Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret projekt, som skal minde mest muligt om at gå på arbejde. Arbejdsopgaverne skal være opgaver, der ellers ikke ville blive løst og må ikke erstatte ordinære job. Det har de besøgte kommuner været meget opmærksomme på.

Tips fra kommunerne

• Skab opgaver, der både er meningsfulde for borgeren og gavnlige for lokalsamfundet.
• Skab sammenhæng med øvrige tilbud, så der kan arbejdes med progression for den enkelte borger.

I Viborg Kommune er den særligt tilrettelagte nytteindsats forankret i tilbuddet Inventar igen. Kommunen har arbejdet målrettet med at sikre, at den særligt tilrettelagte nytteindsats understøtter kommunens strategi for grøn omstilling og at indsatsen giver mening for borgeren.

På tilbuddet arbejder borgerne med mange slags opgaver. Det kan være alt fra at rengøre og reparere inventar, som ellers ville blive kasseret eller deponeret, sortere tøj fra det kommunale affaldsselskab eller samle affald i lokalområdet. Det er også muligt at køre borgere ud, så de kan hjælpe i forskellige institutioner. Det kan fx være til plejecentre ved arrangementer, hvor ekstra hænder kan løse opgaver, der ellers ikke ville blive udført.

• Byg bro til arbejdsmarkedet: Medarbejdere med erfaring fra arbejde med udsatte unge, tidligere beskæftigelsesindsatser og det private erhvervsliv giver målgruppen bedre støtte på vejen mod job.
• Medbestemmelse og ansvar: Borgerne er med til at vælge de opgaver, der giver mest mening for dem. Og kommunen bruger ugeplaner til at vise, hvordan tilbuddene kan hænge sammen med familieliv og hverdag.
• Grøn omstilling: Indsatsen understøtter kommunens strategi for bæredygtighed og ressourcegenbrug. Velgørende organisationer kan afhente det sorterede tøj fra affaldsselskabet, og de kommunale møbler fremstår pæne i længere tid.

På Inventar igen trækker holdlederne på deres erfaring fra det private erhvervsliv, hvilket giver borgerne et mere realistisk billede af arbejdsmarkedet og en konkret forståelse af, hvordan deres kompetencer kan bringes i spil. Indsatsen er tilrettelagt, så borgerne ikke blot modtager vejledning, men også får et reelt ansvar og medindflydelse. De er selv med til at vælge de arbejdsopgaver, de gerne vil deltage i, samtidig med at der er en dialog om, hvordan valgene passer ind i deres samlede livssituation. På den måde kombineres praksisnær erfaring med fleksibilitet og ejerskab hos borgerne.

Kolding Kommune har etableret en særligt tilrettelagt nytteindsats i Posthuset, der er en kommunal bygning med flere socialøkonomiske virksomheder som lejere. Borgerne løser opgaver med ekstra vedligeholdelse og rengøring. Holdlederne sikrer faglig ledelse og progression for borgerne. Indsatsen i Kolding har både til formål at aktivere borgerne samt at opkvalificere dem og træne deres arbejdsmarkedsnære kompetencer.

• Erfarne projektledere: Projektledelsen varetages af en privat virksomhed, der har stor erfaring med borgere på kanten af arbejdsmarkedet. De samarbejder med et bredt netværk af virksomheder, så mulighederne for ordinære timer kontinuerligt tænkes ind i indsatsen.
• Inkludér borgerne i et arbejdsfællesskab: Borgerne i arbejdspligt er en del af det fælles miljø i Posthuset og spiser frokost sammen med øvrige ansatte på arbejdsstedet, som de kan spejle sig i.
• Fleksibel progression: Borgerne har mulighed for at afprøve ordinære timer hos andre virksomheder, fx én dag om ugen, samtidig med, at borgerne er tilknyttet den særligt tilrettelagte nytteindsats resten af tiden.

Indsatsen i Kolding lægger vægt på, at borgerne træner deres færdigheder og skal ses som et supplement til virksomhedspraktik og ordinært arbejde, som fortsat er det primære mål. Der er lagt vægt på at skabe en god kombination af klare rammer og realistiske arbejdsopgaver, der taler ind i arbejdsmarkedets behov.

