse for udlændinge, erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. Hvis en uddannelse ikke udbydes generelt fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige, vil tilbuddet ikke være et tilbud om ordinær uddannelse.

Der er i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.

Opdateret: 01-05-2025

Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.

Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.

Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.

Opdateret: 26-01-2026

Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et kommune eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Kommunen og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.

Kommunen eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis kommunen eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:

• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.

For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Opdateret: 26-01-2026

Kommunens eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

Opdateret: 26-01-2026

Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, som kommunen står for at indkalde til.

Det drejer sig om den første jobsamtale med kommunen, og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, der afholdes senest, når borgeren har været ledig i 16 måneder.

Kommunen skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.

Opdateret: 12-04-23

Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.

Opdateret: 26-01-2026

A-kassen kan indstille til tilbud, hvis borgeren er enig. Indstillingen skal sendes til kommunen via dialogmodulet på Jobnet.

Kommunen skal sende afgørelsen til borgeren via E-boks. Hvis kommunen giver afslag, kan kommunen sende en kopi af afslaget til a-kassen via dialogmodulet.

Hvis kommunen godkender tilbuddet, skal tilbuddet registreres i Min Plan. Det er kommunen, der følger op på tilbud.

STAR har ikke fastsat regler for dokumentation ved a-kassens indstilling af tilbud. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem kommune og a-kasse.

Opdateret: 26-01-2026

Der er ikke krav om, a-kasserne skal hjælpe virksomhederne med at registrere i VITAS. Det er kommunens ansvar, da de har bevillingskompetencen ift. tilbud.
A-kasserne har heller ikke adgang til VITAS, og den support/sagsbehandleradgang, som kommunen har, kan ikke bruges af a-kasserne.

Opdateret: 26-01-2026

Det er kommunen, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele ledighedsperioden. Det betyder bl.a., at det er kommunen, der som ansvarlig myndighed har ansvaret for at vurdere, om betingelserne for tilbuddet er opfyldt. Derfor har de også ansvaret for at følge op – også i de tilfælde, hvor a-kassen har indstillet til tilbuddet.

Det aftales i det konkrete samarbejde mellem a-kasse og kommune, hvilke informationer som a-kassens indstilling til tilbud skal indeholde. Der er ikke fastsat minimumskrav til indstillingerne. kommunen kan ikke kræve, at a-kassen skal udføre opgaver i forbindelse med indstillingen, der ligger under kommunens myndighedsansvar, fx påse at de formelle betingelser for tilbuddet er opfyldt.

Kommunen vil i overensstemmelse med de gældende regler skulle registrere de afgivne tilbud i »Min Plan«. A-kassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud.

Kommunen vil kunne registrere sin opfølgning på tilbud i samtaler af typen ’Anden samtaler’ i perioden, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.

Se i øvrigt: Hvem skal hjælpe virksomhederne med at registrere oplysninger om tilbud i VITAS?

Opdateret: 26-01-2026

I bemærkningerne til andet lovforslag om nytænkning er der lagt op til en arbejdsgang, hvor a-kassen og borgeren sender en fælles indstilling til kommunen, hvis de er enige om indstillingen.

I de tilfælde, hvor de er uenige om en indstilling, skal a-kassen ikke sende en indstilling til kommunen. A-kassen kan i disse tilfælde henvise personen til selv at rette henvendelse til kommunen. Borgeren må derfor gerne henvende sig direkte til kommunen om tilbud. Kommunen kan ikke afvise borgere i at tage kontakt derom. Arbejdsgangen bør dog som udgangspunkt være, at a-kassen indstiller til tilbud i de første 3 mdr., hvis borger er enig.

En situation, hvor borgeren henvender sig til kommunen på egen hånd om tilbud, fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget. Hvis den situation opstår i praksis, er det STAR´s vurdering, at kommunen, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, bør hjælpe borgeren og ikke sende borgeren over i a-kassen, da kommunen har ansvaret for at bevilge tilbud.

Som det også fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, kan kommunerne med fordel gå i dialog med a-kassen i de første 3 måneder om fx et konkret tilbud, hvis der er behov for det.

Opdateret: 26-01-2026

Nej, der er ikke fastsat regler for formatet for a-kassens og borgerens fælles indstilling af tilbud til kommunen. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem kommune og a-kasse. Det betyder, at kommunen ikke kan kræve, at der skal anvendes en særlig skabelon til indstilling af tilbud, hvis a-kassen ikke er enig heri. Kommunen kan heller ikke afvise at behandle en a-kasses og borgers indstilling til tilbud, på baggrund af, at a-kassen og borgeren ikke har anvendt en skabelon, som kommunen har ønsket.

