Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Særligt børnetilskud

Særligt børnetilskud bliver udbetalt til børn, som af forskellige grunde er afskåret fra at modtage bidrag til forsørgelse fra den ene eller begge af sine forældre.

Betingelser for udbetaling

Der er ret til særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke har kunnet fastslås, når kun en af forældrene lever, når barnet er adopteret af en enlig, når en eller begge af barnets forældre modtager socialpension, og når der efter den nordiske konvention ikke er grundlag for at udfærdige et bidragsdokument, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Tilskuddet bliver udbetalt uafhængigt af, om barnet har egne indtægter. Der bliver ikke udbetalt supplerende tilskud til dækning af for eksempel konfirmationsudgifter. Tilskuddet bliver udbetalt indtil barnet fylder 18 år.

Retten til det særlige børnetilskud bortfalder ikke, selv om en forælder, der er eneforsørger til barnet, gifter sig med en anden. Dog bortfalder det særlige børnetilskud, hvis den nye ægtefælle adopterer barnet.

Hvis et barn er forældreløs, bliver der udbetalt to gange særligt børnetilskud.

Generelle betingelser for børnetilskud

Børnetilskud til pensionister

Særligt børnetilskud ydes efter ansøgning, når faderskabet ikke er fastslået, eller når der efter den nordiske konvention ikke er grundlag for at udfærdige et bidragsdokument. Særligt børnetilskud ydes uden ansøgning når kun en af forældrene lever, når barnet er forældreløs, når barnet er adopteret af en enlig eller når barnet, efter at forældremyndighedsindehaveren er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person.

Tilskuddets størrelse

Det særlige børnetilskud svarer til normalbidraget for en bidragspligtig med et tillæg. Størrelsen på det særlige børnetilskud fastsættes årligt.

Se satser

Til borgere

Læs om det særlige børnetilskud på borger.dk

Særligt børnetilskud ved adoption

Særligt børnetilskud hvis du er pensioneret

Særligt børnetilskud ved faderskabssag eller ukendt far

Sidst opdateret: 12-03-2024