Særligt tilrettelagt nytteindsats kan kun gives til personer i arbejdspligt.

Tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan også gives med henblik på, at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kultur og normer på det danske arbejdsmarked.

Der er ingen varighedsbegrænsning.

Særlig tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt tilrettelagt projekt, som er forankret i kommunen. Ansvaret for projektet ligger hos en ansat i projektet, der også vil tilrettelægge arbejdsopgaverne og varetage samarbejdet udadtil.

Tilbuddet skal minde mest om at gå på arbejde, fx i forhold til at møde til tiden, løse opgaver man tildeles.

Særligt tilrettelagt nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende, udgøre ulovlig statsstøtte eller fortrænge ordinært ansatte, og opgaverne skal ligge ud over det normerede serviceniveau hos den offentlige arbejdsgiver.

Særligt tilrettelagt nytteindsats kan godt foregå i lejede lokaler, ligesom kommunen godt kan benytte en privat leverandør til at varetage kommunens opgaver i projektet, fx med projektledelse af indsatsen, herunder med at igangsætte og instruere personerne, der udfører opgaverne. Det er dog fortsat kommunens ansvar at sikre, at reglerne overholdes.

Flere kommuner har erfaring med at inddrage de faglige organisationer i implementering af arbejdspligten. Vi har samlet de vigtigste erfaringer fra to kommuner.

Tips fra kommunerne

• Orienter fagforeningerne om strategien for jeres arbejdspligt, og indbyd til en åben dialog
• Skab fælles forståelse gennem aftaler eller pejlemærker.
• Hold faste møder for at følge op på erfaringer og udfordringer.

Københavns Kommune har etableret et løbende samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisations afdeling i hovedstaden (FH Hovedstaden) og repræsentanter fra flere fagforeninger.

• Rundbordssamtaler: Københavns Kommune oplever, at samarbejdet har været med til at sikre fælles forståelse og tidlig dialog om udfordringer
• Forståelsespapir: Kommunen, FH Hovedstaden og relevante fagforeninger har aftalt pejlemærker for indsatsen. Det har gjort arbejdet med at etablere nytteindsatspladser og særligt tilrettelagt nytteindsats nemmere. Pejlemærkerne danner grundlag for den løbende lokale dialog mellem ledelse og TR om opgaver i nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats. 

Københavns Kommune oplever, at dialogen med de faglige organisationer giver et fælles udgangspunkt og et konstruktivt samspil, som er med til at frigive tid til at fokusere på løsninger.

Kolding Kommune har prioriteret at inddrage de faglige organisationer fra starten.

• Forståelsesmøde: Kommunen mødtes med formænd fra 3F, FOA og Dansk Metal for at præsentere sin tilgang og understrege, at formålet med arbejdspligten ikke er at fortrænge ordinære stillinger. Det har givet en fælles forståelse af rammerne for arbejdspligten. 
• Tillidsrepræsentanter som nøglepersoner: Fagforeningerne pegede på relevante tillidsrepræsentanter, som kommunen efterfølgende har haft tæt dialog med på arbejdspladserne. Det har skabt et godt afsæt for samarbejde ude på arbejdspladserne
• Løbende samarbejde: Den løbende dialog med TR fortsætter som en central del af indsatsen.

Den tætte dialog med fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne har været en central del af arbejdet med arbejdspligten i Kolding Kommune. Tilgangen har bidraget til at skabe tillid og legitimitet omkring indsatsen og har gjort det muligt at tilrettelægge en indsats, der opleves som fair og balanceret.

Nogle kommuner har erfaring med at organisere arbejdet med nytteindsats i tværfaglige teams. Det giver mere helhedsorienterede løsninger, er erfaringen.

Tips fra kommunerne

• Skab teams, hvor forskellige kompetencer kan supplere hinanden.
• Hold faste møder, hvor I drøfter progression og justerer indsatsen hurtigst muligt.
• Overvej at have dedikerede medarbejdere som jobformidlere, der kan være borgerens gennemgående kontaktperson.