Opdateret: 26-01-2026

Det er kun dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i kommunen. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Opdateret: 26-01-2026

Det er alene dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, der ikke skal have et kontaktforløb i a-kassen (i de første 3 ledighedsmåneder). Når borgeren er ledig dagpengemodtager (på arbejdsfordeling) i de første tre måneder, skal denne fortsat have sit forløb i a-kassen.

Generelt gælder det, at selvom borgeren får en særindsats eller lignende i kommunen, fx varslingsindsats, har a-kassen fortsat ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder. Dagpengemodtagere skal derfor stadig have deres kontaktforløb de første 3 mdr. i a-kassen, uanset om de også deltager i fx en varslingsindsats parallelt.

Opdateret: 26-02-2024

Uddannelsespålægget gives efter § 30, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), til dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn og vurderes at ville kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Styrelsen vurderer, at en uddannelse fra udlandet, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, vil betyde, at dagpengemodtageren ikke skal have et uddannelsespålæg. Det er en forudsætning, at dagpengemodtageren kan dokumentere, at uddannelsen med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark.

Ved tvivl om, hvorvidt en uddannelse i udlandet kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, kan vi henvise til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens landehåndbog eller at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis der ikke kan findes svar i landehåndbogen.

Landehåndbogen: Generelle vurderinger og uddannelsessystemer (nyt vindue)

Opdateret: 26-01-2026

Fra 1. januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til kommunen.
Overleveringen fra a-kassen til kommunen sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer for fuldtidsforsikrede henholdsvis 333 timer for deltidsforsikrede.
Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at dagpengemodtageren sendes videre i kommunen på det rigtige tidspunkt.
Når dagpengemodtageren er skiftet til kommunen vil kommunen fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed.

Opdateret: 26-06-2026

Borgerne sidst i den måned, hvor de nærmer sig tre måneders dagpengeforbrug, når personen har brugt mindst 410 dagpengetimer (fuldtidsforsikrede). Hvis personen ved månedsskiftet har brugt 409,9 timer, forbliver vedkommende i a-kassen en måned længere (160,33 timer) og vil derfor overgå planmæssigt ved et forbrug på 569,99 timer. I modellen er der derfor borgere, der overgår hhv. før, på dagen og efter, der er gået tre måneder.

I tal for dagpengemodtagernes overgang ses det, at overgangen i gennemsnit sker kort før, at dagpengemodtageren har været i a-kassen i tre måneder (480 timers forbrug) beregnet ud fra dagpengetællere. Beregnet ud fra sammenlagt ledighed overgår dagpengemodtagerne ved 464 timers ledighed. Præcist tre måneders ledighed svarer til 480,99 timers forbrug.
I uger svarer det til, at dagpengemodtagerne i gennemsnit overgår efter 12,98 uger ud fra forbruget i dagpengetælleren og 12,54 uger beregnet ud fra sammenlagt ledighed. 
Modellens viser, at:

• 95,5 pct. af dagpengemodtagerne overgår fra a-kasserne til kommunen planmæssigt, hvilket vil sige, at de overgår mellem 410 timer og 569,99 timer.
• 10,5 pct. overgår ved præcis 3 måneders dagpengeforbrug, dvs. 480,99 timer. 

NB: Tallene dækker over personer, der er overgået fra a-kassen til kommunen i perioden marts 2024 – marts 2025.

Opdateret: 26-01-2026

Den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet registreres brug af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” (id 75).

I forbindelse med tilmelding som jobsøgende registrerer STAR/Det Fælles Data Grundlag (DFDG) ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvis borgerens dagpengetæller status indebærer, at a-kassen skal have ansvaret for kontaktforløbet for den pågældende borger. Det er derfor vigtigt, at a-kassen indberetter opdaterede dagpengetællere til DFDG, så snart de er opgjort i a-kassen.

A-kassen skal dog selv registrere og indberette startdato for a-kassens ansvar for kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed i situationer, hvor a-kassen er bekendt med, at de til DFDG indberettede dagpengetællere ikke afspejler medlemmets aktuelle dagpengestatus, og a-kassen skal varetage kontaktforløbet.

