Ændringer af konteringsregler for beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
Her kan man læse om ændringer for jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrende ledige.
Pr. 21. december 2021
Ad 6 Nedlæggelse af en række ældre driftsgrupperinger vedrørende afløb og efterbetaling af sygedagpenge på jobrotation på funktion 5.68.91
Der nedlægges en række driftsgrupperinger vedrørende afløb og efterbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og jobrotation. Der er tale om ældre grupperinger, hvor der er ingen eller meget sparsomme konteringer, og hvor det ikke vurderes, at der længere vil være afløb eller efterbetaling.
På følgende funktioner nedlægges de nævnte grupperinger på dranst 1:
5.68.91 Afløb af jobrotation før 2015 (indtil 2021 Beskæftigelsesindsats for
forsikrede ledige)
- 016 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98 a, stk.1-3, i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 017 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til
særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Skulle der efterfølgende vise sig at være relevante afløbsudgifter eller efterbetaling på de pågældende driftsgrupperinger kan beløbet bogføres på en uautoriseret gruppering på funktionen.
Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2022.
De tilsvarende refusionsgrupperinger på dranst 2 holdes åbne for anvendelse ved foreløbig og endelig restafregning for 2021 (i 2022). Herefter vil de blive lukket.
Pr. 13. juli 2020
Ad 7. Nedlæggelse af afløbsgrupperinger på funktion 5.57.71, 5.57.73, 5.57.75, 5.57.79, 5.58.80-82, 5.68.91, 5.68.95, 5.68.96 og 5.68.98
Som følge af meget lave kommunale regnskabstal lukkes følgende afløbsgrupperinger vedrørende løntilskud før 1. januar 2016 og enkelte andre ordninger på dranst 1:
Funktion 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.
- Gruppering 102 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 procent refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Gruppering 103 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 procent refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Gruppering 105 Afløb af løntilskud med 50 procent refusion - forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Gruppering 106 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 procent refusion – kommunale arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Gruppering 107 Afløb af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 procent refusion
Som konsekvens heraf lukkes følgende grupperinger på dranst 2:
Funktion 5.68.91:
- Gruppering 005 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud ved den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 50 procent refusion (gruppering 107) - Gruppering 006 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud med 50 procent refusion (gruppering 102-103 og 105-106).
Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2020.
Ad 9. Nedlæggelse af grupperinger på funktion 5.57.78 og 5.68.91 vedrørende midlertidige ordninger
Som følge af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ophørt og ikke indgår i ydelsesrefusion, lukkes grupperinger vedr. personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder ansat i løntilskud på dranst 1:
- Funktion 5.68.91, gruppering 111 Løntilskud vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
På dranst 2 lukkes følgende grupperinger:
- Funktion 5.68.91, gruppering 019-022 vedrørende refusion af løntilskud vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ændringen træder i kraft med virkning for budget 2021.
Ad 10. Ændring af funktion 5.68.91 fra at vedrøre beskæftigelsesindsats til
forsikrede ledige til kun at vedrøre afløb af jobrotation
Som følge af at det særlige beskæftigelsestilskud ophører fra budget 2021, er der ikke grund til, at udgifter til løntilskud til forsikrede ledige og hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede registreres på funktion 5.68.91. Udgifterne skal derfor registreres på funktion 5.68.94, hvor udgifter til løntilskud samles, og funktion 5.68.98, hvor udgifter til hjælpemidler til øvrige målgrupper registreres. I samme omgang flyttes udgifterne til personlig assistance, som også var under det særlige beskæftigelsestilskud, og som kommer under budgetgarantien, til funktion 5.68.98.
Som konsekvens af ændringerne ændres navnet på funktion 5.68.91. fra ”Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige” til ”Afløb af jobrotation før 2015 og indtil 2021 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige”.