Kolding Kommune har etableret et team, hvor flere fagligheder arbejder sammen om arbejdspligten. Teamet er forankret under Integration og Boligsocialt Område.

• Samarbejde på tværs: Rådgiver og jobkonsulent deler ansvaret for borgerne, og det sikrer et løbende fokus på job.
• Ugentlig sparring: Teamet mødes hver uge for faglig drøftelse og koordinering af forløb. Sparring handler ikke kun om konkrete sager, men også om lovfortolkning. Det skal sikre en fælles forståelse og ensartet vejledning af borgeren.
• Medarbejderinddragelse: Medarbejderne har selv valgt, at de vil arbejde med arbejdspligten. Teamet arbejder løbende med at udvikle indsatsen. Det giver medarbejderne ejerskab og sikrer, at indsatsen er tilpasset aktuelle behov og udvikles undervejs.

I Kolding inddrages medarbejderne aktivt i udviklingen af indsatsen, og der lægges vægt på, at indholdet har relevans for borgerne. De medarbejdere, der har valgt at engagere sig, ser muligheder i arbejdspligten og ønsker at arbejde med indsatsen på en ny måde.

I Viborg Kommune er arbejdspligten forankret i et fast team af virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere.

• Teamstruktur: Tre virksomhedskonsulenter og fire sagsbehandlere arbejder sammen om borgere omfattet af arbejdspligten.
• Faste møder: Ugentlige sparringsmøder sikrer koordinering af indsatser og vurdering af borgernes progression.
• Fleksibel indsats: Når en borger nærmer sig job, kobles en virksomhedskonsulent direkte på for at styrke jobmatch og virksomhedskontakt.

I Viborg Kommune er indsatsen samlet hos få medarbejdere, hvilket giver mulighed for hurtig handling og fleksibel tilpasning af forløbene. Denne organisering bidrager samtidig til et mere smidigt samarbejde med blandt andet sprogcentret og ydelseskontoret. 

Slagelse Kommune har flere jobformidlere, som har en central rolle i arbejdspligten. Borgerne er tilknyttet sagsbehandlere og jobformidlere i deres egne målgruppe-specifikke afdelinger.

Nytteindsatsen i Slagelse udvikles og drives i et tværgående arbejdsfællesskab, som udarbejder arbejdsgange og workflows på tværs af afdelinger. Her indgår fagkonsulenter, jobformidlere, systemkonsulenter og tovholdere fra den særligt tilrettelagte nytteindsats (Nyttekorpset).

Derudover er der et tæt samspil mellem Nyttekorpset (den særligt tilrettelagte nytteindsats) og jobformidlerne, som løbende medvirker til at afdække og planlægge det videre forløb for og med borgerne i retning mod deres selvforsørgelse.

• Bro til arbejdsmarkedet: Jobformidlerne matcher borgerne med relevante tilbud og bygger relationer til virksomheder. Flere borgere kommer i gang med relevante forløb, fordi de får en håndholdt indsats af jobformidlerne.
• Opfølgning og støtte: Jobformidlernes indsats skaber progression i borgernes forløb, og samtidig skaber det tryghed hos samarbejdspartnere i de andre forvaltninger.
• Sammenhæng i forløb: Jobformidlernes håndholdte indsats sikrer en mere sammenhængende indsats for borgerne i arbejdspligt.

Organiseringen med jobformidlere som bindeled giver bedre mulighed for at tilpasse indsatserne i arbejdspligten til den enkelte borger, så de understøtter borgernes progression mod job i alle dele af forløbet.

Det er vigtigt at have et godt samarbejde med offentlige arbejdsgivere, hvor der etableres nytteindsats.

Tips fra kommunerne

• Skab nytteindsats i samarbejde med de institutioner, der skal huse indsatsen – det øger ejerskab og kvalitet.
• Brug dialog på arbejdspladsen, temamøder eller workshops til at identificere konkrete opgaver.
• Sørg for tydelig ledelses- og politisk opbakning, så indsatsen kan prioriteres og implementeres effektivt.
• Inddrag faglige organisationer og MED-systemet tidligt i processen, for at sikre opbakning.

