Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Hvad skal der til for at blive optaget i EURES-netværket?

Som udgangspunkt kan alle virksomheder eller organisationer, der arbejder med arbejdsformidling og rekruttering, ansøge om at blive en del af EURES-netværket.

Prøv med fordel quick-testen inden I læser videre om kriterierne for optagelse. Quick-testen kan give et hurtigst overblik over, om jeres organisation eller virksomhed lever op til de grundlæggende betingelser.

Quick-test: er jeres virksomhed egnet til optagelse i EURES-netværket?

Med denne quick-test kan I hurtigt danne jer et overblik over, om I lever op til kriterierne for at blive optaget i EURES-netværket. Testen er udelukkende vejledende.

Kan I svare ’ja’ til et eller flere af de følgende spørgsmål er der stor sandsynlighed for, at jeres virksomhed eller organisation lever op til reglerne for optagelse i EURES-netværket:

  • Er jeres organisation eller virksomhed juridisk registreret i Danmark og fremgår denne i CVR-registeret?
  • Formidler I stillingsopslag på vegne af virksomheder, som ønsker at rekruttere fra andre europæiske lande?
  • Formidler I kandidater, som er interesserede i at arbejde i andre europæiske lande?
  • Leverer I andre services til jobsøgere og virksomheder, såsom rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedssituationen, bosætning mm.?
  • Stiller I services gratis til rådighed for jobsøgende? (Hvis I ikke udbyder services til jobsøgere, skal I se bort fra dette spørgsmål).
  • Ønsker I at samarbejde med andre offentlige og private aktører i EURES-netværket i resten af Europa? (Andre aktører i EURES-netværket er blandt andet de offentlige arbejdsmarkedsformidlinger, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsformidling & rekruttering).
  • Har jeres virksomhed eller organisation en hjemmeside, og benytter I digitale løsninger i forbindelse med jeres services? (Eksempelvis online udveksling af CV’er og jobopslag, online kommunikation, dataindsamling eller kunderådgivning og selvbetjeningsværktøjer).

Udover ovenstående, er det et kriterie at I en organisation eller virksomhed, som ikke er rekonstruktionstruet eller under arbejdskonflikt.

EURES for partnere og medlemmer 

En organisation eller virksomhed kan blive optaget i EURES som enten "medlem" eller som "partner" afhængig af kapacitet, kompetencer og opgaver. Kravene til henholdsvis partnere og medlemmer er derfor forskellige.

 EURES-medlemmer forpligter sig til at varetage følgende tre opgaver:

  • bidrage til puljen af jobopslag på EURES-jobportalen
  • bidrage til puljen af CV'er til EURES-jobportalen
  • udbyde services til arbejdstagere og arbejdsgivere, herunder selv rådgive eller oplyse eller henvise til generelle oplysninger om leve- og arbejdsvilkår i Danmark, administrative procedurer, regler for rekruttering fra andre lande og bistand til arbejdstagere efter rekruttering

Hvis I som virksomhed eller organisation ikke har mulighed for at varetage alle tre opgaver, har I mulighed for at deltage som partner i EURES. Det indebærer at, jeres organisation eller virksomhed varetager minimum én af opgaverne.

Medarbejderkapacitet og kontaktpunkt

Som en del af EURES-netværket, skal I som organisation eller virksomhed have en eller flere medarbejdere, der kan udføre de beskrevne opgaver. I skal samtidigt stille et kontaktpunkt til rådighed, hvor arbejdstagere og/eller arbejdsgivere kan rette henvendelse om de opgaver, som I varetager i EURES-netværket. Et kontaktpunkt kan f.eks. være en kontaktperson, et call center/hotline eller et selvbetjeningsværktøj på jeres hjemmeside.

Kriterierne for adgang til EURES-netværket er nærmere beskrevet i EURES-forordningen og i bekendtgørelse om godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netværket, som findes nederst på siden under ”Links til lovgivning”.

Introduktion til nye medlemmer og partnere

Læs mere om det at være EURES-medlem og -partner i introduktionsguiden herunder.

Introduktionsguide til nye medlemmer og partnere i EURES-netværket (pdf)

Klar til at ansøge?

For at indsende en ansøgning, skal I udfylde ansøgningsskemaet om optagelse i EURES-netværket. Det anbefales, at ansøger orienterer sig i vejledningen for ansøgningsskemaet, inden man påbegynder udfyldelsen. Her findes yderligere information om kriterierne for optagelse i netværket:

Søg om optagelse i EURES-netværket: Ansøgningsskema og -vejledning

I tvivl?

Hvis I har spørgsmål til ansøgningsprocessen kriterierne for optagelse, står det nationale EURES koordinationskontor (NCO) til rådighed for yderligere vejledning.

Kontakt NCO på mailadressen nco@eures.dk  

 

Links til lovgivning

Forordningen om EURES

Bekendtgørelse om godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netværket

Gennemførelsesafgørelse om de tekniske standarder og formater

Sidst opdateret: 17-07-2025