Der foretages følgende ændringer på dranst 1:
Nedlægges på funktion 5.68.91:
- Gruppering 006 Hjælpemidler m.v. vedrørende forsikrede ledige og beskæftigede med 50 procent refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77, 82, stk. 4, og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Gruppering 007 Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 procent refusion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
- Gruppering 008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse med 50 procent refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
- Gruppering 108 Løntilskud vedrørende forsikrede ledige – private arbejdsgivere
- Gruppering 109 Løntilskud vedrørende forsikrede ledige – offentlige arbejdsgivere
- Gruppering 110 Løntilskud vedrørende forsikrede ledige med handicap
På dranst 2 lukkes følgende grupperinger på funktion 5.68.91:
- Gruppering 004 vedrørende udgifter til hjælpemidler og personlig assistance
med 50 procent refusion (grp. 006, 007 og 008) - Gruppering 007-018 vedrørende refusion af løntilskud vedrørende forsikrede ledige.
Ændringen træder i kraft med virkning for budget 2021.
Pr. 16. oktober 2019
Ad 17. Mindre præciseringer på beskæftigelsesområdet 18
a) Funktion 5.68.91 gruppering 006 og funktion 5.68.98 gruppering 005
Det præciseres på funktion 5.68.91, at gruppering 006 skal anvendes til registrering af udgifter til hjælpemidler (bortset fra undervisningsmaterialer) til ledige, nyuddannede handicappede ansat i løntilskud, beskæftigede på ordinære vilkår og personer, der driver selvstændig virksomhed. Gruppering 006 skal anvendes for medlemmer af en akasse/forsikrede.
Tilsvarende præciseres på 5.68.98, at gruppering 005 skal anvendes til registrering af udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer, der driver selvstændig virksomhed.
Præciseringerne har virkning fra regnskab 2019.
Pr. 22. december 2015
Ad 9 Indtægter vedr. jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse registreres fra og med 2016 på dranst 1
Fra og med 2016 skal kommunernes indtægter fra tilskuddet til jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse registreres på den autoriserede gruppering på dranst 1 og ikke på dranst 2. Dette gælder både for indtægter, der knytter sig til funktion 5.68.91, gruppering 017, samt indtægter, der knytter sig til funktion 5.68.98, gruppering 103. Som følge heraf rettes konteringsreglerne på de to grupperinger.
Henvisningen til funktion 5.68.91, gruppering 017, fjernes på funktion 5.68.91, dranst 2, gruppering 001, og henvisningen til funktion 5.68.98, gruppering 103, fjernes på funktion 5.68.98, dranst 2, gruppering 010.
Grunden til at indtægterne fra og med 2016 ikke skal konteres på dranst 2 er, at indtægterne ikke kommer fra refusionssystemet. Indtægterne bliver derimod udbetalt som et tilskud på baggrund af tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2016.
Pr. 28. august 2015
Refusionsomlægning
Den tidligere regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) samt Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 2. februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Lovforslaget blev ikke endeligt vedtaget før udskrivelsen af valget til Folketinget den 27. maj 2015.
Den nye Regering genfremsatte den 3. juli 2015 lovforslaget.
Aftalen er efterfølgende blevet udmøntet med L4, forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som blev vedtaget ved 3. behandlingen den 26. august 2015.
Aftalen indeholder en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.
En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
Refusionsomlægningen indebærer, at:
- Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
- Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.´
- Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 4. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli 2014. Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering.
- Der etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om mellemkommunal refusion skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning.
Refusionsomlægningen omfatter følgende forsørgelsesydelser:
- Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet
- Kontant- og uddannelseshjælp, løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, særlig støtte, engangshjælp, kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, samt kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension
- Sygedagpenge og løntilskud til sygedagpengemodtagere
- Dagpenge til forsikrede ledige og løntilskud til forsikrede ledige
- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og løntilskud til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
- Kontantydelse og løntilskud til modtagere af kontantydelse
- Revalideringsydelse, løntilskud til revalidender, merudgifter til bolig under revalidering og tilskud til selvstændig virksomhed
- Fleksløntilskud til personer i fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt ledighedsydelse tilkendt efter 1. juli 2014
- Ressourceforløbsydelse og løntilskud under ressourceforløb og jobafklaringsforløb
- Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014
Refusionsomlægningens ikrafttræden og virkning:
Loven træder i kraft 4. januar 2016. De nye refusions- og medfinansieringsregler har virkning for udgifter til ovenstående ydelser vedrørende perioder efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 4. januar 2016. De ydelser, der bliver omfattet af lovforslaget, er dog både uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse, mens kontanthjælp og revalideringsydelse er månedsbaserede ydelser.
