Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ændringer af konteringsregler for ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Her kan man læse om ændringer for ressource- og jobafklaringsforløb

Pr. 21. december 2021

Ad 6 Nedlæggelse af en række ældre driftsgrupperinger vedrørende afløb
og efterbetaling af sygedagpenge på funktion 5.58.82

Der nedlægges en række driftsgrupperinger vedrørende afløb og efterbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og jobrotation. Der er tale om ældre grupperinger, hvor der er ingen eller meget sparsomme konteringer, og hvor det ikke vurderes, at der længere vil være afløb eller efterbetaling.

På følgende funktioner nedlægges de nævnte grupperinger på dranst 1:

5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

  • 091 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioder
    før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion
  • 092 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion 4
  • 093 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedrørende perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion
  • 094 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct.
    refusion
  • 102 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse efter 52 uger uden refusion, jf. § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Skulle der efterfølgende vise sig at være relevante afløbsudgifter eller efterbetaling på de pågældende driftsgrupperinger kan beløbet bogføres på en uautoriseret gruppering på funktionen.

Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2022.

De tilsvarende refusionsgrupperinger på dranst 2 holdes åbne for anvendelse ved foreløbig og endelig restafregning for 2021 (i 2022). Herefter vil de blive lukket.

Pr. 13. juli 2020

Ad 7. Nedlæggelse af afløbsgrupperinger på funktion 5.57.71, 5.57.73, 5.57.75, 5.57.79, 5.58.80-82, 5.68.91, 5.68.95, 5.68.96 og 5.68.98

Som følge af meget lave kommunale regnskabstal lukkes følgende afløbsgrupperinger vedrørende løntilskud før 1. januar 2016 og enkelte andre ordninger på dranst 1:

Funktion 5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

  • Gruppering 008 Ressourceforløb, afløb af løntilskud 50 procent refusion
  • Gruppering 012 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedrørende perioden før 1. januar 2016 med 30 procent refusion, passiv/aktiv
  • Gruppering 013 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse med 50
    procent refusion, aktiv
  • Gruppering 101 Jobafklaringsforløb, afløb af løntilskud med 50 procent refusion.

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2020.

Ad 15. Øvrige ændringer og præciseringer - Beskæftigelsesområdet

g) I afsnit 3.5.7, 3.5.8, 3.5.9, 4.5.7, 4.5.8 og 4.5.9 er der indarbejdet ændrede paragrafhenvisninger, der følger af den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lov nr. 548 og konsekvenslovændringer nr. 551, begge af 7. maj 2019) mv. Der er tale om omfattende ændringer, der berører mange grupperinger på funktionerne 5.57.71-5.68.98.

h) I afsnit 3.5.7, 3.5.8, 3.5,9, 4.5.7, 4.5.8 og 4.5.9 ændres teksten til en række grupperinger, så afløbsudgifter til løntilskud m.v. skrives ud. Betegnelsen af de pågældende grupperinger på dranst 2 ændres til:

  • Funktion 5.58.82, gruppering 001 Refusion af tilbagebetaling med 30 pct. refusion på gruppering 091 og 093
  • Funktion 5.58.82, gruppering 002 Refusion af tilbagebetaling med 50 pct. refusion på gruppering 092 og 094

Desuden foretages der konsekvensrettelser i indledningerne til funktion 5.58.82, hvor ovenstående afløbsgrupperinger er omtalt. 

k) I afsnit 4.3, 4.5.8 og 4.5.9 i konteringsreglerne til funktion 3.30.46, 5.58.82 og 5.68.90 ændres henvisning til kontering af udgifter til STU fra gruppering 018 på funktion 5.68.98 til gruppering 095 på funktion 5.57.72.

Øvrige ændringer og præciseringer på beskæftigelsesområdet træder i kraft med virkning fra regnskab 2020.

Pr. 21 december 2018

Ad 8. Forenklet økonomisk styring af den aktive beskæftigelsesindsats

I forbindelse med aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, blev der aftalt en forenkling af den økonomiske styring. Der henvises til lovforslag nr. 76 fremsat 24. oktober 2018. Aftalen medfører, at der skal foretages en række ændringer i den kommunale kontoplan med virkning fra 1. januar 2019 (regnskab 2019).

Med afskaffelsen af refusion (inden for to driftslofter) af driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter vil det ikke længere være nødvendigt at gruppere disse udgifter på tværs af ledighedsafhængige og øvrige målgrupper, som det er tilfældet i dag, og det vurderes ikke længere nødvendigt at skelne mellem udgifter til ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering i kontoplanen.

