Spring til hovedindhold

Regnskabsinformation fra Styrelsen 6/2025

Til de anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisor

16. december 2025

Årsskifte 2025/2026

Årets sidste bankdag er fredag den 30. december 2025.

A-skat december 2025

Betaling og indberetning af A-skat for december skal ske senest den 30. december 2025. Blanketten for specificeret afregnet A-skat (blanket 4) skal være STAR i hænde senest den 30. december 2025 kl. 12:00.

Efterangivelser og eventuelle rettelser for 2025 kan foretages indtil den 18. februar 2026 kl. 16.00 og vil komme med på ydelsesmodtagerens første årsopgørelse for 2025.

A-kassen skal særskilt informere ydelsesmodtageren om rettelser, der er foretaget efter den 18. februar 2026 kl. 16.00. For de fleste ydelsesmodtagere vil en rettelse til eIndkomst for 2025 automatisk resultere i en ny årsopgørelse. Det er gældende for indberetninger, der modtages i eIndkomst til og med ultimo maj i år to efter det år, som indberetningen vedrører. Herefter dannes der ikke i alle tilfælde automatisk en ny årsopgørelse.

Af hensyn til den regnskabsmæssige årsafslutning skal vi senest den 23. januar 2026 kl. 12.00 have oplysninger om kendte beløbsstørrelser på eventuelle efterangivelser/rettelser. Oplysninger herom gives på blanketten for specificering af afregnet A-skat (blanket 4). Det skal angives, at oplysningerne vedrører efterangivelser for 2025.

Periodisering ved årsskifte 2025/2026

Følgende betalinger vil blive registreret under regnskabsåret 2025:

  • Refusion til dækning af manuelle udbetalinger for december 2025
  • Bidrag til ATP for 3. kvartal 2025
  • Efterangivet A-skat og eventuelle rettelser for 2025
  • Indbetalte beløb til dækning af fejludbetaling, renter mv. for december 2025
  • Obligatorisk bidrag, bidrag til efterløn samt ATP for december 2025

Udbetalingsmaksimum på konti i SKB

A-kasserne opfordres til at kontrollere de fastsatte udbetalingsmaksima. Eventuelle anmodninger om ændringer bedes meddelt STAR snarest muligt.

Anmodningen skal indeholde en kort begrundelse og størrelsen på det ændrede beløb. Den skal underskrives, scannes og sendes til STAR´s mailadresse regnskabstilsynet@star.dk.

Oplysning om det fastsatte udbetalingsmaksimum og hvor meget der er udnyttet af maksimum (forbrug pr. dags dato) samt udnyttelsesgraden i procent kan findes i Danske Bank, District under følgende menupunkter: konti/kontooversigten/a-kassens konto/Linket ”Vilkår m.m.”, som ligger ved siden af kontonummeret.

Regnskabsblanketter 2026

Blanketter til brug i 2026 vil blive udsendt ultimo januar 2026.

Venlig hilsen
Regnskabstilsynet

Sidst opdateret: 22-12-2025