Regnskabsåret for sygedagpenge følger ikke kalenderåret, men starter for 2016 i uge 53/2015 (den 28. december 2015). Regnskabsåret for de månedsbaserede ydelser følger kalenderåret, og starter for regnskabsåret 2016 den 1. januar 2016.
For at undgå at kommunernes refusion og medfinansiering for regnskabsåret 2016 skal beregnes på baggrund af forskellige refusionssystemer, opgøres kommunernes refusion af udgifter til sygedagpenge for uge 53/2015 og kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til de månedsbaserede ydelser for perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016 også efter de nye refusions- og medfinansieringsregler.
Principper for ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem
Som følge af refusionsomlægningen skal der foretages omfattende ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem. De foreslåede ændringer af den kommunale kontoplan bygger på følgende overordnede principper:
- For hver forsørgelsesydelse omfattet af refusionsomlægningen oprettes der kun én ny driftsgruppering på dranst 1. I overensstemmelse med principperne i det nye refusionssystem vil der ikke bliver skelnet mellem udgifter og refusion i passive og aktive perioder, som gælder i det nuværende system.
- Refusionsprocenterne vil kun fremgå af grupperinger på dranst 2, hvor der for hver enkelt forsørgelsesydelse oprettes 4 nye grupperinger for henholdsvis 80 pct., 40 pct., 30 pct. og 20 pct. refusion.
- For forsørgelsesydelser omfattet af kommunal medfinansiering oprettes 4 nye grupperinger under dranst 1 til kommunal medfinansiering med henholdsvis 20 pct., 60 pct., 70 pct. og 80 pct.
- Der vil ikke blive oprettet nye grupperinger til tilbage- og efterbetalinger af forsørgelsesydelser. Tilbage- og efterbetalinger skal fremover konteres på udgiftsgrupperingen for den pågældende ydelse, herunder med anvendelse af en indtægtsart, hvis der er tale om tilbagebetalinger. De refusionsmæssige konsekvenser af tilbage- og efterbetalinger vil ligeledes skulle registreres på de nye refusionsgrupperinger på dranst 2. Dette skal ses i sammenhæng med, at tilbage- og efterbetalinger vil have betydning for borgernes indplacering på refusionstrappen og derfor vil være en integreret del af det nye refusionssystem, herunder it-understøtningen af systemet. På denne baggrund vil der heller ikke fremover være særlige grupperinger til kontering af berigtigelser på dranst 2.
- Alle de nuværende grupperinger vedrørende udgifter til forsørgelsesydelser opretholdes til kontering af afløbsudgifter vedrørende perioden før refusionsomlægningen. De nuværende grupperinger til kontering af tilbagebetalinger vedrørende perioden før refusionsomlægningen vil ligeledes blive opretholdt. Sidstnævnte grupperinger i en noget længere periode end de førstnævnte afløbsgrupperinger. De nuværende grupperinger til berigtigelser vil blive opretholdt til refusionsanmodninger vedr. udgifter fra perioden før refusionsomlægningen, hvor der ikke er refusionsanmeldt senest ved den endelige restafregning for 2015.
- Ved oprettelsen af nye grupperinger er der lagt vægt på ikke at genanvende nedlagte grupperingscifre, der har været autoriseret i regnskab 2012 eller senere.
De nedenstående ændringer træder alle i kraft med virkning for budget 2016.
Ændringer af den kommunale kontoplan på de forskellige ydelsesområder
Løntilskud til forsikrede ledige
Der oprettes fire nye grupperinger på funktion 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige til registrering af udgifterne til løntilskud vedrørende forsikrede ledige under hhv. private og offentlige arbejdsgivere, løntilskud vedrørende forsikrede personer med handicap og løntilskud vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2016. Derudover oprettes der fire nye refusionsgrupperinger for hver af de fire ydelsestyper. Endelig ændres en del af de nuværende grupperinger vedrørende løntilskud til forsikrede ledige mv. til afløbsgrupperinger.