Som følge af ovenstående ændres mange af de nuværende grupperinger til afløbsgrupperinger, og der oprettes nye grupperinger for hver målgruppe med de samlede drifts-udgifter til ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering.

Den forskudte ikrafttrædelse af lovforslaget påvirker målgrupper under begge drifts-lofter, hvorfor der ud over oprettelsen af nye grupperinger til de enkelte målgrupper også er behov for at oprette en række midlertidige grupperinger til mentorudgifter til dagpenge- og sygedagpengemodtagere i perioden fra 1. januar 2019 – 30. juni 2019.

Endeligt samles driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter så vidt muligt på 5.90, og der flyttes derfor grupperinger vedrørende ressource- og jobafklaringsforløb fra 5.82 til 5.90.

Øvrige ændringerne er primært tekstnære:

  • Der er i navngivningen af grupperinger med lange navne tilstræbt, at de mest betydningsbærende ord er først i sætningen.
  • Der oprettes afløbsgrupperinger, hvor der måtte være time-lag i forhold til hjemtagelse af refusion indenfor det foregående driftsloft, og der skal oprettes nye grupperinger, hvor det er nødvendigt (dels sammenlægge ordinær uddannelse og øvrig vejled-ning og opkvalificering og dels adskille refusionsberettigende udgifter fra ikke-refusionsberettigende udgifter).

Der foretages tilhørende konsekvensrettelser på relevante indtægtsgrupperinger på dranst 2.

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2019.

Pr. 22 december 2017

Ad 26 Nedlæggelse af grupperinger på funktion 5.58.82

På funktion 5.58.82 nedlægges gruppering 010 Ressourceforløb, mentorudgifter for flere personer med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f (§ 31 e, stk. 2, 2. punktum).

På funktion 5.58.82 nedlægges endvidere gruppering 019 Jobafklaringsforløb, mentor for flere personer med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f (§ 31 e, stk. 2, 2. punktum).

Udgifter til mentor for flere personer for hhv. ressourceforløb og jobafklaringsforløb registreres fremover på hhv. gruppering 009 Ressourceforløb, mentorudgifter med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f og gruppering 018 Jobafklaringsforløb, mentor med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelses-indsats § 31 b-31 f.

Baggrunden for nedlæggelserne er, at der for de øvrige målgrupper for mentorstøtte ikke længere skelnes mellem mentorudgifter pr. person og pr. plads i kontoplanen. På den baggrund er det derfor uaktuelt at beholde opdelingen for ressourceforløbspersoner og personer i jobafklaringsforløb.

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2018.

Pr. 22. december 2016

Ad 1 Nedlæggelse af afløbsgrupperinger på funktion 5.46.61, 5.57.73, 5.57.75, 5.57.78, 5.57.79, 5.58.80, 5.58.81 og 5.58.82

I forbindelse med indførelsen af et nyt refusionssystem fra 1. januar 2016 blev der oprettet en række nye grupperinger under funktionerne på hovedkonto 5 og samtidig blev en række af de daværende grupperinger ændret til afløbsgrupperinger, jf. Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner af 28. august 2015.

Hovedparten af afløbsgrupperingerne nedlægges med virkning fra regnskab 2017. Afløbsgrupperinger vedrørende udgifter til løntilskud og til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaring bibeholdes, da der kan forekomme afløbsudgifter i 2017 vedrørende perioden før 1. januar 2016 som følge af, at nogle arbejdsgivere forventes at anmelde udgifterne hertil til kommunerne med en del forsinkelse.

Der nedlægges desuden enkelte efterbetalingsgrupperinger, som ikke har været anvendt i en del år.

Følgende afløbsgrupperinger mv. på dranst 1 nedlægges:

Funktion 5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

  • 001 Ressourceforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion, passiv/aktiv
  • 002 Ressourceforløb, afløb af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion, aktiv

De tilsvarende grupperinger på dranst 2 på de pågældende funktioner er opretholdt, da kommunerne skal registrere ændringer i statsrefusionen i forbindelse med den foreløbige og endelige restafregning for 2016. Denne restafregning sker først i foråret 2017, og den skal derfor medtages på regnskabet for 2017.

Hvis der, mod forventning, skulle være enkelte kommuner, som har brug for at kontere afløb efter 1. januar 2017, vil disse skulle konteres direkte på de relevante funktioner.

