Regnskabsinformation fra Styrelsen 3/2022
Til de anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisor
Ingen personoplysninger i årsregnskaber og revisionsprotokoller
9. februar 2022
Styrelsen er blevet spurgt, om bestyrelsesmedlemmers private adresser skal fremgå af a-kassernes regnskaber for 2021.
Det fremgår af Regnskabsinformation 7/2021, at der ikke må være personoplysninger i årsregnskaber og revisionsprotokoller for 2021. Herunder skal bestyrelsesmedlemmers private adresser ikke fremgå.
Imidlertid er der felter til bestyrelsesmedlemmernes postadresser i årsregnskabsblanketten for 2021. Årsregnskabsblanketten er sendt ud i Regnskabsinformation 16/2021.
Styrelsen skal oplyse, at private adresser på a-kassens bestyrelsesmedlemmer ikke skal fremgå af a-kassernes regnskaber for 2021.
Styrelsen vil revidere årsregnskabsblanketten for 2022, så der ikke længere er plads til bestyrelsesmedlemmers private adresser.
Venlig hilsen
Anne Marie Ahler-Toftehøj
Tilsyn og Kontrol
aat@star.dk