Kolding Kommune udvikler nytteindsats i tæt dialog med de kommunale arbejdsgivere. Kommunen har arbejdet målrettet med at sikre, at nytteindsatsen giver mening – både for borgerne og de kommunale institutioner.

• Samarbejde som udgangspunkt: Kommunen har haft som princip, at nytteindsats skal skabes i samarbejde. Det har skabt lokalt ejerskab i de enkelte institutioner, der samarbejdes med om nytteindsats.
• Temamøder med plejecentre: Kolding har holdt møder med plejecentrene for at kortlægge konkrete og praktiske opgaver, der ligger ud over kommunens serviceniveau, men som giver værdi i hverdagen. På baggrund af det, er der udarbejdet et ”menukort” med opgaver, som kan bruges i dialogen med borgeren til at sammensætte et meningsfuldt forløb.

I Kolding er det lykkedes at skabe nytteindsatser, som institutionerne føler ejerskab for og sætter pris på at få hjælp til. Samtidig med, at borgerne får lov til at løse opgaver, som giver mening for dem.  

I Slagelse Kommune er nytteindsatspladserne etableret i kommunens egne institutioner gennem tæt koordinering på tværs. Der er etableret nytteindsatspladser på plejecentre, skoler, forsorgshjem m.v. Der er tale om almindeligt nyttejob, hvor der tilkobles en mentor efter behov fra arbejdspladsen, og både sagsbehandler og en personlig jobformidler følger op.

I Slagelse Kommune er borgere i nytteindsatsen bl.a. med til at løse opgaver såsom:

• ekstra opsamling af skrald og ekstra rengøring på gange og i køkkener på skoler.
• ekstra hjælp ved borddækning og gåture med borgerne på plejehjem.
• ekstra vask af legetøj og med at feje legepladsen på daginstitutioner.

Der er også etableret en særligt tilrettelagt nytteindsats med 60 pladser, hvorfra borgerne bliver kørt ud til de opgaver, de skal løse. For nogle borgere er indsatsen kombineret med danskundervisning. Den særligt tilrettelagte nytteindsats har tilknyttet fire tovholdere, der varetager den daglige drift og koordinerer opgaverne med arbejdspladserne. Jobformidlerne har et tæt samarbejde med tovholderne og holder arbejdsmarkedsrettede samtaler med borgerne i forhold til deres videre plan – det kan fx være muligheder på enkeltpladserne, praktikker, løntilskud, IGU, ordinære løntimer mv.

• Tværgående samarbejde: Jobcenteret arbejder tæt sammen med øvrige forvaltninger og institutioner om udvikling og placering af nytteindsatspladser.
• Ledelses- og politisk fokus: Klart mandat fra direktionsniveau og tydelig opbakning fra det politiske niveau. Der er sat måltal for etablering af nytteindsatspladser.
• Involvering af organisationer: Dialog med faglige organisationer og MED-systemet for at sikre fælles forståelse og forankring.

Slagelse Kommune arbejder strategisk med en flerstrenget strategi, hvor målet er at skabe progression mod ordinær beskæftigelse for borgerne ved at udnytte de mange forskellige typer indsatser, der kan indgå i arbejdspligten.

Regler for nytteindsats

Tilbud om nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan også gives med henblik på, at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked.

Der er ingen varighedsbegrænsning på nytteindsats.

Arbejdsopgaverne er forankret på en konkret offentlig arbejdsplads og arbejdet ledes og fordeles af ansatte på arbejdspladsen.

Tilbuddet skal minde mest om at gå på arbejde, fx i forhold til at fx møde til tiden, løse opgaver man tildeles.

Ved etablering af nytteindsats skal en tillidsrepræsentant eller tilsvarende orienteres og den praktiske gemmeførelse skal drøftes.

Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende, udgøre ulovlig statsstøtte eller fortrænge ordinært ansatte, og opgaverne skal ligge ud over det normerede serviceniveau hos den offentlige arbejdsgiver.