Som følge af ændringerne vedrørende løntilskud til forsikrede ledige er konteringsreglerne på funktion 5.68.95 konsekvensrettet.
Ændringerne omfatter følgende grupperinger på funktion 5.68.91:
5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
Dranst 1
- 102 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 103 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 105 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 106 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – kommunale arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 107 Afløb af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion
- 108 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – private arbejdsgivere
- 109 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – offentlige arbejdsgivere
- 110 Løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap
- 111 Løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Dranst 2
- 005 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion (grp. 107) fra 2014
- 006 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 102-103 og 105-106) fra 2011
- 007 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – private arbejdsgivere
- 008 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – private arbejdsgivere
- 009 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – private arbejdsgivere
- 010 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – private arbejdsgivere
- 011 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere
- 012 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere
- 013 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere
- 014 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere
- 015 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 80 pct. refusion
- 016 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 40 pct. refusion
- 017 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 30 pct. refusion
- 018 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 20 pct. refusion
- 019 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 80 pct. refusion
- 020 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 40 pct. refusion
- 021 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 30 pct. refusion
- 022 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 20 pct. refusion
Pr. 21. maj 2015
Ad 6 Afløb af særlige løntilskudsordninger for personer over 55 år
Afløb af særlige løntilskudsordninger for personer over 55 år nedlægges. Der er tale om gruppering 102
Afløb af særlig løntilskudsordning for personer over 55 år efter § 67 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på funktion 5.58.81 og gruppering 104 Afløb af løntilskud på 50 pct. refusion – forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67 a-67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, på funktion 5.68.91.
Begge grupperinger er ophævet med virkning fra 1. januar 2013, og grupperinger har alene været anvendt til afløb fra de to ordninger.
Som følge heraf konsekvensrettes gruppering 005 på funktion 5.58.81 (dranst 2) samt gruppering 006 på funktion 5.68.91 (dranst 2).
Den særlige løntilskudsordning for udlændinge over 55 år efter § 24b i integrationsloven er ligeledes ophørt. Som følge heraf ændres konteringsreglerne på gruppering 003 på funktion 5.46.60.
Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2015.
Ad 12 Konteringen af udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud og budgetgaranti
For klart at kunne adskille udgifter, der er finansieret af hhv. budgetgaranti og beskæftigelsestilskud blev der med virkning fra regnskab 2014 lavet en ændring af udgifterne til løntilskud til personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. orienteringsskrivelse af 14. januar 2015, pkt. 6.
Af orienteringsskrivelsen fremgik det endvidere, at udgifter til jobrotation med 60 pct. refusion med virkning fra regnskab 2015 konteres på to nyoprettede grupperinger på funktion 5.68.98.
Med henblik på at opnå en endnu klarere adskillelse mellem budgetgaranterede udgifter og udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet laves følgende ændringer:
1. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og for beskæftigede med 100 pct. refusion. Udgifterne som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91 skal fremadrettet konteres på funktion 5.68.98:
Dranst 1:
- 001 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusion, jf.§ 98 c – 98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 002 Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusion,jf. §§ 98 c – 98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
På funktion 5.68.91 slettes gruppering 013 og 014.
Dranst 2:
- 001 Refusion af udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede (gruppering 001 og 002)
På funktion 5.68.91 konsekvensrettes gruppering 001.
2. Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger. Udgifterne, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91, skal fremadrettet konteres på funktion 5.68.98:
Dranst 1:
- 004 Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, for forsikrede og ikke-forsikrede personer
På funktion 5.68.91 slettes gruppering 019.
Ændringerne træder i kraft med virkning for budget 2016.
