Konteringsregler for 5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år
Her kan man læse om gældende konteringsregler og ændringer for Seniorjob
5.68.97 Seniorjob for personer over 55 år
Her registreres kommunens lønudgifter og tilskud til seniorjobs efter lov om seniorjobs. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Staten yder et tilskud til kommunens seniorjobs på 110.000 kr. i 2006 p/l. pr. ansat helårsperson.
Kommunen udbetaler desuden kompensation til borgere, der opfylder betingelserne for ansættelse i seniorjob, men som ikke har fået ansættelse indenfor lovens nærmere angivne frister. Udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til personer i seniorjob efter § 178 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik konteres på funktion 5.57.75, gruppering 012 Udgifter til hjælpemidler, til personer med nedsat arbejdsevne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 og lov om seniorjob.
Fra budget 2020 registreres udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til personer i seniorjob efter § 178 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik på funktion 5.68.98, gruppering 106.