Ændringerne er gældende fra regnskab 2017.

Pr. 22. december 2015

Ad 14 Befordring efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 stk. 4, til personer i fleksjob tilføjes til funktion 5.58.81 gruppering 012

Fremadrettet skal udgifter til befordring efter § 82, stk. 4, konteres på funktion 5.58.81, gruppering 012 Driftsudgifter til personer i fleksjob, personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6 (tidligere skånejob) og handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, efter §§ 74, 76-77, 82 stk. 4 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne flyttes således fra funktion 5.58.82, gruppering 006.

I forbindelse med den 36. orienteringsskrivelse er den tidligere anvendte funktion 5.58.81, gruppering 003, nedlagt. Udgifterne som vedrørte fleksjobbere omfattet af § 82 stk. 4 konteres fremadrettet på funktion 5.58.81, gruppering 012, mens udgifter til befordring, som vedrører personer på ledighedsydelse, er flyttet til funktion 5.58.83, gruppering 002, som blev oprettet i forbindelse med 36. orienteringsskrivelse.

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2016.

Ad 18 Øvrige ændringer og præciseringer på beskæftigelsesområdet

o) På gruppering 004, 005 og 015 på funktion 5.58.82 tilføjes i konteringsreglerne ”Udgifter til STU (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres ikke på denne gruppering, men på gruppering 018 på funktion 5.68.98.” Tilføjelsen indsættes for at undgå misforståelser mellem STU og de omtalte særligt tilrettelagte projekter efter§ 32, stk. 1, nr. 2, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er en lignende tilføjelse på gruppering 004 på funktion 5.68.90.

p) På gruppering 006 på funktion 5.58.82 tilføjes ”i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats” til henvisning af registrering af tilskud til hjælpemidler efter §§ 76-77 til førtidspensionister i skånejob. Henvisning ændres desuden til 5.58.81, gruppering 012, i stedet for den fejlagtige henvisning til gruppering 004.

q) På gruppering 012 på funktion 5.58.82 tilføjes et ”før” i konteringsreglerne, så det præciseres, at grupperingen anvendes til registrering af afløb af forsørgelsesudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016.

r) På gruppering 014 på funktion 5.58.82 ændres sidste sætning i konteringsreglerne til: ”Grupperingen anvendes kun til at afholde driftsudgifter for personer, der er i jobafklaring”, i stedet for den fejlagtige henvisning til ressourceforløb.

s) På gruppering 012-015 samt 093 og 094 på funktion 5.58.82 ændres henvisningen til lov om aktiv socialpolitik fra § 68 til § 69 j.

t) På gruppering 103 og 104 på funktion 5.58.82 fjernes henvisningerne i konteringsreglerne til, om modtageren af ressourceforløbsydelse er i et aktivt tilbud samt typen af tilbud under hhv. ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Dette skyldes, at det fra 1. januar 2016 ikke har betydning for registeringen af ressourceforløbsydelsen på de to grupperinger, om modtageren er i tilbud, og hvilken type af tilbud modtageren er i.

Pr. 28. august 2015

Refusionsomlægning

Den tidligere regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) samt Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 2. februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Lovforslaget blev ikke endeligt vedtaget før udskrivelsen af valget til Folketinget den 27. maj 2015.

Den nye Regering genfremsatte den 3. juli 2015 lovforslaget.

Aftalen er efterfølgende blevet udmøntet med L4, forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som blev vedtaget ved 3. behandlingen den 26. august 2015.

Aftalen indeholder en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.

En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således
 understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.

Refusionsomlægningen indebærer, at:

  • Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
  • Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
  • Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 4. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli 2014. Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering.
  • Der etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om mellemkommunal refusion skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning.

Refusionsomlægningen omfatter følgende forsørgelsesydelser:

  • Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet
  • Kontant- og uddannelseshjælp, løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, særlig støtte, engangshjælp, kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, samt kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension
  • Sygedagpenge og løntilskud til sygedagpengemodtagere 
  • Dagpenge til forsikrede ledige og løntilskud til forsikrede ledige
  • Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og løntilskud til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Kontantydelse og løntilskud til modtagere af kontantydelse
  • Revalideringsydelse, løntilskud til revalidender, merudgifter til bolig under revalidering og tilskud til selvstændig virksomhed
  • Fleksløntilskud til personer i fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt ledighedsydelse tilkendt efter 1. juli 2014
  • Ressourceforløbsydelse og løntilskud under ressourceforløb og jobafklaringsforløb
  • Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014

Refusionsomlægningens ikrafttræden og virkning:

Loven træder i kraft 4. januar 2016. De nye refusions- og medfinansieringsregler har virkning for udgifter til ovenstående ydelser vedrørende perioder efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 4. januar 2016. De ydelser, der bliver omfattet af lovforslaget, er dog både uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse, mens kontanthjælp og revalideringsydelse er månedsbaserede ydelser.