Pr. 14. januar 2015
Ad 6 Orientering om placering af udgifter til løntilskud for personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse
For klart at kunne adskille udgifter, der er finansieret af hhv. budgetgaranti og beskæftigelsestilskud, flyttes udgifterne på funktion 5.57.79, dranst 1, gruppering 005 og dranst 2, gruppering 005 til to nyoprettede grupperinger på funktion 5.68.91:
Dranst 1
- 107 Løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion
Dranst 2
- 005 Refusion af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion
Ændringen skal ses i lyset af, at løntilskud til personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse finansieres af beskæftigelsestilskuddet, men konteres på funktion 5.57.79, der omhandler udgifter finansieret af budgetgarantien.
Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2014.
Ad 7 Ændringer på baggrund af beskæftigelsesreformen
Som følge af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af 18. juni 2014 jf. lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) og lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. gennemføres en række ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.
5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
Med beskæftigelsesreformen afskaffes kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser. Derfor slettes henvisningen til dette i den indledende tekst på funktionen.
På funktion 5.68.91 foretages præciseringer af konteringsreglerne for voksenlærlingeordningen gruppering 013 og 014. Præciseringerne er en følge af ændringer i målgrupperne.
Refusionssatsen af udgifterne til jobrotation ændres med beskæftigelsesreformen fra 100 pct. til 60 pct. Som følge heraf flyttes udgifterne til jobrotation fra funktion 5.68.91 til 5.68.98, så udgifterne registreres på en funktion, hvor også de øvrige udgifter er budgetgaranterede.
På funktion 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige ændres gruppering 016 og 017, således at der her registreres afløbsudgifter for jobrotation med 100 pct. refusion.
Samtidig oprettes to nye grupperinger, 102 og 103 på funktion 5.68.98 Beskæftigelsesordninger, til registrering af jobrotation med 60 pct. refusion.
- 102 Jobrotation med 60 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 103 Jobrotation med 60 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
På funktion 5.68.98 Beskæftigelsesordninger oprettes endvidere under dranst 2 en gruppering 010 til registrering af refusionen
- 010 Refusion af udgifter til jobrotation med 60 pct. refusion (gruppering 102 og 103)
Med beskæftigelsesreformen, jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., overgår ansvaret for initiativer i forbindelse med virksomhedslukninger fra det regionale beskæftigelsesråd til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På den baggrund foretages en ændring af gruppering 019.
Pr. 4. juli 2014
Ad 9 Øvrige ændringer og præciseringer på beskæftigelsesområdet
m) På funktion 5.68.91, dranst 2, gruppering 001 fjernes tekst om gruppering 015 (seks ugers selvvalgt uddannelse), der ikke længere er autoriseret. På gruppering 017 er Arbejdsmarkedsstyrelsen ændret til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På gruppering 019 er forsøgsperioden opdateret til 31. december 2014.
Punkterne 9a) - 17o) har alle virkning for regnskab 2014.
20. december 2013
Ad 11 Øvrige ændringer
Disse ændringer har alle virkning for regnskab 2013.
h) På funktion 5.68.91 slettes henvisningen til udgifter før 2009 i den indledende tekst på funktionen.
På gruppering 019 rettes navnet på forsøgsbekendtgørelsen samt længden af forsøgsperioden.
På gruppering 102 slettes omtale af afløbsgruppering på 5.68.94.009, da den omtalte gruppering er slettet.
På gruppering 104 ændres titlen til "Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion – forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67 a – 67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" idet ordningen er ophørt (men der kan fortsat komme afløbsudgifter). Ophør af tilgang omtales i teksten.
Pr. 21 december 2012
Ad 4 Nedlæggelse af afløbsgrupperinger vedrørende 2010
I forbindelse med omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet fra 2011 blev en række grupperinger på ordninger, hvor refusionssatsen ændredes, omdøbt med henblik på at kommunerne kunne bruge dem til særskilt registrering og refusionshjemtagelse af ”afløbsudgifter fra 2010”. Udgifter fra 2011 og frem er registreret på nyoprettede grupperinger. Da der fremadrettet kun i meget begrænset omfang vil kunne være sådanne afløbsudgifter fra 2010, nedlægges de til formålet omdøbte grupperinger fra regnskab 2013. Eventuelle afløbsudgifter på de nedlagte grupperinger skal fremover registreres berigtigelser på de omfattede områder.
