Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Bilagsliste om ophør i tilbud

Følgende bilag skal som minimum være vedlagt:

Ophør i tilbud - bilagsliste (pdf)

  1. A-kassens oversendelsesbrev med bemærkninger til alle relevante klagepunkter, f.eks. om a-kassens sagsbehandling/vejledning.
  2. A-kassens afgørelse og oplysning om afsendelsesmetoden.
  3. Medlemmets klage og dato for modtagelsen.
  4. Jobcenterets afgørelse om tilbuddet sendt til medlemmets Digital Post.
  5. Medlemmets ”Min Plan”, hvis relevant.
  6. A-kassens brev til medlemmet om tilbuddet, hvis relevant.
  7. Arbejdsgiverens eller uddannelsesstedets tilbagemelding, hvis relevant.
  8. Medlemmets forklaring om årsagen til ophøret og eventuel dokumentation for en påberåbt gyldig grund, f.eks. en lægeerklæring.
  9. Jobcenterets underretning til a-kassen.
  10. Dokumentation for a-kassens vejledning om selvforskyldt ledighed, herunder om pligten til at deltage i tilbud mv. i hele dagpengeperioden og om gentagelsesvirkning. Oplys også dato(er) for, hvornår denne vejledning er givet til medlemmet.
  11. Hvis der er truffet afgørelse om tilbagebetaling og sanktion, skal a-kassen også anvende "Bilagsliste om tilbagebetaling og sanktion".
Sidst opdateret: 15-03-2024