Regnskabsåret for sygedagpenge følger ikke kalenderåret, men starter for 2016 i uge 53/2015 (den 28. december 2015). Regnskabsåret for de månedsbaserede ydelser følger kalenderåret, og starter for regnskabsåret 2016 den 1. januar 2016.

For at undgå, at kommunernes refusion og medfinansiering for regnskabsåret 2016 skal beregnes på baggrund af forskellige refusionssystemer, opgøres kommunernes refusion af udgifter til sygedagpenge for uge 53/2015 og kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til de månedsbaserede ydelser for perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016 også efter de nye refusions- og medfinansieringsregler.

Principper for ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem

Som følge af refusionsomlægningen skal der foretages omfattende ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem. De foreslåede ændringer af den kommunale kontoplan bygger på følgende overordnede principper:

  • For hver forsørgelsesydelse omfattet af refusionsomlægningen oprettes der kun én ny driftsgruppering på dranst 1. I overensstemmelse med principperne i det nye refusionssystem vil der ikke bliver skelnet mellem udgifter og refusion i passive og aktive perioder, som gælder i det nuværende system.
  • Refusionsprocenterne vil kun fremgå af grupperinger på dranst 2, hvor der for hver enkelt forsørgelsesydelse oprettes 4 nye grupperinger for henholdsvis 80 pct., 40 pct., 30 pct. og 20 pct. refusion.
  • For forsørgelsesydelser omfattet af kommunal medfinansiering oprettes 4 nye grupperinger under dranst 1 til kommunal medfinansiering med henholdsvis 20 pct., 60 pct., 70 pct. og 80 pct.
  • Der vil ikke blive oprettet nye grupperinger til tilbage- og efterbetalinger af forsørgelsesydelser. Tilbage- og efterbetalinger skal fremover konteres på udgiftsgrupperingen for den pågældende ydelse, herunder med anvendelse af en indtægtsart, hvis der er tale om tilbagebetalinger. De refusionsmæssige konsekvenser af tilbage- og efterbetalinger vil ligeledes skulle registreres på de nye refusionsgrupperinger på dranst 2. Dette skal ses i sammenhæng med, at tilbage- og efterbetalinger vil have betydning for borgernes indplacering på refusionstrappen og derfor vil være en integreret del af det nye refusionssystem, herunder it-understøtningen af systemet. På denne baggrund vil der heller ikke fremover være særlige grupperinger til kontering af berigtigelser på dranst 2.
  • Alle de nuværende grupperinger vedrørende udgifter til forsørgelsesydelser opretholdes til kontering af afløbsudgifter vedrørende perioden før refusionsomlægningen. De nuværende grupperinger til kontering af tilbagebetalinger vedrørende perioden før refusionsomlægningen vil ligeledes blive opretholdt. Sidstnævnte grupperinger i en noget længere periode end de førstnævnte afløbsgrupperinger. De nuværende grupperinger til berigtigelser vil blive opretholdt til refusionsanmodninger vedr. udgifter fra perioden før refusionsomlægningen, hvor der ikke er refusionsanmeldt senest ved den endelige restafregning for 2015.
  • Ved oprettelsen af nye grupperinger er der lagt vægt på ikke at genanvende nedlagte grupperingscifre, der har været autoriseret i regnskab 2012 eller senere.

De nedenstående ændringer træder alle i kraft med virkning for budget 2016.

  • Ændringer af den kommunale kontoplan på de forskellige ydelsesområder
  • Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Der oprettes fire nye grupperinger på funktion 5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb til registrering af udgifterne til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, løntilskud under ressourceforløb og løntilskud under jobafklaringsforløb fra 1. januar 2016. Derudover oprettes der fire nye refusionsgrupperinger for hver af de fire ydelsestyper.

Endelig ændres en del af de nuværende grupperinger vedrørende ressourceforløb og jobafklaringsforløb til afløbsgrupperinger.

