Spørgsmål og svar om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp og arbejdspligtside

Lov nr. 633 af 11. juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp er trådt i kraft og får virkning fra den 1. juli 2025. Lovændringen medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for:

• Udlændinge, der er førstegangsindrejst til riget fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Personer, der er indrejst fra udlandet i riget fra 1968 og frem efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til riget fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.
• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang.

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten.

Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til riget samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

Fra den 1. juli 2025 udvides beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, således at alle personer, der er førstegangs indrejst i riget eller indrejst efter mindst 12 sammenhængende måneder i udlandet fra den 2. april 1968, skal opfylde kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 10 år. Hidtil har beskæftigelseskravet kun omfattet personer indrejst fra 2008, og kun hvis de har søgt om kontanthjælp efter 1. januar 2019.

Beskæftigelseskravet gælder for alle indrejste, uanset om de er indrejst som børn med eller uden forældre, eller om de er indrejst som voksne. Beskæftigelseskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Det kan eksempelvis være som vandrende arbejdstagere.

Beskæftigelseskravet gælder således som udgangspunkt også for børn, der er kommet til riget uanset nationalitet, herunder også adopterede børn. EU-retten kan dog føre til et andet resultat, f.eks. hvis barnet er kommet hertil fra et andet EU-/EØS-land sammen med en forælder, der er vandrende arbejdstager.

Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, modtager mindstesats eller hjemmeboende sats i det nye kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025.

Opdatering 6. maj 2025: Der er 23. april 2025 fremsat lovforslag L208, der betyder at adopterede fra udlandet ligestilles med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene. Lovforslaget førstebehandles d. 8. maj 2025.

Pensionister er undtaget for indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter integrationsloven. Pensionister skal således ikke deltage i den foreslåede arbejdspligt.  

Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for pensionister. Under spørgetimen om det skærpede beskæftigelseskrav og ny arbejdspligt, d. 8. oktober 2024 med KOMBIT, oplyste KOMBIT, at det ikke havde været teknisk muligt at fjerne pensionisterne i den første udgave af de lister, som KOMBIT udsendte til kommunerne medio september 2024. 

KOMBIT har i den forbindelse oplyst, at før omtalte lister er bruttolister, som er udsendt med den intention at støtte kommunerne i at identificere personer, der kan blive omfattet af arbejdspligten fra 1. juli 2025, fordi de ikke opfylder det fremrykkede beskæftigelseskrav.

KL og KOMBIT har udsendt information til kommunerne om, hvordan de kan trække lister i KY om målgruppens forventede størrelse. KOMBIT har oplyst, at de stiller opdaterede lister til rådighed i december 2024.

Der vil være en indfasningsperiode for arbejdspligten. For alle de personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i peroden 1. januar til og med 31. maj, betyder det, at de skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.

For de personer, der bliver omfattet arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden 1. juli til 30. november 2025, betyder det, at de skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

I arbejdspligten kan følgende tilbud, aktiviteter m.m. indgå:

• Nytteindsats
• Særligt tilrettelagt nytteindsats
• Virksomhedspraktik
• Job med løntilskud
• Ordinære løntimer
• Vejledning og opkvalificering i begrænset omfang
• Transport mellem aktiviteter
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge
• Danskuddannelse og danskundervisning
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
• Timer, hvor personen er ansat som vikar en jobrotationsordning
• Samtaler med jobcenteret
• Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan danskuddannelse som led i arbejdspligten udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For personer med mere end fem års ophold er der efter en konkret vurdering fortsat mulighed for at give tilbud om yderligere danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, de har behov for det.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

1. Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2. Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
3. Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

En person i arbejdspligt vil som udgangspunkt skulle deltage kontinuerligt i en beskæftigelsesrettet indsats i 37 timer om ugen. Det vil sige, at personen hver uge vil skulle deltage i indsats, medmindre personen er fritaget for indsats efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Jobcenteret vil kunne nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i.

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job. 

Det kan eksempelvis være AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, og som er målrettet et eller flere konkrete job. Som udgangspunkt vil det være en betingelse, at det enkelte kursus i sig selv kan føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen vil kunne føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job.

Herudover er det en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet om vejledning og opkvalificering vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et truckcertifikat eller et hygiejnebevis. 