5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
På funktion 5.68.91 nedlægges følgende afløbsgrupperinger samt to grupperinger til registrering af kommunernes udgifter og indtægter (tilskud) fra den særlige flaskehalsbevilling, idet ordningen er ophørt med udgangen af 2010 og de sidste efterreguleringer af tilskuddet er sket i 2012:
Dranst 1
- 001 Afløbsudgifter for 2010 vedr. vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. forsikrede ledige, jf. § 32, stk. 1 og §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 002 Afløbsudgifter for 2010 vedr. bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige henvist efter 1.januar 2010, jf. §§ 26-32 i styringsloven
- 003 Afløbsudgifter for 2010 vedr. driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 26-32 i styringsloven
- 004 Afløbsudgifter for 2010 vedr. flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvalificering ved ansættelse vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 8, 81a og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forsøgsbekendtgørelse
- 009 Afløbsudgifter for 2010 vedr. løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 010 Afløbsudgifter for 2010 vedr. løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 011 Afløbsudgifter for 2010 vedr. løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67a-67c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 012 Afløbsudgifter for 2010 vedr. løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 015 Afløbsudgifter for 2010 vedr. seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med 100 pct. refusion (ekskl. befordring), jf. kapitel 8a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 020 Tilskud for 2010 til flaskehalsproblemer for forsikrede ledige, jf. § 42 i styringsloven
- 100 Afløbsudgifter og tilskud for 2010 til akutte flaskehalsproblemer, jf. § 42 i styringsloven
- 101 Afløbsudgifter for 2010 vedr. løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51)
Dranst 2
- 002 Refusion af udgifter til løntilskud med 75 pct. refusion (grp. 009, 010, 011,012 og 101) til og med 2010
- 005 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, herunder udgifter til vejledning og opkvalificering, andre aktører, flyttehjælp m.v. (grp. 001, 002, 003 og 004) med op til 50 pct. refusion indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 117b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til og med 2010
Ad 5 Ændringer af jobrotationsordningen for grupper med videregående uddannelse på funktion 5.68.91, gruppering 017
Administrationen af den særlige jobrotationsordning for grupper med videregående uddannelse ændres fra 2013. Det vil fortsat være en betingelse for iværksættelse af et jobrotationsprojekt for målgruppen, at jobcentret forudgående har fået bevilling hertil efter ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Hidtil har kommunerne skulle hjemtage det konkrete tilskud via refusionssystemet, men fra 2013 vil tilskuddet blive udbetalt direkte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af jobcentrets aflæggelse af projektregnskab.
Som følge heraf slettes henvisningen til grp. 017 på dranst 2 på funktion 5.68.91. Endvidere slettes her henvisningen til udgifter i forbindelse med forsikrede lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, idet disse udgifter kun var med til og med 2010.
Funktion 5.68.91, gruppering 017 ændrer konteringstekst, således at det bliver mere retvisende for grupperingens indhold:
- 017 Jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Hvis et jobcenter forudgående har fået bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, registreres på grupperingen statens tilskud samt udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en ordning med fokus på beskæftigede med en uddannelse.
Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2013.
Pr. 9. maj 2012
Ændringer vedrørende befordringsgodtgørelse.
Folketinget vedtog den 28. februar 2012 Lov nr. 153 af om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.). Loven indebærer, at befordringsgodtgørelsen harmoniseres og forenkles, så dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer, der er visiteret til fleksjob, og som deltager i tilbud efter lovens § 10-12, samt personer, der deltager i selvvalgt uddannelse skal have ret til befordringsgodtgørelse.
Konteringsreglerne på funktion 5.68.91. gruppering 006 udbygges derfor med udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som konsekvens heraf præciseres konteringsreglerne på funktion 5.57.78, grp. 005. Endvidere udbygges konteringsreglerne på gruppering 5.68.98, grp. 011 med udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82.
Pr. 22. december 2010
A. Oprettelse af ny funktion 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
Der oprettes en ny funktion 5.68.90 til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats.
Udgifterne, der er refusionsberettigede, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse.
På dette område gives der 50 pct. refusion inden for et fælles driftsloft.
