Spørgsmål og svar om nytteindsats

Arbejdspligten skal være en kontinuerlig indsats - som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Arbejdspligten kan for den enkelte borger bestå af en række forskellige aktiviteter og tilbud. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, men det forventes, at nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats vil udgøre en betydelig del af indsatsen. Ordinære timer tæller med i arbejdspligten, og der opfordres til brug af løntimer, når muligt.

I skemaet nedenfor gives en beskrivelse af hhv. nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have indsats i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Med loven om en ny arbejdspligt afskaffes rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen. Arbejdsgiver skal i forbindelse med etablering af nytteindsats orientere tillidsrepræsentanten på det relevante P-nr. om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet.

Der vil også kunne gives et tilbud om nytteindsats med det formål, at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

For personer omfattet af arbejdspligt kan der endvidere gives et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for eksempelvis lokalsamfundet. Der skal ikke ske orientering af en tillidsrepræsentant i forbindelse med et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, da tilbuddet ikke foregår på en arbejdsplads med ordinært ansatte.

Der er ikke yderligere justeringer til nytteindsatsordningen.

Ja - formålet med nytteindsats udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål; at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked. Denne udvidelse gælder for alle målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

Varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet ophæves.

Det betyder at kommunen kan etablere længere forløb i både nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats, da der ikke vil gælde en begrænsning for tilbuddets varighed.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Det betyder endvidere at kommunen kan etablere flere tilbud om nytteindsats hos den samme arbejdsgiver, da der ikke vil gælde en begrænsning for, hvor mange personer i nytteindsats der højst må være i forhold til antallet af ordinært ansatte hos arbejdsgiveren.

Derudover vil nytteindsatstilbud ikke tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet for tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Etablering af nytteindsats, skal ikke godkendes af tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, men arbejdsgiver er forpligtet til at drøfte den praktiske gennemførsel med tillidsrepræsentanten.

VITAS opdateres fra 1. januar 2025.

https://vitas.bm.dk/Start/Index

Ja, det er op til kommunerne at aftale evt. samarbejde om nytteindsatspladser.

Det vil være op til kommunerne at tage initiativ til etablering af nytteindsats.

Nytteindsats skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer mv.

Med loven om arbejdspligt etableres et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som kan gives til personer der omfattes af arbejdspligten.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Det er dermed tiltænkt for en gruppe længere væk fra arbejdsmarkedet, som der ikke kan organiseres mere beskæftigelsesrettede tilbud til.

For at øge fleksibiliteten ophæves varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet Det betyder at nytteindsats kan gives til flere på den samme arbejdsplads og i en længere periode.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads og længere forløb i særligt tilrettelagt nytteindsats. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Der er ingen regler om, hvad man kan tale om, mens de nyttige opgaver udføres, og det vil i mange tilfælde være naturligt at tale om dansk arbejdskultur og mulige jobveje, men den særlige tilrettelagte nytteindsats kan ikke helt eller delvist bestå af jobsøgningskurser og jobsøgning. Der kan heller ikke holdes jobsamtaler/opfølgningssamtaler samtidig med, at borgerne udfører opgaver i nytteindsatsen.

Ja, særlig tilrettelagt nytteindsats kan foregå i et lejet lokale, men kravene til indholdet i særligt tilrettelagt nytteindsats skal fortsat efterleves.

Med loven om arbejdspligt bliver særligt tilrettelagt nytteindsats en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det betyder, at der vil gælde samme regler om erstatning, som for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

Tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats skal være et kommunalt organiseret projekt, hvor arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de offentlige arbejdsgivere, som opgaverne hører under, og der skal være tale om en ekstra arbejdsindsats, som ikke ellers ville blive udført.

Kommunen kan godt benytte en privat leverandør til at varetage kommunens opgaver i projektet, fx med projektledelse af indsatsen, herunder med at igangsætte og instruere personerne, der udfører opgaverne. 

Det vil fortsat være kommunens ansvar at sikre, at indsatsen ikke udgør ulovlig statsstøtte, er konkurrenceforvridende eller fortrænger ordinær arbejdskraft.

Der kan fortsat etableres flere nytteindsatsforløb i samme virksom-hed, hvilket forenkles med afskaffelse af rimelighedskravet for nytteindsats. Det afgørende er, at formålet med nytteindsats er opfyldt, og at alle nytteindsatsforløb er forankret på en offentlig virksomhed på et p-nummer. Alle tilbud om nytteindsats skal oprettes i Vitas som enkeltpladser.