Det er ikke en betingelse, at personen har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse hos en arbejdsgiver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har taget kurset. 

Det er heller ikke en betingelse, at personen kan nå at søge eller påbegynde et bestemt konkret job, som er opslået inden tilbuddet afgives. Det vil således være tilstrækkeligt, at der enten hyppigt eller med jævne mellemrum er opslået konkrete job inden for det geografiske område, som personen står til rådighed for. Det vil herudover ikke være en betingelse, at det konkrete job er på fuld tid.

Ja – en persons ordinære løntimer kan medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten.

Ordinære løntimer kan være en vej til varig beskæftigelse. Det primære formål med indsatsen i arbejdspligten er, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Når loven om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft 1. juli 2025, vil en kontanthjælpsmodtager kunne tjene op til 5.000 kr. om måneden uden at det fradrages i deres ydelse. Det gælder også for personer omfattet af arbejdspligten.

Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer i alt om ugen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Aktiviteterne kan foregå i jobcenteret eller andre steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Derimod vil f.eks. timer hvor der søges job på en almindelig café ikke kunne medregnes. Udeblivelser fra aktiviteterne uden rimelig grund skal sanktioneres på samme måde, som udeblivelser fra tilbud sanktioneres.

Som led i arbejdspligten kan personen deltage i aktiviteten forberedelse til danskundervisning eller jobsøgning i op til 4 timer om ugen i alt uden for hjemmet.

Timerne med forberedelse til danskundervisning og jobsøgning skal foregå et sted, som jobcenteret har anvist. Herudover skal stedet registrere personens fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist. Timerne skal dermed være dokumentérbare. Timer på en almindelig café, vil ikke kunne medregnes.

Kommunen kan godt benytte en privat leverandør til at varetage aktiviteten forberedelse til danskundervisning/danskuddannelse og jobsøgning uden for hjemmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktiviteten ikke er et jobsøgningskursus. De opgaver, som kan varetages af en privat leverandør, vil derfor være opgaver som at tage imod borgerne, registrere fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist.  

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:

• Tilbud om danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
• Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Begrænsningen af brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering betyder blandt andet, at der ikke kan gives tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er omfattet af arbejdspligten.

Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden skulle have danskuddannelse som led i deres program.

Se do. spm./svar (nr. 2.) eksempel på ”korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus”

Med arbejdspligten begrænses mulighederne for at give tilbud om vejledning og opkvalificering til personer, der bliver omfattet af arbejdspligt. En person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificering, inden personen bliver omfattet af arbejdspligten, vil kunne deltage i tilbuddet, efter at personen er blevet omfattet af arbejdspligten, uanset at tilbuddet ikke vil kunne gives til personer i arbejdspligt.

Det betyder at personer, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificeringen inden 1. januar 2025 både vil kunne påbegynde eller fortsætte tilbuddet efter 1. januar 2025, så længe tilbuddet er givet inden 1. januar 2025.

Jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af danskundervisning som led i arbejdspligten efter LAB, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som gælder for tilbud om danskundervisning for øvrige job-, uddannelses- og aktivitetsparate personer, der kan få tilbud efter LAB.

Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Med sundhedsfaglig vejledning forstås vejledning fra en sundhedsperson. Der vil eksempelvis kunne være tale om tilbud i en kommunal sundhedsklinik med vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bliver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad. 

I tilbuddet må der alene gives generel sundhedsfaglig vejledning, idet der ikke må opstå et patientforhold i det konkrete tilfælde. 

I tilbuddet vil der bl.a. kunne vejledes om håndtering af helbredsmæssige udfordringer, søvn og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). 

Der vil derimod ikke kunne gives tilbud i form af motion i motionscenter, kostvejledning på madlavningshold eller helhedsorienterede forløb til personer med bestemte diagnoser m.v.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i som led i arbejdspligten, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.

Timer, hvor en person deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Der skal dermed være tale om, at personen selv aktivt deltager i en indsats. Det kan fx være deltagelse i traumebehandling, familiebehandling, psykologbehandling eller løbende ambulant behandling på sygehuset.

Det er jobcenteret, der vurderer om en aktivitet eller et tilbud, der gives efter social- og sundhedslovgivningen er en indsats, der kan medregnes i arbejdspligten.