Ændringerne omfatter følgende grupperinger på funktion 5.58.82:

5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Dranst 1

  • 001 Ressourceforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion, passiv/aktiv
  • 002 Ressourceforløb, afløb af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion, aktiv
  • 008 Ressourceforløb, afløb af løntilskud 50 pct. refusion,
  • 012 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion, passiv/aktiv
  • 013 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion, aktiv
  • 091 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion
  • 093 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion
  • 101 Jobafklaringsforløb, afløb af løntilskud med 50 pct. refusion
  • 102 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse efter 52 uger uden refusion, jf. § 103 b, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik
  • 103 Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
  • 104 Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
  • 105 Løntilskud under ressourceforløb
  • 106 Løntilskud under jobafklaringsforløb

Dranst 2

  • 001 Refusion af, afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion minus grp. 091 og 093
  • 002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 003-007, 009-011 og 014-020) og af afløbsudgifter (grp. 002, 008, 013) med 50 pct. refusion minus grp. 092 og 094
  • 004 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 80 pct. refusion
  • 005 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 40 pct. refusion
  • 006 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 30 pct. refusion
  • 007 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 20 pct. refusion
  • 008 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion
  • 009 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion
  • 010 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion
  • 011 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion
  • 012 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 80 pct. refusion
  • 013 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 40 pct. refusion
  • 014 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 30 pct. refusion
  • 015 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 20 pct. refusion
  • 016 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion
  • 017 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion
  • 018 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion
  • 019 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion

Pr. 21. maj 2015

Ad 16 Øvrige ændringer og præciseringer

Ændringerne 16a til 16c træder i kraft med virkning for budget 2016, mens ændringerne 16d til 16l træder i kraft med virkning for regnskab 2015.

g. På gruppering 013 på funktion 5.58.82 er det præciseret, at delvist raskmeldte på jobafklaringsforløb skal registreres på denne gruppering, jf. § 103 b, stk. 4, i lov om aktiv sociale politik.

Pr. 9. december 2014

Ad 10 Øvrige ændringer og præciseringer

Alle ændringer under ”Øvrige ændringer og præciseringer” har virkning for regnskab 2014.

m) På funktion 5.58.82 Ressourceforløb er henvisningen under dranst 2, gruppering 002 rettet til: ”002 Refusion af udgifter 50 pct. refusion minus gruppering 092 og 094”. Ændringen er kun foretaget i kapitel 3

Pr. 4. juli 2014

Ad 8 Ændringer som følge af ny sygedagpengemodel (jobafklaringsforløb)

a) På baggrund af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, indføres der fra 1. juli 2014 et jobafklaringsforløb, som en del af den nye sygedagpengemodel. Den nye sygedagpengemodel medfører, at den sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpenge efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet sikrer, at de personer, der ikke ville kunne få forlænget sygedagpenge, en tværfaglig og sammenhængende indsats, der på sigt skal bringe de sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

I indledningen til funktion 5.58.82 er der tilføjet en tekst om jobafklaringsforløb, og der oprettes følgende nye grupperinger på funktionen til registrering af jobafklaringsforløb:

  • 012 Jobafklaringsforløb, 30 pct. refusion ressourceforløbsydelse, passiv/aktiv
  • 013 Jobafklaringsforløb, 50 pct. refusion ressourceforløbsydelse, aktiv
  • 014 Jobafklaringsforløb, driftsudgifter ordinær uddannelse 50 pct. refusion
  • 015 Jobafklaringsforløb, driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion
  • 016 Jobafklaringsforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion
  • 017 Jobafklaringsforløb, befordring 50 pct. refusion
  • 018 Jobafklaringsforløb, mentor med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f
  • 019 Jobafklaringsforløb, mentor for flere personer med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 31 b- 31 f (§ 31 e, stk. 2, nr. 2)
  • 020 Jobafklaringsforløb, godtgørelse med 50 pct. refusion efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklarings-forløb.
  • 093 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 30 pct. refusion.
  • 094 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion.
  • 101 Jobafklaringsforløb, løntilskud med 50 pct. refusion
  • 102 Jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse efter 52 uger uden refusion, jf. § 103 b, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik

På dranst 2 på funktion 5.58.82, gruppering 001 og 002 tilføjes, at der skal ske fratræk med de nyoprettede grupperinger 093 og 094:

