Spring til hovedindhold

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Her kan du læse mere om implementering af de politiske aftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen samt spørgsmål og svar.

Implementeringsaktiviteter vedr. et forenklet kontaktforløb for dagpengemodtagere

STAR´s regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK) afholder løbende netværksarrangementer for kommuner og a-kasser. De publiceres i AMK´s aktivitetskalender.

Aktivitetskalender

AMK-arrangementerne indeholder bl.a. informationer og erfaringsudveksling i forbindelse med nytænkning.

Spørgsmål og svar

STAR har lavet en række spørgsmål og svar, der giver svar på de mest hyppige spørgsmål om nytænkning herunder på snitfladerne om samarbejdet mellem kommuner og a-kasser.

Læs med i spørgsmål og svar.

Spørgsmål og svar

Rundt om de forskellige aftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Som led i aftale om ny ret til tidlig pension (2020) blev det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skulle tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl).

Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Læs mere om første delaftale her:

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2022)
den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem. Læs mere om anden delaftale her:

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Ny aftale giver en mere fokuseret beskæftigelsesindsats

I aftalen indgår følgende initiativer:

Forenklet kontaktforløb

Kontaktforløbet for forsikrede ledige blev forenklet, og a-kasserne fik pr. 1. januar 2024 ansvaret for dele af indsatsen i de første tre måneders ledighed.

Forenklet kontaktforløb (pdf)

Målrettede tilbud

En del af indsatsen, der tidligere blev givet som øvrig vejledning og opkvalificering, er omlagt i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud pr. 22. marts 2023. Samtidig er grænsen for, hvornår ordinære løntimer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i skærpet tilsyn sænket. Læs forslagsbeskrivelse her:

Målrettede tilbud (pdf)

Udvidet mulighed for digitale samtaler

Pr. 22. marts 2023 kan alle jobsamtaler, undtagen den første, som udgangspunkt afholdes digitalt, hvis borgeren ønsker det. Læs forslagsbeskrivelsen her:

Udvidet mulighed for digitale samtaler (pdf)

Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav

Der foretages en reduktion i udgifterne til administrationen i jobcentrene, hvilket følges på vej af en række forenklingstiltag herunder:

- Lempelse af uddannelsespålægget. Trådte i kraft 1. januar 2024.
- Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn. Trådte i kraft 22. marts 2023.
- Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision. Trådte i kraft 22. marts 2023.
- Forenkling af krav til registrering. Analysen er offentliggjort i juni 2024.
- Afskaffelse af registreringskrav i Min Plan vedr. status på indsatser. Trådte i kraft 22. marts 2023.
- Forenkling af krav til vejledning. Trådte i kraft 1. januar 2024.
- Afskaffelse af vejledningskrav om seks ugers jobrettet uddannelse. Trådte i kraft 22. marts 2023. 

Læs forslagsbeskrivelserne her:

Lempelse af uddannelsespålægget (pdf)

Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav (pdf)

Styrket vejledningsindsats til virksomheder om virksomhedspraktik

Læs om virksomhedspraktik og muligheder for lokal eller landsdækkende hjælp til rekruttering af ledige her:

Vejledningsmateriale om hjælp til rekruttering af ledige (pdf)

Økonomi

Du kan læse mere om økonomien i aftalen her:

Kommunaløkonomiske konsekvenser (pdf)

Udmøntning

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er udmøntet i to love. Lovene indeholder ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om sygedagpenge, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv social politik, m.fl.

Den første lov udmønter initiativerne om mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for digitale samtaler, og mindre administration i kommunerne samt forenklinger af administrative krav (ikrafttræden 22. marts 2023).

Den anden lov udmønter initiativerne om forenkling af kontaktforløbet og mere ansvar til a-kasser samt lempelse af uddannelsespålægget (ikrafttræden 1. januar 2024). 

Love, bekendtgørelser mv.

Sidst opdateret: 26-08-2024