Udgifterne opdeles for de fleste af målgruppernes vedkommende i udgifter til ordinær uddannelse og øvrige driftsudgifter for målgrupperne, dog med undtagelse af modtagere af ledighedsydelse og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse, hvor der kun oprettes én driftsgruppering.
Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2011.
B. Ændringer af funktionerne 5.57.78 og 5.68.91
På funktionerne 5.57.78 og 5.68.91 foretages afløb af de udgifter, der vedrører reglerne for 2010. Betegnelsen på de eksisterende grupperinger på funktionerne ændres derfor.
Derudover oprettes der på funktionerne 5.57.78 og 5.68.91 nye grupperinger til ordninger, hvor der indføres nye refusionssatser.
Endvidere foretages nogle mindre justeringer af teksten på funktion 5.68.91.
Bl.a. ændres perioden for forsøgsordninger vedr. større afskedigelser samt supplerende indsats til nyledige efter opsigelsesperioden til 31. December 2011 på gruppering 019.
På funktion 5.68.91 præciseres det, at grupperingerne 020 og 100 i 2011 udelukkende skal anvendes til afløbsudgifter vedr. 2010.
Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2011.
Pr 15. juli 2010
Ad 4 Ændring af kontering af løntilskud til forsikrede ledige
Udgifter til løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner efter § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Af den grund bør udgifterne ikke registreres på en funktion, der indgår i opgørelsen af serviceudgifterne. På den baggrund flyttes udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige (funktion 5.68.95 dranst 1, gruppering 002) til funktion 5.68.91 på en nyoprettet gruppering 101.
Samtidig flyttes også statsrefusionen, således at den indeholdes i gruppering 002 på dranst 2 på funktion 5.68.91. Samtidig med, at løntilskuddet til de forsikrede ledige ansat i kommuner flyttes, præciseres, at løntilskuddet til kommunale virksomheder, institutioner m.v., der er udgiftsført på funktion 5.68.91, gruppering 101, skal indtægtsføres på funktion 5.68.95, gruppering 001 (kommunen som arbejdsgiver). Ellers vil kommunens serviceudgifter netto stige.
Funktion 5.68.95 skifter i øvrigt navn til 5.68.95 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner.
Der foretages endvidere en konsekvensændring på funktion 5.68.91 grp. 009, hvor henvisningen til de nye grupperinger indsættes. Der foretages endvidere sproglige rettelser på funktion 5.68.95, gruppering 003 Undervisning, hvor teksten forkortes.
Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2010.
Ad 8 Ændringer af voksenlærlingeordningen
Som følge af lovfæstelse af voksenlærlingeordningen foretages der ændringer i §-henvisningerne til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. voksenlærlinge på funktion 5.68.91.
Ændringen er trådt kraft 1. maj 2010 og har således virkning fra regnskab 2010.
Ad 9 Ændringer vedrørende supplerende varslingsindsats for ledige
Som følge af indførelse af mulighed for supplerende varslingsindsats for ledige ændres konteringsreglerne på gruppering 002 på funktion 5.68.93 Jobcentre.
Denne ændring er trådt i kraft 1. marts 2010 og har således virkning fra regnskab 2010.
Ad 10 Præcisering af reglerne på funktion 5.68.91, grp. 003
Der foretages en præcisering af, hvilke udgifter, herunder især i relation til andre aktører, der skal registreres på gruppering 003 på funktion 5.68.91 beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.
Præciseringen har virkning fra regnskab 2010
Ad 12 Flytning af kommunernes medfinansiering af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige
Kommunernes medfinansiering af udgifter til befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige bliver i dag registreret på funktion 5.68.91 gruppering 005. Denne funktion omfatter imidlertid kommunale udgifter, som er omfattet af reglerne om statsrefusion, mens kommunernes øvrige medfinansiering af udgifter til de forsikrede ledige bliver registreret på funktion 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige. Udgifterne til befordringsgodtgørelse flyttes derfor til en ny gruppering under funktion 5.57.78: 005 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen træder i kraft med virkning fra budget 2011.