Opdateret: 26-01-2026

A-kasserne skal via DFDG underrette kommunerne om, hvornår ansvaret for kontaktforløbet afsluttes i a-kassen og dermed overgår til kommunen.
A-kassen opgør, registrerer og indberetter, når ansvaret for kontaktforløbet skal overgå til kommunen. Registrering sker ved, at a-kassen afslutter fravær 75, og indberetning skal ske, når a-kassen konstaterer, at et medlem:

1. Er i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2. Har 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 7, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3. Er udmeldt af forsikringssystemet.

A-kassen registrerer slutdato og ophørsårsag på ”Kontaktforløb er hos a-kassen” efter reglerne i databekendtgørelsens § 63, stk. 3-6.

Opdateret: 26-01-2026

STAR udstiller i dag en webservice til kommunerne, hvor kommunerne kan læse oplysninger om dagpengemodtageres forbrug af dagpenge i timer. Det er endvidere muligt for kommunernes fagsystemer at abonnere på en besked om opdatering af dagpengetællerne. kommunerne kan i de fortløbende beskeder se, hvor mange dagpengetimer en dag-pengemodtager har brugt og dermed anslå, hvornår borgeren forventes at overgå fra a-kassen til kommunen. Dagpengeoplysninger, herunder dagpenge-forbrug, vises i dag i Momentum og Facit.

Opdateret: 26-01-2026

Dagpengemodtagere skal tilmelde sig/være tilmeldt som jobsøgende i kommunen eller på Jobnet. Ledige medlemmer af en a-kasse kan også henvende sig i deres a-kasse for at blive tilmeldt, hvis den enkelte a-kasse tilbyder denne service til sine medlemmer. Kommunen skal derfor fortsat tilmelde ledige, hvis ledige henvender sig til dem derom, mens de er i kontaktforløbet i a-kassen.

Opdateret: 26-01-2026

Dagpengemodtagere får ved ledighed tildelt en markering om, at deres kontaktforløb er i a-kassen (fravær id 75 ’Kontaktforløb er hos a-kassen’). Dag-pengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg skal dog have deres kontaktforløb i kommunen.

Målgruppen for uddannelsespålæg defineres som dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. A-kassen skal senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende visitere dagpengemodtageren til et kontaktforløb i kommunen.

Hvis det derfor, fx ved første jobsamtale i a-kassen eller tidligere, viser sig, at dagpengemodtageren er i målgruppe for uddannelsespålæg, afslutter a-kassen ansvarsperioden (med årsag 45 ’Borger er i målgruppe for uddannelsespålæg’).

Fra 14. maj 2024 vil personer under 25 år, der gentilmelder sig ikke få sat et fravær id 75 af DFDG, hvis det seneste fravær id 75 er afsluttet med årsag 45 (i målgruppe for uddannelsespålæg). Det betyder, at disse personer vil fortsætte deres forløb i kommunen.

I de tilfælde, hvor personen når at gennemføre uddannelse og blive ledig igen inden personen er fyldt 25 år, eller på anden vis ikke længere er i målgruppen for uddannelsespålæg, skal kommunen visitere personen til a-kassen, da personen efter reglerne ikke længere opfylder betingelserne for at være i målgruppen for uddannelsespålæg.

Opdateret: 06-05-2025

Kommunikationen til DFDG sker via a-kassernes fagsystemer (fraværsdata). Det er den enkelte a-kasses ansvar, at fraværsdata tilgår DFDG.

Opdateret: 19-10-2023

Nej. Regler hvad angår selvbooking, indkaldelse og samtalernes form er de samme for de to samtaler, hvor a-kassen kan deltage.

Opdateret: 26-01-2026

Kun hvis a-kassen skal deltage i samtalen.

Alle jobsamtaler, ud over den første jobsamtale i a-kassen, skal som udgangspunkt selvbookes. I det tilfælde hvor dagpengemodtageren har valgt, at a-kassen skal deltage i den første samtale i kommunen, eller ifm. ”16 månederssamtalen”, hvor a-kassen som udgangspunkt skal deltage, har kommunen dog mulighed for at indkalde til samtalen. Det vil derfor være en hjælp for kommunen, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen.
Hvis kommunen vælger at indkalde til hhv. den første samtale i kommunen eller 16-månederssamtalen, skal kommunen indhente information om, hvilken samtaleform dagpengemodtageren ønsker for samtalen (fysisk, via video eller telefonisk). 
Kommunen kan også vælge, at samtalen skal selvbookes, selv om a-kassen skal deltage. Det er op til kommunen og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Opdateret: 26-01-2026

