3.22.30 Konteringsregler pr. november 2022
På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning.
3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år
På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører
indsatser omfattet af den kommunale ungeindsats, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Herunder uddannelses- og erhvervsvejledning, målgruppevurdering, udarbejdelse af uddannelsesplan og kontaktpersonsordning.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Dertil er der etableret en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Udgifter vedrørende fællesudgifter og administration registreres, jf. konteringsregler for hovedkonto 6, på hovedkonto 6 afhængigt af den enkelte kommunes organisering.
Udgifter, herunder støtte- og kontaktpersonsordninger og mentorindsatser, registreres på hovedkonto 5 afhængigt af den lovhjemmel hvormed en indsats er bevilget.
Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering:
200 Ledelse og administration
Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4.
3.30.44 Produktionsskoler
På denne funktion registreres bl.a. tilskud til uddannelse af specialarbejdere med flere.
001 Produktionsskoler
Her registreres kommunale bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler.
002 Grundtilskud til produktionsskoler
Det bemærkes, at kommunernes bidrag til staten for produktionsskoleelever registreres på art 4.6. Betalinger til staten.
Tilskud fra kommuner til skolerne registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler. Det bemærkes, at funktionen alene skal finde anvendelse for kommunale udgifter og indtægter, som vedrører unge, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, og har valgt at fortsætte uddannelsen eller aktiviteten efter reglerne herom, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.
3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser
På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører elevers skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser. Lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi registreres på gruppering 005.
Udgifter og indtægter vedrørende vejledning og administration mv. i forbindelse med etablering og gennemførelse af EGU-forløb konteres under funktion 3.22.15, Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger til registrering af henholdsvis skoleydelse og skoleundervisning:
001 Skoleydelse
Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. erhvervsgrunduddannelseslovens § 5, stk. 3, der er omfattet af 65 pct. statsrefusion.
002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb
Her registreres undervisningsudgifter efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 2, der er omfattet af 50 pct. statsrefusion.
003 Supplerende tilskud
Her registreres udgifter til supplerende tilskud efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., der er omfattet af 50 pct. statsrefusion.
004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler
Her registreres udgifter til undervisning, skoleydelse og supplerende tilskud for forløb på værkstedsskoler efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 3, stk. 3.
005 Elevløn
Her registreres lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi.
Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger:
001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001
002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003.
Det skal bemærkes, at funktionen alene skal finde anvendelse for kommunale udgifter og indtægter, som vedrører unge, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om egu, og har valgt at fortsætte uddannelsen efter reglerne herom, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.
3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
På funktionen konteres udgifter og indtægter til uddannelses- og aktivitetstilbud mv., der gives i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Alle udgifter, der er forbundet med ungdomsuddannelsen, konteres på funktionen, i det omfang de kan udskilles objektivt. Det er bl.a. udgifter til lærere og pædagoger, praktik, befordring, vejledning til praktik og andre vejledningsopgaver der ikke konteres under funktion 3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, administration på f.eks. uddannelsesinstitutionen og evt. leje af lokaler samt betaling ved køb af tilbud i regioner, anden kommune eller særligt tilrettelagte forløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner. Indtægter ved mellemkommunal betaling konteres ligeledes på funktionen. Fælles udgifter og indtægter mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og andre typer af uddannelser mv. registreres på funktionen for disse andre typer af uddannelser mv.
Det bemærkes, at udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres på funktion 5.57.72 Sociale formål, gruppering 095.