  • 001 Refusion af udgifter 30 pct. refusion minus grp. 091 og 093
  • 002 Refusion af udgifter 50 pct. refusion minus grp. 092 og 094

Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2014.

b) Da personer i såvel jobafklaringsforløb som ressourceforløb er ressourceforløbs-ydelsesmodtagere er der lagt vægt på at undgå forveksling mellem grupperinger på funktion 5.58.82. Derfor præciseres det, at gruppering 001-011 samt 091 og 092 omhandler ressourceforløbsydelse. Der er, som følge heraf ændret i overskriften på eksisterende grupperinger, der vedrører personer i ressourceforløb, så de alle begynder med ”Ressourceforløb”:

  • 001 Ressourceforløb, 30 pct. refusion ressourceforløbsydelse, passiv/aktiv
  • 002 Ressourceforløb, 50 pct. refusion ressourceforløbsydelse, aktiv
  • 003 Ressourceforløb, driftsudgifter ordinær uddannelse 50 pct. refusion ressourceforløbsydelse
  • 004 Ressourceforløb, driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion ressourceforløbsydelse
  • 005 Ressourceforløb, driftsudgifter førtidspensionister øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion aktive tilbud
  • 006 Ressourceforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse
  • 007 Ressourceforløb, befordring 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse
  • 008 Ressourceforløb, løntilskud 50 pct. refusion,
  • 009 Ressourceforløb, mentorudgifter med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f
  • 010 Ressourceforløb, mentorudgifter for flere personer med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b-31 f (§ 31 e, stk. 2, nr. 2)
  • 011 Ressourceforløb, godtgørelse med 50 pct. efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ressourceforløb
  • 091 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 30 pct. refusion
  • 092 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion

Præciseringen træder i kraft med virkning for regnskab 2014.

20. december 2013

Ad 7 Ændringer vedrørende godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Der er behov for at kunne adskille udgifter efter § 82 og § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på funktion 5.58.82 Ressourceforløb. Udgifterne skal adskilles, idet godtgørelse efter § 83 er skattepligtig indkomst for borgeren, og hjælp til befordring efter § 82 er en skattefri ydelse. De to typer ydelser kan derfor ikke registreres på samme gruppering. Samtidig foretages ændringer, der samler driftsudgifterne til aktivering på funktion 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er også på funktion 5.68.90 behov for at adskille udgifter efter § 82 og § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Der foretages følgende ændringer: Funktion 5.58.82:

Til godtgørelse efter § 83 til ressourceforløbsydelsesmodtagere oprettes ny gruppering 011 på funktion 5.58.82.011 Godtgørelse med 50 pct. efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ressourceforløb

Samtidig slettes henvisningen til § 83 på gruppering 007.

Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2014.

9. oktober 2013

Ændringer som følge af kontanthjælpsreformen

Som følge af kontanthjælpsreformen gennemføres en række ændringer af den kommunale kontoplan. Kontanthjælpsreformen er udmøntet i to love:

  • Lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.)
  • Lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)

Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014.

Kontanthjælpsreformen indebærer bl.a., at kontanthjælpen afskaffes for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge modtager i stedet for uddannelseshjælp på SU-niveau. Samtidig omlægges den aktive indsats, så det primære mål bliver uddannelse og efterfølgende støtte til den unge i overgangen til uddannelse. Unge, der ikke er uddannelsesparate, modtager et aktivitetstillæg i aktive perioder. For voksne kontanthjælpsmodtagere vil jobparate kontanthjælpsmodtagere skulle arbejde for deres kontanthjælp fx i nyttejob, mens særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have en styrket og mere helhedsorienteret indsats. I denne sammenhæng forbedres og målrettes mentorstøtten til dem, der har behov for denne støtte.

Som følge af indførelsen af uddannelseshjælp oprettes nye grupperinger på funktion 5.57.73 Kontant- og uddannelseshjælp og på funktion 5.57.75 Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere til registrering af udgifterne til uddannelseshjælp. Desuden oprettes der på funktion 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats nye grupperinger til registrering af driftsudgifterne til aktivering til uddannelseshjælpsmodtagere. Som følge af ændringer af refusionsreglerne vedr. driftsudgifter oprettes endvidere grupperinger til registrering af ikke-refusions-berettigende driftsudgifter på denne funktion.

