Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ledigheden er uændret i december 2024

20-01-2025

Ledigheden er uændret fra november til december 2024. Ledigheden har været relativ stabil hen over 2024 med en svag stigende tendens. Fra januar til december 2024 er ledigheden steget med 1.900 fuldtidspersoner. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for december 2024, som viser, at der var 88.400 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 100 flere fuldtidspersoner end måneden før. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er fortsat 2,9 procent. 

Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er det samme som måneden før, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner.

Se de sæsonkorrigerede tal i STARs statistikbank jobindsats.dk

Den sæsonkorrigerede ledighed for januar måned offentliggøres den 20. februar 2025 kl. 9.00.

Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank på Jobindsats.dk