Der kan godt ansættes en arbejdsleder til at lede og fordele arbejdsopgaverne til flere borgere i nytteindsatsforløb på samme virksomhed. Udgiften er dog ikke refusionsberettigende. Se evt. yderligere om kontering af arbejdsleder i Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter til tilbud m.v.

Der er ikke ændret i lovgivningen for borgere, som ikke er omfattet af arbejdspligt. Der er derfor ikke begrænsning på brugen af tilbud om nytteindsats og øvrig vejledning og opkvalificering for disse borgere, og de vil fortsat kunne deltage i flere tilbud sideløbende. Tilbud om nytteindsats kan gives til dagpengemodtagere, som rådighedsafprøvende tilbud, og til personer i kontanthjælpssystemet.

Særlig tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt forankret projekt og kan derfor ikke etableres i andre offentlige institutioner. Til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, er der i særligt tilrettelagt nytteindsats tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre samfundsnyttige opgaver for fx lokalsamfundet. Samfundsnyttige opgaver vil være opgaver, der er til gavn for personen og samfundet. Det vil derfor typisk være opgaver, der direkte berører kommuner eller deres borgere, fx i projekter, hvor der udføres opgaver på kommunale arealer, institutioner eller lignende. Der kan således ikke oprettes særligt tilrettelagte nytteindsatser i foreninger, selskaber, institutioner, som ikke er fuldt kommunalt finansieret. Ved etablering af tilbud om nytteindsats hos andre offentlige arbejdsgivere, henvises til reglerne for almindelig nytteindsats. 

Kommunen kan godt benytte en privat leverandør til at varetage kommunens opgaver i projektet, fx med projektledelse af indsatsen, herunder med at igangsætte og instruere personerne, der udfører opgaverne. Særlig tilrettelagt nytteindsats kan ligeledes foregå i et lejet lokale, men kravene til indholdet i særligt tilrettelagt nytteindsats skal fortsat efterleves.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret projekt, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse og udføre samfundsnyttige opgaver. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet. Samfundsnyttige opgaver vil være opgaver, der er til gavn for personen og samfundet. Det vil derfor typisk være opgaver, der direkte berører kommuner eller deres borgere, fx i projekter, hvor der udføres opgaver på kommunale arealer, institutioner eller lignende. Løsning af opgaver for civilorganisationer falder derfor ikke inden for rammerne af særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Udgifter til medarbejdere, der registrerer fremmøde og tager imod borgere i aktiviteten ”Jobsøgning og forberedelsestid til danskundervisning uden for hjemmet”, kan konteres på hovedkonto 5. Dette inkluderer også udgifter til faciliteter – som kan være lokaler, hvor aktiviteten skal foregå – eksempelvis på jobcentret, sprogskolen eller der, hvor borgeren måtte deltage i særligt tilrettelagt nytteindsats.
Endelig dækker det udgifter til arbejdsredskaber, der specifikt understøtter jobsøgnings- og forberedelsesaktiviteter.

Kommunerne kan registrere følgende udgifter på hovedkonto 5:

• Udgifter til projektrelaterede aktiviteter udført af ansatte som har til opgave at bistå og supervisere personer, som er i tilbud i et særligt tilrettelagt nytteindsatsprojekt.
• Udgifter til faciliteter til særligt tilrettelagte nytteindsatser fx pavilloner, toiletvogne og lignende (hvis der ellers ikke er rimelig mulighed for fx ophold i tørvejr eller adgang til toiletfaciliteter).
• Udgifter til transport mellem møde- og arbejdssted. Det omfatter fx leasing af en minibus, hvis der behov for at transportere borgerne fra mødestedet ud til en konkret arbejdsplads.
• Udgifter til arbejdsredskaber, der er knyttet til særligt tilrettelagt nytteindsatsprojektet.

Ovenstående punkter skal forstås i snæver forstand og er en udtømmende liste.

Andre typer af udgifter herunder udgifter som følge af myndighedsopgaver skal altid registreres på hovedkonto 6.

Der er ingen ændring med hensyn til registrering af udgifter til det eksisterende redskab med nytteindsats efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 23 g, stk. 1, i integrationsloven. Alle driftsudgifter ved tilbud om nytteindsats skal registreres på hovedkonto 6, dog således at følgeudgifter som udgifter til mentor, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og hjælp til transportudgifter til personer i tilbud om nytteindsats uændret skal registreres på hovedkonto 5.

Vejledningen om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering i tilbud m.v. forventes opdateret med vejledning om kontering for særligt tilrettelagt nytteindsats i løbet af 1. halvår 2025.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne

Se notat om forventede ændringer i den kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne, herunder aftale om en ny arbejdspligt.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne, herunder om arbejdspligten.