Som følge af målretningen af mentorstøtten, herunder ændringerne af refusionsreglerne, oprettes der nye grupperinger til registrering af mentorudgifter til personer i ressourceforløb på funktion 5.58.82 Ressourceforløb, ligesom der foretages ændringer i registreringen af mentorudgifterne på funktion 5.68.98 Beskæftigelsesordninger. Der oprettes endvidere en gruppering til registrering af ikke-refusionsberettigende mentorudgifter på denne funktion.

Derudover foretages konsekvensændringer af konteringsreglerne bl.a. som følge af aldersgrænsen for de særlige ungesatser forhøjes fra under 25 år til under 30 år.

Endvidere foretages opdatering af hjemmelshenvisning vedrørende kontanthjælpsudgifter til personer med psykiske lidelser.

De konkrete ændringer i den kommunale kontoplan er følgende:

  • Funktion 5.58.82

På funktion 5.58.82 ændres reglerne vedrørende mentorer, således at der oprettes to nye grupperinger til registrering af udgifter til mentorer. Samtidig slettes henvisningen til registrering af udgifter på funktion 5.68.98.

  • 009 Udgifter til mentor med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31b-31f
  • 010 Udgifter til mentor for flere personer med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31b-31f (§ 31e, stk. 2, 2.)

15. april 2013

Oprettelse af grupperinger til tilbagebetalinger på funktion 5.58.82

På funktion 5.58.82 Ressourceforløb oprettes to grupperinger til tilbagebetalinger:

  • 091 Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 30 pct. refusion
  • 092 Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion

Samtidig justeres grupperingerne 001 og 002 på dranst 2 således at tilbagebetalingerne fratrækkes refusionen.

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2013.

Pr. 21. december

Ad 2 Ændringer i medfør af ny lov om Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud mv.

Budget- og regnskabssystemet ændres på baggrund af aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob, som regeringen indgik med Venstre, Konservative og Liberal Alliance den 30. juni 2012.

Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud mv.) med ikrafttræden den 1. januar 2013.

Ifølge L 53 skal der fra 1. januar 2013 kun i særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension, skal i stedet i individuelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra et til fem år ad gangen. Personer over 40 år kan kun få førtidspension, hvis de har gennemført et ressourceforløb. Førtidspensionister under 40 år kan få mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer, at det er relevant. Personer der deltager i ressourceforløb skal have en ydelse – ressourceforløbsydelse - på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet.

Ifølge L 53 bliver fleksjob, der påbegyndes den 1. januar 2013 eller senere, baseret på en ny tilskudsmodel. Ansatte i fleksjob får herefter løn for det præsterede arbejde hos arbejdsgiveren og lønnen bliver suppleret med et tilskud fra det offentlige. Endvidere bliver ordningen for tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende den 1. januar 2013 justeret, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.

A. Ny funktion 5.58.82 Ressourceforløb
Som følge af loven indføres en ny funktion 5.58.82 Ressourceforløb til registrering af udgifter, der vedrører forsørgelse og aktivering af personer, der er visiteret til ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Under funktionen oprettes grupperinger til registrering af udgifter til den nye ressourceforløbsydelse, til driftsudgifter, hjælpemidler, befordring mv. i forbindelse med ressourceforløb. På funktionen registreres endvidere forsørgelsesudgifterne til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Derudover registreres udgifterne til aktivering i tilbud efter kapitel 10-12 samt følgeudgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til personer i ressourceforløb, herunder også vedrørende førtidspensionister i ressourceforløb/aktive tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På funktionen registreres derfor også udgifter til løntilskud vedrørende målgruppe § 2, nr. 11.

Der oprettes følgende grupperinger på funktion 5.58.82:

Dranst 1

  • 001 30 pct. refusion ressourceforløbsydelse, passiv/aktiv
  • 002 50 pct. refusion ressourceforløbsydelse, aktiv
  • 003 Driftsudgifter ordinær uddannelse 50 pct. refusion ressourceforløb
  • 004 Driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion ressourceforløb
  • 005 Driftsudgifter førtidspensionister øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion ressourceforløb/aktive tilbud
  • 006 Hjælpemidler 50 pct. refusion, ressourceforløb
  • 007 Befordring 50 pct. refusion, ressourceforløb
  • 008 Løntilskud 50 pct. refusion, ressourceforløb

Dranst 2

  • 001 Refusion af udgifter 30 pct. refusion
  • 002 Refusion af udgifter 50 pct. refusion
  • 003 Berigtigelser

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2013.

Sidst opdateret: 22-05-2023