Alle jobsamtaler, undtaget den første jobsamtale i a-kassen, kan afholdes fysisk, telefonisk eller via video. Det indebærer også den første samtale i kommunen og ”16-måneders samtalen”. 
Med undtagelse af den første jobsamtale, er det som udgangspunkt dagpengemodtageren, som bestemmer samtalens form. Den aktør, som har ansvaret for dagpengemodtagerens kontaktforløb hhv. a-kassen eller kommunen, kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes fysisk, såfremt a-kassen/kommunen vurderer, at der er behov for det.
Fsva. a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale i kommunen kan a-kassen vælge at deltage over video eller telefonisk, medmindre dagpengemodtageren anmoder om, at a-kassen deltager fysisk sammen med personen. Dagpengemodtagere kan altså bestemme, at a-kassen skal deltage fysisk, men det forudsætter, at de også selv deltager fysisk. 
Jobsamtaler for personer på barsel skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder herom.
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Opdateret: 26-01-2026

A-kasserne har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for ledige dagpengemodtagere inden for de første tre måneder. Efter de første tre måneder er det kommunen, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet.

Kommunen skal derfor tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet således, at a-kassen deltager i jobsamtaler med kommunen, når personen ønsker dette, mens kommunen har ansvaret for kontaktforløbet. Det drejer sig om den første jobsamtale med kommunen efter de første tre måneder (den såkaldte overdragelsessamtale) og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder.

A-kassen har pligt til at deltage i disse samtaler og har derfor også et ansvar for at deltage i samtalerne, hvis borgeren ønsker det.

Dagpengemodtagere skal selv booke jobsamtaler digitalt. Kommunen vælger dog, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om kommunen vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil sige i de jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, mens kommunen har ansvaret for kontaktforløbet. Det vil derfor være en hjælp for kommunen, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen. Det er op til kommunen og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamler med dagpengemodtagere i kommunen.

Opdateret: 26-01-2026

Brug af selvbooking af fælles jobsamtaler er afhængig af rammerne, som a-kasser og kommunen aftaler. Rammerne skal kunne understøtte, at der kan ske selvbooking af fælles jobsamtaler. Det kan fx ske ved, at kommunerne og a-kasserne har aftalt timeslots, hvor de fælles jobsamtaler kan afholdes, men det er ikke et krav, at de har aftalt timeslots.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamtaler med dagpengemodtagere i kommunen.

Opdateret: 26-01-2026

Hvis borgeren ikke ønsker, at a-kassen deltager i 1. samtale efter overgangen til kontaktforløb i kommunen, udstikker kommunen en frist for selvbooking af en almindelig jobsamtale. Hvis samtalen bliver afholdt uden a-kassens deltagelse, registreres den afholdte samtale som en jobsamtale. Kommunen kan aflæse, om en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale med kommunen, såfremt a-kassen har registreret borgerens ønske om dette. Se spm./svar om: Hvordan er a-kassernes mulighed for teknisk at tage stilling til den lediges til-/fravalg af a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale med kommunen?

Samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ anvendes til kommunikation om indkaldelser til den 1. samtale efter overgangen til kontaktforløb i kommunen i de samtaler, hvor borgeren har ønsket, at a-kassen skal deltage, og hvor a-kassen derfor også skal bookes til samtalen. Hermed ved a-kassen, at det er en samtale, den skal deltage i. 

Opdateret: 26-01-2026

18. marts 2024 kom en ny registreringsmulighed (udfaldsrum i en kodeliste), så sagsbehandler i såvel a-kasse som kommune målrettet kan registrere, hvis en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale (overgangssamtalen) med kommunen.

Se i øvrigt: Hvordan anvendes samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ i forhold til den 1. samtale i kommunen?

Opdateret: 26-01-2026

Det er den ledige, der vælger, om a-kassen skal deltage i 1. jobsamtale i kommunen efter de første 3 måneders ledighed. Såfremt den ledige ønsker a-kassens deltagelse i samtalen, skal a-kassen deltage. kommunen skal være med til at muliggøre a-kassens deltagelse. A-kassen er forpligtiget til at deltage, hvis den ledige ønsker det.