Når jobcenteret skal vurdere, om der er tale om en indsats, der kan medregnes i arbejdspligten, kan der tages udgangspunkt i, om personen selv aktivt skal deltage i indsatsen, eller om der er blot er bevilget hjælp til daglige hverdagsaktiviteter f.eks. hjælp til rengøring, tøjvask m.v. som ikke vurderes at kunne medregnes i arbejdspligten.

I tilfælde hvor jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt personen selv skal deltage aktivt i en indsats efter sociallovgivningen, kan jobcenteret evt. rette henvendelse til den forvaltning, der har bevilget indsatsen til personen.

Tilbud om sundhedsfaglig vejledning kan gives til personer, der har gentagne sygemeldinger fra tilbud i arbejdspligten, hvis det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet.

Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Med loven om en ny arbejdspligt stilles der ikke krav om, at social- og sundhedstilbud dokumenteres i jobcenteret og indberettes til Det fælles datagrundlag (DFDG).  

Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.

Den samlede konkrete faglige vurdering af indsatsen i arbejdspligten skal fremgå af borgerens journal. 

Såfremt indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen medregnes i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal det at fremgå af journalen.

En person skal ikke stå til rådighed for en indsats som led i arbejdspligten, hvis den pågældende ikke kan deltage i indsatsen på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forværres ved deltagelse i indsatsen. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt en person er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold.

Med loven om arbejdspligt fastholdes gældende muligheder for, at personen kan blive fritaget helt eller delvist for indsats. Der er dog foretaget få justeringer på integrationsområdet, således at reglerne for fritagelser ensrettes.

Ja tilbud/indsatser, der gives efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Hvis en person får et tilbud efter barnets lov, som de skal deltage i, vil det kunne medregnes i det samlede timetal i arbejdspligten.

Unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg og arbejdspligt skal have en uddannelsesplan med jobmål, dvs. en plan, hvor der registreres både uddannelsesmål og jobmål.

Det fungerer ligesom dagpengemodtagere under 25 år med uddannelsespålæg, hvor der kan registreres både jobmål og uddannelsesmål i Min-plan.

Ja – løntimer, som en kontanthjælpsmodtager optjener via det sociale frikort, kan tælle med i arbejdspligten.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Udgifter til medarbejdere, der registrerer fremmøde og tager imod borgere i aktiviteten ”Jobsøgning og forberedelsestid til danskundervisning uden for hjemmet”, kan konteres på hovedkonto 5. Dette inkluderer også udgifter til faciliteter – som kan være lokaler, hvor aktiviteten skal foregå – eksempelvis på jobcentret, sprogskolen eller der, hvor borgeren måtte deltage i særligt tilrettelagt nytteindsats.
Endelig dækker det udgifter til arbejdsredskaber, der specifikt understøtter jobsøgnings- og forberedelsesaktiviteter.

Kommunerne kan registrere følgende udgifter på hovedkonto 5:

• Udgifter til projektrelaterede aktiviteter udført af ansatte som har til opgave at bistå og supervisere personer, som er i tilbud i et særligt tilrettelagt nytteindsatsprojekt.
• Udgifter til faciliteter til særligt tilrettelagte nytteindsatser fx pavilloner, toiletvogne og lignende (hvis der ellers ikke er rimelig mulighed for fx ophold i tørvejr eller adgang til toiletfaciliteter).
• Udgifter til arbejdsredskaber, der er knyttet til særligt tilrettelagt nytteindsatsprojektet.

Ovenstående punkter skal forstås i snæver forstand og er en udtømmende liste.

Andre typer af udgifter herunder udgifter som følge af myndighedsopgaver skal altid registreres på hovedkonto 6.

Der er ingen ændring med hensyn til registrering af udgifter til det eksisterende redskab med nytteindsats efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 23 g, stk. 1, i integrationsloven. Alle driftsudgifter ved tilbud om nytteindsats skal registreres på hovedkonto 6, dog således at følgeudgifter som udgifter til mentor, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og hjælp til transportudgifter til personer i tilbud om nytteindsats uændret skal registreres på hovedkonto 5.

Vejledningen om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering i tilbud m.v. forventes opdateret med vejledning om kontering for særligt tilrettelagt nytteindsats i løbet af 1. halvår 2025.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne

Se notat om forventede ændringer i den kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne, herunder aftale om en ny arbejdspligt.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne, herunder om arbejdspligten.