Kontakt
Tilsyn
STAR følger systematisk op på, om kommunerne lever op til lovkravene om samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ydelsesperioden.
Med forenklingen af lovgivningen om den aktive beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 forsvandt reglerne med faste krav til kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af tilbud til langvarigt ledige, men der er fortsat lovkrav om samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ledighedsperioden.
STAR opgør kommunernes tidlige indsats månedligt i tidlig indsats rapporten på Jobindsats.dk, og følger desuden systematisk op over for kommuner, som har problemer med at leve op til lovkravene.
Som led i opfølgningen retter styrelsens regionale Arbejdsmarkedskontorer (AMK) som udgangspunkt henvendelse til kommuner, der i seks sammenhængende måneder har:
Populationen skal være på minimum 10 personer for at ovenstående gør sig gældende.
Målingen vedr. opfølgning på kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats ligger på Jobindsats.dk og kan tilgås via nedenstående link:
Opfølgning på kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats
Opfølgningen vil foregå halvårligt og vil som udgangspunkt ikke indebære krav om redegørelser eller genopretningsplaner, men er udelukkende et tilbud om hjælp til at genoprette indsatsen. AMK vil gå i dialog med kommuner, der har udfordringer og tilbyde hjælp.
STAR har udarbejdet nedenstående beskrivelse af tilsynet med kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats.
Tilsyn