5.57.71 Konteringsregler pr. november 2022 for sygedagpenge
Denne funktion beskriver udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge.
Dranst 1: Autoriserede grupperinger
013 Sygedagpenge
Her registreres udgifter til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
Det bemærkes, at udgifter til sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion.
090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge
Her registreres alle kommunens indtægter fra regres for udgifter til sygedagpenge, jf. § 78 i lov om sygedagpenge, uanset om kommunen har afholdt de fulde udgifter eller om staten har ydet refusion. Halvdelen af de regresindtægter, som kommunen får ind ved regreskrav tilfalder staten, jf. regresvejledningen § 12.
Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger
002 Refusion af regresindtægter (grp. 90) og af afløb af sygedagpenge (grp. 003 og 005) med 50 pct. refusion
Her registreres refusion af afløb af sygedagpenge med 50 pct. refusion.
Her registreres ligeledes refusion med 50 pct. af regresindtægter vedrørende sygedagpenge.
003 Berigtigelser
009 Refusion af afløb af sygedagpenge med 30 pct. refusion (grp. 006)
Her registreres refusion af afløb af sygedagpenge med 30 pct. refusion.
010 Refusion af sygedagpenge med 80 pct. refusion
Her registreres refusion af afløb af sygedagpenge på gruppering 013 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.
011 Refusion af sygedagpenge med 40 pct. Refusion
Her registreres refusion af sygedagpenge på gruppering 013 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.
012 Refusion af sygedagpenge med 30 pct. Refusion
Her registreres refusion af sygedagpenge på gruppering 013 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.
013 Refusion af sygedagpenge med 20 pct. Refusion
Her registreres refusion af sygedagpenge på gruppering 013 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.