Sagsbehandler i såvel a-kasse som kommunen kan i egne fagsystemer registrere, hvis en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale (overgangs-samtalen) med kommen. Dette sker ved, at sagsbehandler registrerer deltagelsesvalget ’Borger ønsker a-kassedeltagelse ved første samtale i kommunen’ (deltagelsesvalg type id 3). 

Når a-kasse eller kommune registrerer dette i egne fagsystemer modtager den anden part en teknisk besked om dette via DFDG.  A-kassen kan med fordel være opmærksom på (senest ved sidste samtale inden overgang til kommunen), at registrere i fagsystemet, såfremt borgeren/medlemmet ønsker a-kassens deltagelse ved 1. samtale i kommunen.

Registreringen af medlemmets ønske sker ved, at sagsbehandler registrerer deltagelsesvalget ’Borger ønsker a-kassedeltagelse ved første samtale i kommunen’ (deltagelsesvalg type id 3). Registreringen kan ske på et vilkårligt tidspunkt og vil blive stående i DFDG, indtil der er afholdt en fælles jobsamtale (Samtaletype id 17) eller indtil den ledige skifter a-kasse. Registreringen vil give kommunen bedre mulighed for at planlægge 1. jobsamtale i kommunen. 

Når kontaktforløbet overgår fra a-kassen til kommunen, skal kommunens system se, om der i DFDG er registreret en id3, der markerer, at medlemmet ønsker a-kassens deltagelse. Hvis der ikke er registreret en id3, der markerer, at medlemmet ønsker a-kassens deltagelse, kan kommunen gå ud fra, at a-kassen ikke skal deltage i samtalen, medmindre kommunen har anden viden.

Hvis den ledige ikke ønsker, at a-kassen deltager i samtalen, udstikker kommunen en frist for selvbooking af jobsamtalen. Hvis samtalen bliver afholdt uden a-kassens deltagelse, skal den afholdte samtale registreres med samtaletypen ”jobsamtale” (Samtaletype id 7).

Hvis den ledige ønsker, at a-kassen skal deltage i samtalen, kan kommunen enten indkalde den ledige og a-kassen til samtalen, eller udstikke en frist for selvbooking af samtalen. Samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ (Samtaletype id 17) skal anvendes ved selvbooking og ifm. indkaldelse til samtalen. Hermed sikres det, at a-kassen ved, at det er en samtale, den skal deltage i.  

Det er op til kommunen og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne skal tilrettelægges. Brug af selvbooking af fælles jobsamtaler er afhængig af de rammer, som a-kasser og kommuner aftaler. Rammerne forudsættes at understøtte, at der kan ske selvbooking af fælles jobsamtaler. Det kan fx ske ved, at kommuner og a-kasserne har aftalt time-slots, hvor de fælles jobsamtaler kan afholdes. Hvis a-kassen deltager digitalt skal kommunen sørge for, at a-kassen via indkaldelsen modtager link/telefonnummer, der giver a-kassen adgang til at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i samtalen.

Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse i samtaler med kommunen.

Opdateret: 26-01-2026

kommune og a-kasse må henvende sig til dagpengemodtageren i hele ledighedsperioden - uanset hvem der har ansvaret for kontaktforløbet.

De må også gerne f.eks. invitere dagpengemodtageren til jobmesser, de selv holder, mens ansvaret for kontaktforløbet er hos den anden aktør.

Det kan være en god idé at orientere den anden aktør om kontakten med dagpengemodtageren, men det er ikke et krav.

En ledig dagpengemodtager kan formidles på jobordrer af både kommunen og a-kassen, uagtet hvem der har ansvaret for den lediges kontaktforløb på tidspunktet for formidling.

Opdateret: 26-01-2026

En ledig kan ikke selvbooke en jobsamtale i kommunen, før ansvaret for kontaktforløbet er overgået til kommunen efter de første tre måneder (når slutdato for fravær id 75 er passeret). Tilsvarende gælder, at kommunen ikke kan indkalde dagpengemodtagere til jobsamtale i kommunen eller udstikke frister for selvbook af jobsamtale, før slutdato for fravær id 75 er passeret. Det gælder også for den 1. jobsamtale i kommunen, hvor a-kassen deltager, hvis borgeren ønsker det.

Opdateret: 24-10-2023

Der er ikke krav om en samarbejdsaftale, men det kan være en god idé at have en. Det er kommunen og a-kassen, som selv skal udforme aftalen.