Konteringsregler for 5.48.65 Seniorpension
Denne funktion beskriver registrering af udgifterne til seniorpension.
På funktionen registreres udgifterne til seniorpension.
Ændringerne følger af lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension), der udmønter Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ret til seniorpension for nedslidte mv. af maj 2019.
Med loven indføres seniorpension til personer, der har højst seks år til folkepensionsalderen og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse samt varigt nedsat arbejdsevne til højest 15 timer om ugen i forhold til seneste job.